0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Irene Hesselberg: Ledelsesansvar skal honoreres bedre – corona understreger hvorfor

Corona-pandemien viser på mange måder, at det danske sundhedssystem hører til blandt verdens bedste. Men vi glemmer at værdsætte de ledere, der koordinerer indsatsen, skriver formand for lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd Irene Hesselberg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sundhedsvæsenet kæmper lige nu for at undgå, at corona vælter det danske sundhedssystem. Der arbejdes bogstavelig talt i døgndrift i disse dage. Overalt i sundhedsvæsenet knokles der ekstra. Hvad enten det handler om at skabe en tryg hverdag på plejehjemmene, i hjemmeplejen eller at sikre behandlingen på vores hospitaler.

Også ledernes arbejdstid sætter mange steder nye rekorder. Normale lederopgaver lægges til side for at sikre, at enderne i corona-udfordringen hænger sammen. Opgaverne tages med hjem. Aftener, ydertimer og weekender tages i brug.

Lederjobbet handler ikke bare om at udfylde vagtplaner. Der skal være fokus på strategisk planlægning og på samtidig at sikre arbejdsmiljø, medarbejderudvikling og alle de andre ledelsesopgaver. For ikke at tale om, at borgere og patienter hele tiden skal føle sig velkomne og i centrum – uanset hvordan systemet så i øvrigt er presset. Det er en del af lederopgaven og et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Den yderst sparsomme honorering af lederansvaret er desværre en virkelighed, som det offentlige sundhedsvæsen har kendt længe

Men mens medarbejdere helt rimeligt og naturligt får kompensation for overarbejde, skæve arbejdstider og for at stå til rådighed, så er det faktisk anderledes for deres ledere.

Det kan vel egentlig godt undre, hvis vi nu tager et kort blik på, hvad der forventes af lederne i sundhedsvæsenet.

Vi danskere vil gerne, at det danske sundhedssystem skal være blandt verdens absolut bedste.

Det stiller ikke kun krav til uddannelse, faglig baggrund for personalet og den teknologiske indretning af vores indsats. Vi ønsker fremsynede, veluddannede og fagligt dygtige ledere, der hele tiden kan være et skridt foran. Ledere som kan være forudseende, tænke strategisk – og i det hele taget hele tiden nytænke sundhedssystemet og dermed opnår nye landvindinger. Alt sammen for at vores borgere og patienter kan få den bedste service og behandling.

Ledere stiller automatisk sig selv i 2. række

Sådan skal det også være. Det må høre til dét at påtage sig ledelsen, at man netop har denne indstilling om at være parat til at yde lidt ekstra – have overblik og hele tiden se potentialet og vejen til, at vi kan gøre det en lille smule bedre i morgen sammenlignet med indsatsen i går.

Præcis sådan er lederne i sundhedsvæsenet: Du er parat til at yde ekstra, du holder dig hele tiden opdateret om nye muligheder. Du sætter i det hele taget dig selv lidt i anden række. Du accepterer nærmest automatisk, at arbejdsdagen starter ekstra tidligt – og til gengæld ofte først slutter langt ud på aftenen. Ja, du er endda parat til at udskyde fritid, weekend og familie, når det er nødvendigt.

Det er denne helt særlige indstilling og ekstra ansvar, som normalt også udløser, at en leder så opnår en ekstra betaling. Den dedikerede indsats og det medfølgende ansvar afspejler sig naturligt ved, at man får en løn, der netop modsvarer opgaver, ansvar og udfordringer.

Coronaindsatsen har paradoksalt nok gjort den urimelige virkelighed endnu mere tydelig

Sådan er virkeligheden bare ikke, når vi taler om de sygeplejefaglige ledere. Måske endda snarere tværtimod. Det er som om, at ledernes kæmpe ansvar og indsats mere eller mindre bevidst overses eller måske undervurderes.

»Går den, så går den,« kan man næsten frygte, at arbejdsgiverne tænker.

Jeg har ofte temmelig svært ved at forklare eller forsvare, når lederkolleger viser mig, at de kunne få næsten den samme løn, selvom de droppede lederansvaret.

Coronaindsatsen har paradoksalt nok gjort den urimelige virkelighed endnu mere tydelig.

For mens vi nærmer os et-årsdagen for corona-indtoget i Danmark, ser vi samtidig tilbage på et års konstant ekstra pres. For hver eneste time, som lederne har bidraget og arbejdet ekstra i det seneste år med corona, er timelønnen blevet tilsvarende mindre.

Ledelse bør prioriteres i OK-forhandlinger

Det er i øvrigt ikke en ny virkelighed. Det er blot blevet endnu mere tydeligt nu, hvor corona udfordrer så åbenlyst. Men den yderst sparsomme honorering af lederansvaret er desværre en virkelighed, som det offentlige sundhedsvæsen har kendt længe.

Men er det rimeligt, at den virkelighed fortsætter? Nej, siger jeg!

De kommende uger skal de nye overenskomster i det offentlige forhandles. Jeg håber, at der denne gang vil være øje for, at også ledelse bør og skal prioriteres. Det nytter simpelthen ikke, at man risikerer at gå ned i løn, hvis man siger ja til at påtage sig ansvaret og alle udfordringerne som leder.

Ligesom det er utrolig vigtigt at prioritere og værdsætte indsatsen fra sundhedspersonalet generelt, så bør vi naturligvis også turde værdsætte ledernes indsats. Det er et vigtigt led i at sikre den bedste indsats.

Koordinering, strategiske overvejelser, overblik, sammenhæng, handlekraft og hurtige løsninger. Vi tager det hele for givet.

Den gode ledelse er med til at sikre, at Danmark har et sundhedsvæsen i verdensklasse. Så lad os da vise, at vi virkelig værdsætter, at vores sundhedsindsats ledes så dygtigt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden