0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
 Kvalitet i Almen Praksis (KiAP)
Foto: Kvalitet i Almen Praksis (KiAP)
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Programchef: Den databaserede kvalitetsudvikling i almen praksis er en succes – men der er stadig udfordringer

De nye lægefaglige klyngefællesskaber i almen praksis har vist sit værd som en fremsynet kvalitetsmodel, der kan skabe positive resultater både for patienterne og de praktiserende læger, skriver Rikke Agergaard, der er chef for programmet Kvalitet i Almen Praksis.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Siden overenskomstaftalen i 2018 mellem Danske Regioner og PLO har de praktiserende læger arbejdet systematisk med databaseret kvalitetsudvikling, hvor de i klynger af mellem 10 og 73 læger har analyseret og drøftet blandt andet egne udskrivninger af medicin med hinanden.

Selv om kvalitetsmodellen kun har været i gang i kort tid, har den allerede vist sit værd i de 114 klynger på tværs af landet.

Ud over at have styrket det kollegiale netværk blandt de praktiserende læger og inspireret til nye tiltag og organiseringer i klinikkerne har klyngesamarbejdet også skabt resultater for patienterne og styrket samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen.

På få måneder lykkedes det lægerne at nedbringe udskrivningerne af antibiotika mod øjenbetændelse markant

Mange klynger har inviteret personale fra sygehusene og kommunerne til at holde oplæg i klyngerne for på den måde at bygge bro mellem sektorerne og lære af hinanden. For eksempel har Ruder Klyngen i Rudersdal haft besøg af en hospitalsansat psykiater, som holdt oplæg om psykofarmaka til ældre. Andre har haft besøg af f.eks. læger fra børneafdelingen og en smerteklinik.

Også i forhold til kommunerne har der været tæt kontakt. Klyngerne har eksempelvis haft dialog om rehabilitering og rygestop, attester i jobcenteret, opsøgende og opfølgende hjemmebesøg samt Det Fælles Medicinkort.

Det er en dialog, der har styrket det tværgående samarbejde og styrket forståelsen af hinandens arbejdsrutiner.

Mindre antibiotika mod øjenbetændelse

Et af de håndgribelige resultater af kvalitetsarbejdet er Kool-klyngens arbejde i Kolding med at reducere brugen af antibiotika i behandlingen af øjenbetændelse. På et klyngemøde blandt de deltagende læger drøftede man de mange udskrivninger af antibiotika mod øjenbetændelse, og besluttede at gøre noget systematisk ved det.

På få måneder lykkedes det lægerne at nedbringe udskrivningerne af antibiotika mod øjenbetændelse markant. Det er også lykkedes i en klynge af læger i Århus, hvor forbruget af antibiotika til øjeninfektioner er faldet med 43 procent efter man har arbejdet systematisk med området.

At nedbringe brugen af antibiotika var dog ikke det eneste resultat, der kom ud af indsatsen i Kolding. Kool-klyngen udarbejdede også på kort tid en instruks i samarbejde med Kolding Kommune til daginstitutionerne om, hvordan man skal forholde sig ved øjenbetændelse og om barnet må komme i institutionen eller skal tilses af en læge. Det har tydeliggjort, hvem der skal til læge, og gjort daginstitutioner og forældre klogere på øjenbetændelse hos børn.

Tid til virtuelle møder

På baggrund af de foreløbige resultater har den databaserede kvalitetsudvikling været en succes, men der er stadig udfordringer. Den vigtigste er corona-pandemien, som har gjort det vanskeligt at mødes fysisk. Derfor er mange af de 114 klynger nu ved at omstille sig til at mødes virtuelt.

Det er en omstillingsproces, som vi alle i samfundet er i fuld gang med.

På trods af corona-pandemien er kvalitetsarbejdet heldigvis ikke gået i stå

Kvalitet i Almen Praksis (KiAP), som er sat i verden til at understøtte klyngerne, har i den forbindelse etableret guides til at anvende virtuelle platforme, oprettet en teknisk supportfunktion samt udarbejdet hjælpemateriale til afvikling af virtuelle klyngemøder. Og tilbagemeldingerne er gode. Flere klynger er allerede i fuld gang med at afholde virtuelle møder, så fremdriften i kvalitetsarbejdet kan opretholdes.

På trods af corona-pandemien er kvalitetsarbejdet heldigvis ikke gået i stå. Det skal det heller ikke. For de nye lægefaglige klyngefællesskaber i almen praksis har vist sit værd som en fremsynet kvalitetsmodel, der kan skabe positive resultater både for patienterne og de praktiserende læger.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden