0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kost- og Ernæringsforbundet
Foto: Kost- og Ernæringsforbundet
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Kost- og Ernæringsforbundet: Underernæring findes ikke kun blandt verdens fattigste

Der findes underernærede på sygehuse, i private hjem og på plejehjem i Danmark anno 2020. Og der er desværre alt for stor forskel på, om kommuner, plejehjem og hospitaler tager underernæring alvorligt, skriver formand for Kost – og Ernæringsforbundet Ghita Parry.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

December er måneden, hvor manges livrem strammer lidt ekstra, og tøjet sidder ikke altid helt, som vi ønsker det nytårsaften.

Men mens vi smovser konfekt og andesteg til den lidt for store guldmedalje, så findes der borgere, hvor lysten til julemad mistes. Deres appetit svækkes, og lysten til at spise forsvinder. Deres tøj passer heller ikke, men det er af en langt mere alvorlig årsag end julegodterne: Underernæring, som kan have fatale konsekvenser.

For det er ikke kun blandt verdens fattigste, at underernærede findes. Underernæring findes skam på sygehuse, i private hjem og på plejehjem i Danmark anno 2020. For desværre oplever ernæringsprofessionelle, at der er stor forskel på, om kommuner, plejehjem og hospitaler tager underernæring alvorligt.

Det betyder, at patienter og borgere ikke får samme hjælp til at være godt ernæret før, under eller efter en indlæggelse, eller de kan være underernærede i årevis, uden kommunen opdager problemet – og så kan det være for sent, da underernæring er alvorligt for svækkede mennesker.

Ernæring er essentiel for sundhed og trivsel

Det er bekymrende, at der er dele af Danmark, hvor ernæring ikke tænkes systematisk ind i behandling og forebyggelse, selvom det egentlig er logisk, at ens modstandskraft eller helbredskraft ikke er den samme, hvis man er underernæret, som hvis depoterne er fyldt op.

Vi ved, hvor vigtig den rette ernæring er for sundhed og trivsel, og derfor skal alle aktører tænke kost og ernæring som en naturlig ting.

Uplanlagt vægttab i forbindelse med sygdom og indlæggelser eller pleje måles ikke systematisk på sygehuse og i kommunerne

For der er desværre stadig kommuner og sygehuse, som afskediger ernæringsprofessionelle eller skærer ned på ernæringsindsatser, og som ikke har et madtilbud til borgere med tygge-/synkebesvær, så maden ender i deres lunger. Tendensen bekræftes af data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som viser en nedgang i antallet af diætister i regionerne.

Det sender mange på sygehuset hvert eneste år med alvorlige og undertiden livstruende infektioner. Vi har brug for fokus på, hvor vigtig den rette ernæringstilstand er for et godt behandlings- og genoptræningsforløb for borgernes trivsel og for forebyggelse af indlæggelser.

Konsekvenserne for et underernæret menneske kan i værste tilfælde være fatale. Det er alvorligt, hvis kroppen ikke får den mængde ernæring og energi, som den har brug for til at bekæmpe kræft, covid-19 eller andre voldsomme infektioner eller sygdomme.

Søges: En struktureret indsats

Foruden de store personlige konsekvenser så er sygdomsrelateret underernæring anslået til at koste samfundet seks mia. kroner årligt. Det skyldes for eksempel, at en underernæret patient ligger længere tid på sygehuset, har flere genindlæggelser, får flere infektioner og mere medicin (f.eks. antibiotika) og dårligere behandlingsforløb.

Meget af dette kan forebygges, hvis sundhedsvæsenet og politikerne fik struktur på indsatsen mod underernæring, fulgte op på ernæringsindsatsen og skabt den behandling, der er nødvendig.

Et tænkt eksempel: En kommune med 80.000 indbyggere, hvoraf 20 procent af dem er ældre og svækkede. Hvis den kommune konsekvent ansatte professionsbachelorer i ernæring og sundhed, og ernæringsprofessionelle fik mulighed for at fremstille den livsnødvendige dysfagidiæt i den kommunale madproduktion, så ville kommunen spare mennesker for personlige omkostninger og kroner på budgettet.

Julen er hjerternes fest, så lad os give hinanden et juleløfte om at sætte underernæring på den politiske agenda igen i 2021

Men for at stoppe underernæring kræver det nationale måltal for underernæring, som Forum for Underernæring fastslog i deres anbefalinger til politikerne helt tilbage i 2016. På den måde får underernæring ikke længere lov til at være det skjulte samfundsproblem, som det reelt set er visse steder.

Uplanlagt vægttab i forbindelse med sygdom og indlæggelser eller pleje måles ikke systematisk på sygehuse og i kommunerne. Derfor taber mange patienter og borgere sig, uden at der bliver reageret på de vægttab, som kan have store konsekvenser for deres livskvalitet og sundhed. Løsningen er flere ernæringsprofessionelle som en fast del af sundhedspersonalet.

Julen er hjerternes fest, så lad os give hinanden et juleløfte om at sætte underernæring på den politiske agenda igen i 2021 og få gjort noget ved problemet. Glædelig jul.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden