0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Aalborg Kommune og Lizette Kabré, SDCC.
Foto: Aalborg Kommune og Lizette Kabré, SDCC.
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Sundhedsfremmechef og forskningschef: Disse spørgsmål skal besvares i debatten om en folkesundhedslov

Vi er nødt til at dykke ned i den mulige folkesundhedslovs indhold og form og diskutere nogle af de spørgsmål og dilemmaer, der melder sig i de mere finkornede detaljer, skriver sundhedsfremmechef Morten Hulvej Rod og forskningschef Tine Curtis.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forslaget om en folkesundhedslov møder stor interesse blandt både politikere og faglige aktører. Det afspejler en fælles ambition om at styrke forebyggelsen i Danmark, hvilket kun kan vække glæde.

Men debatten om folkesundhedsloven må ikke kun blive et spørgsmål om for eller imod.

Vi er nødt til at dykke ned i den mulige folkesundhedslovs indhold og form og diskutere nogle af de spørgsmål og dilemmaer, der melder sig i de mere finkornede detaljer, og som hidtil ikke er blevet belyst.

Covid-19-pandemien har demonstreret, at hensyn til folkesundheden i visse situationer kan blive prioriteret højere end alt andet

Som formanden for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach (R), har formuleret det, kan en folkesundhedslov være med til at understøtte, at »sundhedsfremme og forebyggelse prioriteres på tværs af alle politikker, velfærdsområder, stat, kommuner og regioner«.

Det handler med andre ord om at sikre, at der tages højde for folkesundhedsmæssige hensyn, når der vedtages politikker og ny lovgivning, også på andre områder end sundhedsområdet. Det giver umiddelbart god mening, fordi vi ved, at forhold som f.eks. uddannelse, beskæftigelse, byplanlægning og transport har stor og direkte betydning for folkesundheden.

Men det rejser også en række spørgsmål om relationen mellem folkesundhed og andre politikområder, som vi her vil ridse op.

Er sundhed en værdi, der skal fremmes over andre værdier?

Covid-19-pandemien har demonstreret, at hensyn til folkesundheden i visse situationer kan blive prioriteret højere end alt andet. Økonomiske, sociale og kulturelle hensyn bliver i denne tid tilsidesat, fordi politikere og sundhedsmyndigheder har vurderet, at det er nødvendigt. Sådan plejer det ikke at være.

Musikfestivaler er f.eks. næppe gavnlige for folkesundheden, hvis man vurderer dem ud fra det omfang af risikoadfærd, der typisk følger med. De har ikke desto mindre en vigtig social og kulturel værdi for mange.

På tilsvarende vis ville det være gavnligt for udbredelsen af infektionssygdomme, hvis vi permanent levede i sociale bobler og forbød al trafik over landegrænser. Men det ville til gengæld være uudholdeligt og i strid med det åbne og mangfoldige samfund, som mange af os gerne vil bevare.

De to eksempler illustrerer, hvordan sundhed blot er en værdi blandt flere. Det er derfor afgørende i en eventuel folkesundhedslov at beskrive, hvordan de folkesundhedsmæssige hensyn vil blive vurderet og værdisat på en måde, der muliggør en transparent afvejning i forhold til andre værdier.

Er sundhed et mål eller et middel?

Værdisætningen af folkesundhedsmæssige hensyn hænger sammen med, om sundhed betragtes som et mål eller et middel. Det gælder ikke mindst, hvis man – som vi gør – arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse til daglig og ønsker et tættere samarbejde med fagfolk på andre felter.

Her gør det en afgørende forskel, om vi beder pædagoger, lærere, jobcentermedarbejdere, socialrådgivere m.fl. om at tillægge sundhed større vægt som et mål i sig selv, eller om vi i stedet peger på, hvordan sundhedsfremme og forebyggelse kan være et middel til at opnå de mål, som de i forvejen forfølger.

Gæt selv hvad der giver det bedste samarbejde.

På mange områder giver det god mening at betragte sundhed som et middel til at opnå noget andet

På mange områder giver det god mening at betragte sundhed som et middel til at opnå noget andet: På beskæftigelsesområdet kan en bedre sundhedstilstand blandt ledige være nøglen til at bringe folk i arbejde. I skolerne kan fysisk aktivitet og sund mad give bedre forudsætninger for læring og trivsel. Pædagoger kan bruge sundhedsfremmende aktiviteter som veje til at styrke fællesskaberne blandt børnene og i samarbejdet med forældrene. Og for den enkelte borger kan sundhed ses som et middel til at leve et godt liv og tage aktivt del i samfundet.

Hvis en folkesundhedslov skal fungere i praksis, skal man gerne undgå at trække sundhed ned over ørerne på andre, men i stedet understøtte og udnytte de muligheder, der ligger i at arbejde med sundhed som et middel til at nå noget andet.

Skal vi hellere fokusere på sundhedens sociale determinanter?

Vi ved, at grundlæggende levevilkår og sociale forhold spiller en afgørende rolle i forhold til folkesundheden. Det afspejler sig ikke mindst i den sociale ulighed i sundhed, hvor vi f.eks. kan se, at uddannelsesniveauet har stor betydning for, hvor længe og hvor godt folk lever.

Derfor er uddannelsespolitik i sig selv også sundhedspolitik, ligesom bolig-, beskæftigelses-, miljø- og transportpolitik som nævnt sætter sig selvstændige spor i folkesundheden.

Et vigtigt aspekt af en mulig folkesundhedslov kunne være at indføre en obligatorisk vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser af lovgivning på andre politikområder.

Tanken her er, at både politikere og embedsværk dermed i højere grad vil inddrage folkesundhedsmæssige hensyn i lovgivningsarbejdet. Der er dog en fare for, at dette primært bliver en bureaukratisk manøvre, der ikke får betydning i sidste ende. Ikke mindst fordi der i sidste ende skal foretages politiske prioriteringer.

Spørgsmålet er derfor, om vi hellere skulle gå efter forbedringer i sundhedens sociale determinanter: Uddannelse, beskæftigelse, boligforhold, osv.

Fra folkesundhedslov til bæredygtighedslov?

Det er ikke længe siden, at Folketinget vedtog en klimalov. Regeringen har bebudet, at den barsler med en velfærdslov. Og nu ser en folkesundhedslov måske snart dagens lys.

Som det er fremgået, er det et centralt argument bag folkesundhedsloven, at tingene hænger sammen på tværs.

Det gælder også i et endnu større perspektiv, hvor klima, velfærd og folkesundhed må ses som gensidigt forbundne størrelser.

Skulle vi tage skridtet fuldt ud, ville det måske derfor være værd at overveje en bæredygtighedslov i stedet?

Jordens ressourcer og klimaforandringer påvirker både samfundsøkonomien og folkesundheden, f.eks. via bosætning, drikkevand, fødevarer osv. Og velfærdssamfundet er afhængig af en befolkning, der har kompetencer, der svarer til arbejdsmarkedets behov, og som er sunde og raske nok til at udføre arbejdet.

Skulle vi tage skridtet fuldt ud, ville det måske derfor være værd at overveje en bæredygtighedslov i stedet?

Det er under alle omstændigheder afgørende, at en folkesundhedslov ikke graver grøfter mellem sundheden og andre politikområder, men først og fremmest understøtter en fælles ambition om en bæredygtig fremtid og den demokratiske samtale om, hvordan vi kommer derhen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden