0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Signild Vallgårda: Hvorfor er forebyggelse af tykhed så individfokuseret?

Sundhedsstyrelsen ser tilsyneladende den enkelte som et suverænt individ, der kan vælge at agere uafhængigt af ydre påvirkninger og handlemuligheder, skriver professor Signild Vallgårda i dette debatindlæg, hvor hun sammenligner den danske og engelske indsats mod tykhed.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis man sammenligner det seneste danske udspil til, hvordan man skal hjælpe de, som vejer mere, end sundhedsmyndighederne finder ønskeligt, med det tilsvarende udspil fra de engelske myndigheder, er der påfaldende forskelle.

Det danske forslag handler næsten udelukkende om, at de enkelte tykke mennesker skal overbevises om, at de skal tabe sig, eller i hvert fald ikke tage yderligere på.

De tykke skal med andre ord lære at få sundere vaner

Det danske forslag er udarbejdet af en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen. Det blev sendt i høring i oktober 2019 med kort svarfrist, allerede den 18. november samme år.

Der er endnu ikke kommet et endeligt udspil, og man kan kun gisne om forklaringen. Måske har covid-19 ændret prioriteringerne i styrelsen? Udspillet kan under alle omstændigheder tages som et eksempel på danske sundhedsmyndigheders tankegange.

Sundere vaner

Det er ifølge Sundhedsstyrelsen sundhedsmæssigt godt at tabe sig, og styrelsen foreslår, at det skal ske ved, at det enkelte tykke menneske bliver identificeret og derefter tilbydes en vægttabs- eller vægtvedligeholdelsesindsats, en såkaldt livsstilsintervention.

De tykke skal med andre ord lære at få sundere vaner. Det er tale om et tilbud, men »(h)vis borgeren ikke umiddelbart er motiveret til at tage imod et tilbud, bør der arbejdes med at opnå dette,« står der i udspillet på side 19.

De tykke skal opspores af sundhedspersonale, lærere, ansatte i jobcentre mv. og gøres opmærksom på, at hun/han er for tyk. Dette kommer nok ikke som en stor overraskelse for de fleste tykke. Derefter skal de tilbydes en intervention, der især består af diætbehandling, herunder forslag om brug af pulvershakes, og opfordringer til øget fysisk aktivitet.

England overfor Danmark

Det er interessant at sammenligne dette med det tilsvarende udspil fra det engelske sundhedsministerium sidste år, betegnet Tackling obesity.

De engelske myndigheder vil også have tykke mennesker til at ændre adfærd, men de fokuserer ikke alene på at overbevise den enkelte om, at hun/han skal vælge nye vaner.

De forskellige tilgange er udtryk for to forskellige menneskesyn

I udspillet hedder det at »gøre noget ved svær overvægt handler ikke kun om individets indsats, det handler også om vores omgivelser, den information vi får for at vælge, de valgmuligheder vi har, og de påvirkninger, som skaber disse valg«.

Hvor det danske forslag altså går ud på at tilbyde de enkelte tykke borgere en vejledningsindsats, vil de engelske myndigheder også bruge andre midler: lovgivning over for reklamer, information om kalorieindholdet i mad og drikke, begrænsning mulighederne for mængderabat, så man ikke lokkes til at købe store mængder, omorganisering af forretningerne, med henblik på, at forbrugerne ikke fristes til at købe meget fedt-, salt- eller sukkerholdige mad- og drikkevarer.

Forskellige menneskesyn

De forskellige tilgange er udtryk for to forskellige menneskesyn. I det engelske forslag, ser myndigheden ikke den enkelte tykke som en isoleret enhed, men som en del af et samfund, der på mange måder er med til at forme denne enkeltes valg, både gennem påvirkninger i form af reklamer og information og i form af de muligheder for handling, der er til rådighed, f.eks. hvilke tilbud butikkerne rummer.

Sundhedsstyrelsen i Danmark, derimod, ser tilsyneladende den enkelte som et suverænt individ, der kan vælge at agere uafhængig af ydre påvirkninger og handlemuligheder.

Forslaget peger på, at individets psykosociale forhold, søvn, stress og stillesiddende tid, kan have betydning og derfor skal inddrages i indsatsen. Styrelsen tillægger åbenbart ikke den enkeltes levekår og det omgivende samfunds påvirkninger betydning for, hvad indsatsen skal handle om.

Klassisk liberal tankegang

Den noget forskellige indsats mod tykhed i de to lande svarer fint til deres øvrige forebyggelsespolitik. I Danmark er der fokus på KRAM faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion). Dette fokus fører ofte til, at det er enkelte individ, som er genstand for indsatsen. Den engelske forebyggelsespolitik er bredere og går ud over individrettede indsatser.

Sundhedsstyrelsens forståelse af individet som isoleret og selvkørende er i fin overensstemmelse med en klassisk liberal tankegang. Den engelske passer i højere grad med en både socialdemokratisk og konservativ tænkning. Her ses individet som en del af sociale sammenhænge, helt i tråd med den engelske digter John Donnes ord »No man is an island«.

Det er interessant at se, at idehistorisk arvegods sætter sig spor i konkrete politiske tiltag. Men, hvorfor de to landes politik er forskellige på dette område, har jeg desværre ikke et godt bud på.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden