0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Morten Grønbæk og Ulla Toft: Forebyggelse af overvægt er ikke kun den enkeltes ansvar

Vi bliver nødt til at gå nye veje for at forebygge udvikling af overvægt blandt børn og unge. Det kræver både større politisk mod til at sætte forebyggelse på den sundhedspolitiske dagsorden og skabe sunde rammer gennem strukturelle tiltag, men det kræver også en anden type forskning, som er mere langsigtet og helhedsorienteret, skriver Ulla Toft og Morten Grønbæk.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Vi ved dybest set ikke, hvordan man effektivt forebygger overvægt hos børn og unge,« er en af hovedkonklusionerne i en helt ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, hvor vi, sammen med nogle af Danmarks førende forskere på området, har gennemgået litteraturen med den hensigt at komme med råd om konkrete indsatser, som kunne bidrage til at forebygge overvægt blandt børn og unge.

Der er i den grad behov for at forebygge udviklingen af overvægt blandt børn og unge. Godt nok er andelen af danske børn og unge, som har overvægt eller svær overvægt, stagneret i de seneste årtier, men det er på et alt for højt niveau.

Hvert femte barn eller ung i Danmark lever med overvægt eller svær overvægt

Samtidig viser bl.a. den nye rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, at der er en betydelig social ulighed i forekomsten af overvægt og svær overvægt, således at der ses en langt større forekomst i mere socialt og økonomisk belastede familier.

Lige nu lever hvert femte barn eller ung i Danmark med overvægt eller svær overvægt og mere end halvdelen af de børn, der nu lever med normalvægt, kan forvente at udvikle overvægt som voksen.

Mobning, drilleri og ensomhed

Overvægt og især svær overvægt har mange uønskede fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. De psykosociale problemer – som mobning og drilleri, lavere selvværd, ensomhed og ringere livskvalitet – synes umiddelbart at have størst betydning for barnet.

Samtidig følger overvægt grundlagt i barndommen ofte med ind i ungdoms- og voksenlivet, hvor de fysiske problemer kommer til udtryk, som f.eks. øget risiko for hjertekarsygdomme, visse kræftformer og type 2-diabetes.

Men hvilke råd og forslag skal vi give, når vores viden om effektive tiltag er begrænset?

Vores gennemgang af litteraturen har nemlig ikke kunnet finde overbevisende belæg for indsatser, der effektivt forebygger, at børn med normalvægt udvikler overvægt.

Fra individcentreret til helhedsorienterede indsatser

Det er en udbredt misforståelse, at udvikling af overvægt kan anskues ud fra en simpel beregning af energibalancen, dvs. om en person spiser for meget og bevæger sig for lidt.

Det er der nu bred enighed om blandt forskere.

Udvikling af overvægt sker nemlig i et komplekst samspil mellem en række faktorer, f.eks. uddannelse, job og boligforhold, varetilgængelighed, samt den enkeltes genetik, adfærd og mentale helbred.

Det er der også bred enighed om blandt forskere, men det er langt fra fuldt ud afdækket, hvordan risikofaktorerne virker sammen. Det er meget komplekst. Og den kompleksitet bliver der ikke taget højde for, når der udvikles og afprøves interventioner til forebyggelse af overvægt hos børn og unge.

Forebyggelsesinterventioner, der ensidigt har til formål at ændre den individuelle livsstil, har begrænset succes

Overordnet får vi gennem forskningen mere og mere viden om forebyggelse af overvægt blandt børn. Men hvorfor er vores konklusion så, at vi ikke ved, hvordan vi forebygger overvægt blandt børn og unge?

Det kunne måske skyldes den type forskning der indtil videre er gennemført.

En gruppe forskere har for nyligt gennemgået, hvad der kendetegner de interventioner, som har haft til formål at forebygge overvægt blandt børn.

Forskerne kiggede på flere såkaldte Cochrane Reviews, som samler den bedst tilgængelige viden fra randomiserede, kontrollerede studier, der vægtes højest i videnshierarkiet og som beslutningstagere oftest læner sig op ad i forbindelse med beslutninger og planlægning af indsatser – i dette tilfælde forebyggelse af overvægt blandt børn.

Der er i alt lavet fire sådanne reviews og det seneste, der blev udgivet i 2019 inkluderede hele 153 studer. Det interessante ved denne gennemgang var en tydeligt tendens til, at langt størstedelen af de mange studier så på effekten af individ-rettede interventioner som f.eks. undervisning i sundere adfærd med henblik på at ændre den enkeltes livsstil.

Og der var samme andel af individ-rettede interventioner i 2010’erne som i 1990’erne på trods af, at der i samme periode er kommet en større viden om kompleksiteten i udviklingen af overvægt.

For meget fokus på individet

Vi har med andre ord i høj grad anskuet overvægt ud fra et individcentreret perspektiv i forskningen. Og dette fokus har sandsynligvis været med til at skubbe beslutningstagernes fokus mod individrettede indsatser.

Men forebyggelsesinterventioner, der ensidigt har til formål at ændre den individuelle livsstil, har begrænset succes. Det er der efterhånden meget solid forskning, der underbygger. Der er således behov for at gøre noget andet.

Det er ikke sandsynligt, at nogen enkeltstående indsats vil kunne forebygge overvægt hos børn og unge. Derimod er der sandsynligvis potentiale for at skabe varige forandringer gennem helhedsorienterede indsatser, som har blik for det samlede system af faktorer med betydning for udvikling af overvægt, og som kombinerer indsatser på flere niveauer, mange arenaer og inddrager aktører fra hele samfundet.

Den videnskabelige evidens af sådanne helhedsorienterede indsatser er dog fortsat sparsom.

Men hvis vi vil undgå, at vi om ti år står med de samme eller endnu større overvægtsproblemer, end vi gør i dag, og stadig ikke kan svare på, hvordan man effektivt forebygger overvægt hos børn og unge, så er vi nødt til at gå nye veje og tænke kreativt i den fremtidige indsats for at forebygge overvægt.

Strukturel forebyggelse er effektiv – på nogle områder

Selvom der er meget vi endnu ikke ved om, hvordan vi undgår overvægt, så ved vi en del om, hvad der har effekt på befolkningens sundhed; nemlig de eksisterende rammer og strukturer i samfundet.

Børn og unges adfærd er i høj grad påvirket af faktorer som tilgængelighed, pris og fysiske rammer – altså faktorer, som går ud over det individuelle niveau. Der er god dokumentation for, at vores adfærd påvirkes mere, end vi ved, af det miljø og de eksterne faktorer, vi eksponeres for.

Det er derfor afgørende, at de overordnede strukturelle forhold og den gældende lovgivning, de omgivende fysiske rammer, samt de sociale netværk i langt højere grad bringes til at understøtte de sunde valg.

Forbud mere effektivt end oplysning

Det er ikke overraskende, at strukturelle indsatser er effektive i forhold til at fremme befolkningens sundhed, når vi ser det i et historisk perspektiv: Det er nemlig strukturelle tiltag, som f.eks. forbud mod rygning på offentlige steder, prisstigninger på cigaretter og forbud mod markedsføring af cigaretter, der har haft størst effekt i forhold til cigaretforbruget.

Langt mere end oplysning til den enkelte om de sundhedsmæssige konsekvenser af at ryge.

På samme måde kan prisstigninger på f.eks. sukkersødede drikke og forbud mod markedsføring af usunde fødevarer bidrage til en sundere adfærd i langt højere grad end undervisning af den enkelte.

Strukturelle indsatser ser ud til at have stor betydning for både børn og voksne

WHO anbefaler da også skat på sukkersødede læskedrikke som en effektiv indsats til at fremme sundheden. De seneste år har mere end 40 lande inklusive Norge, Storbritannien, Australien og Spanien indført afgifter på sukkersødede drikkevarer.

Det har f.eks. betydet et fald i salget af sodavand på 22 procent i Katalonien, Spanien, og et fald i indtaget af sodavand i Berkely og Philadelphia i USA på henholdsvis 21 procent og 41 procent. I Danmark fjernede man ved indgangen til 2014 afgiften på sodavand hvilket iflg. Bryggeriforeningen har betydet en stigning i salget på 27 procent.

Kan udligne social ulighed

Og strukturelle indsatser er andet og mere end prisstigninger og forbud.

Det handler også om at sikre gode boligforhold og et velfungerende uddannelsessystem med lige muligheder for alle, at undgå børnefattigdom, sikre at alle børn og unge indgår i positive fællesskaber, give let adgang til koldt drikkevand og sund mad i skoler og børneinstitutioner, sikre gode cykelstier, fremme sundere fødevarer på hylderne osv.

De strukturelle indsatser ser ud til at have stor betydning for både børn og voksne. Og samtidig er det gentagne gange vist, at strukturelle indsatser oftest har størst effekt på sundhedsadfærden blandt mere socialt og økonomisk belastede borgere og kan dermed potentielt være med til at udligne den sociale ulighed i sundhed.

Behov for ambitiøs politisk prioritering

Danmark er ikke det eneste land, der står med udfordringer i forhold til overvægt. Andelen, der lever med overvægt, er steget dramatisk i de vestlige samfund de seneste årtier. Det er en udfordring både i forhold til folkesundheden og samfundsøkonomien. De fleste lande har derfor iværksat politiske tiltag med henblik på at vende udviklingen.

Hvis vi ser på England, hvor andelen af overvægtige børn og unge er markant højere end i Danmark, så er det heller ikke her lykkedes at vende udviklingen, selvom der har eksisteret politikker på området i 30 år.

Engelske forskere konkluderer, at en af årsagerne til, at de engelske politikker for forebyggelse af overvægt ikke har rykket ved udviklingen, er, at politikkerne i overvejende grad har prioriteret individ-rettede indsatser frem for politikker, der skabere sundere rammer i samfundet.

De senere år har de engelske politikker dog fokuseret langt mere på strukturelle tiltag. Således blev der i 2018 indført en øget beskatning af sukker i drikkevarer, som allerede efter et år har vist sig at reducere det samlede sukkerindtag med 10 procent. Og for nyligt blev en ny strategi for forebyggelse af overvægt lanceret i hast, da covid-19 gjorde det tydeligt, at overvægt er en risikofaktor for alvorligere forløb. Tiltagene i strategien er overvejende strukturelle, som bl.a. forbud mod markedsføring af usunde fødevarer.

Brug for paradigmeskift

Hvis vi i Danmark skal lykkes med en indsats, der forebygger overvægt, er der brug for et radikalt paradigmeskift. Vi skal i højere grad supplere de individrettede løsninger med udviklingen af brede forebyggelsesindsatser med større fokus på de strukturelle løsninger.

Lad os bygge på den viden, vi trods alt har, til at afprøve og forskningsevaluere indsatser, der kombinerer de mest lovende elementer på tværs af arenaer. Altså indsatser, som både retter sig mod familien, daginstitutionerne, skolen, fritidslivet, lokalsamfundet og samfundet. Det indebærer et paradigmeskift, fra et fokus på individets ansvar for at ændre egen adfærd, til et fokus på de samfundsmæssige rammer og de komplekse sammenspil, der former folkesundheden.

Det er vores bedste bud på, hvordan vi fremmer folkesundheden og derved sandsynligvis påvirker udviklingen af overvægt i en positiv retning.

En folkesundhedslov kunne være nyttig

Som et redskab til dette kunne en folkesundhedslov, som for nylig foreslået af Danske Regioner potentielt være effektiv og nyttig. Inspirationen er bl.a. hentet fra Norge.

En sådan folkesundhedslov vil kunne blive en løftestang til, at alle politikker bidrager til bedre folkesundhed, og at forebyggelse målrettet bl.a. børn og unge prioriteres systematisk på alle niveauer.

Det vil f.eks. være relevant at vurdere, hvad afgifter på sukkersødede drikkevarer eller andre fødevarer betyder for børn og unges sundhed.

Hvis vi i Danmark skal lykkes med en indsats, der forebygger overvægt, er der brug for et radikalt paradigmeskift

En lov i stil med den norske vil desuden kunne sikre, at der løbende indsamles data og forskes, således at det bliver muligt at følge befolkningens sundhed og de igangsatte indsatser over tid og evaluere dem, så vi hele tiden bliver klogere.

En dansk folkesundhedslov skal således kunne sætte en fælles forpligtende ramme for forebyggelsen i Danmark, fremme samarbejdet på tværs af sektorer og aktører, samt sikre at vi løbende bliver klogere.

Det seneste års kamp mod corona-pandemien har vist, at når det gælder, kan vi i Danmark politisk stå sammen, prioritere indsatser og sætte en klar retning om det samme mål; at forebygge sygdom.

Derfor håber vi, at de kommende politiske forhandlinger om en sundhedsreform vil være med til at sætte en ambitiøs retning for at styrke folkesundheden – også gennem strukturelle indsatser.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden