0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


»Mit arbejde er reduceret til nødværge«: Her er årets 10 mest læste debatindlæg

Der har været gang i debatten på sundhedsområdet i 2020, og selv om corona er det store gennemgående tema i årets debat-top-10, handler årets mest læste indlæg om noget helt andet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da 2020 tog sin begyndelse, troede de fleste aktører på sundhedsområdet nok, at de næste 12 måneder primært skulle handle om en længe ventet sundhedsreform, en 10-års plan for psykiatrien og ikke mindst de sædvanlige gengangere såsom økonomiaftaler, finanslov og diverse overenskomstforhandlinger.

Sådan skulle det som bekendt ikke gå, og sundhedsdebattens altoverskyggende tema i 2020 blev da også den virus, som vi allesammen er kommet på fornavn med.

Her er de 10 mest læste debatindlæg i 2020.

1. Presset medarbejder på et bosted råber vagt i gevær

Vi starter et helt andet sted. Lene Reinseth Koch, der arbejder på et socialpsykiatrisk bosted, har nemlig fået nok. Hver dag undrer hun sig over, hvorfor hun stadig går på arbejde, når rammerne efter hendes opfattelse ikke gør det muligt for hende at passe sit arbejde på forsvarlig vis.

»Mit pædagogiske virke er blevet til nødværge og langvarigt omsorgssvigt af vores allersvageste samfundsborgere,« skriver hun.

Læs indlægget her.

2. Kan prisen for at redde et coronaliv blive for høj?

Og så til corona. I årets næstmest læste debatindlæg tager tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith hul på en svær debat om prisen på et menneskeliv:

»Hvorfor er det ene dødsfald værre end det andet? Hvorfor skal vi ofre trecifrede milliardbeløb på at redde liv fra covid-19, når vi ikke vil gribe bedre ind over for tobak eller forebygge influenzadødsfald med det, der virker? Det virker ubegribeligt. Prisen for at redde et coronaliv kan godt blive for høj, og det bør vi kunne diskutere,« skriver den tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen.

Læs indlægget her.

3. Blev et daglejerprincip sneget ind ad bagdøren?

Et underliggende tema under coronakrisen har været (og er stadig) arbejdsforholdene for det sundhedspersonale, som hver dag går på arbejde for at passe på alle os andre. For hvor meget fleksibilitet og elastik kan man egentlig kræve og forvente af sit personale i en højest usædvanlig og ekstraordinær situation?

Det blev i hvert fald for meget for en række fællestillidsrepræsentanter fra Dansk Sygeplejeråd, der brugte sommerens pusterum til at se tilbage på erfaringerne fra forårets beredskaber.

»Sygeplejerskernes fleksibilitet er ikke en gavebod og coronakrisen bliver brugt til at snige et daglejerprincip ind ad bagdøren,« skriver de således i et indlægt, vi bragte i starten af juli, da coronaen for en kort bemærkning var gået på sommerferie.

Læs indlægget her.

4. For meget fleksibilitet

Under coronaens første bølge bliver debatten om sygeplejerskernes arbejdsvilkår skudt i gang af KL-direktør Christian Harsløf, der roser sundhedspersonalet for den omstillingsparathed, som de har udvist under krisen. »Hvorfor var det så svært før, når alting glider så let nu,« spørger han retorisk i et debatindlæg (som er at finde nederst på denne liste) – og den udmelding støder sygeplejeformand Grete Christensen på manchetterne.

»Tre ud af fire af de tillidsrepræsentanter i Dansk Sygeplejeråd, som har oplevet, at der stilles krav til øget fleksibilitet fra arbejdsgiverne, vurderer, at det har en negativ indflydelse på sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø. Derfor er det meget bekymrende, at KL lægger op til at fortsætte i samme spor efter krisen,« skriver hun således i en replik.

Læs indlægget her.

5. Hvornår skal sundhedspersonalet hamstre toiletpapir?

Hvem husker ikke hamstringen af toiletpapir i de første dage op til og efter nedlukningen af landet? Det føles som en fjern fortid nu, men i slutningen af marts er sektorformand i FOA Torben Klitmøller Hollman bekymret for sine medlemmer, der stadig går på arbejde, og dermed ikke har samme muligheder for at købe essentielle dagligvarer som resten af den nu hjemsendte befolkning:

»Mange af FOAs medlemmer er lige nu på arbejde i daginstitutioner, dagplejen, på sygehuse og i ældreplejen og botilbud. Mange har ikke mulighed for at handle, inden arbejdsdagen er ovre. Hvis varerne bliver revet ned unødvendigt hurtigt, kommer det til at ramme de, der varetager nogle af de kritiske opgaver under denne krise.«

Læs indlægget her.

6. Minimumsnormeringer på bosteder

Når vi diskuterer minimumsnormeringer vedrører det som regel daginstitutionerne og en SF-mærkesag. Men i kølvandet på Lene Reinseth Kochs opråb om arbejdsforholdene på de socialpsykiatriske bosteder, der er årets mest læste, skriver en beboer, at der også er behov for minimumsnormeringer på landets mange bosteder:

»Det kan måske være svært at forstå, hvor problematisk det er for os beboere, når vikarer, vi ikke kender, møder ind. Men relationen til personalet er ekstremt vigtig. Særligt i de tilfælde, hvor en beboer skulle få det svært psykisk og have behov for hjælp, kan det være ekstremt svært at tage kontakt til en, man ikke har en relation til,« skriver Victoria Amalie Wolsing.

Læs indlægget her.

7. Fordøm ej de unge

Nogle gange er det rart med en prygelknabe – og flere gange under coronakrisen har ’de unge’ indtaget den rolle. For mens vi andre klappede hælene sammen, stod skoleret og fulgte retningslinjerne til punkt og prikke, så ungdommen efter manges mening stort på fællesskabet.

Men i et essay kommer professor i sundhedspædagogik Karen Wistoft de unge til undsætning.

»Hvis de unge skal lære at forholde sig kritisk bevidst og fornuftigt til corona-smittefaren og til dens skiftende betingelser, skal de opleve at blive taget alvorligt og få viden, de kan omsætte i deres hverdagsliv,« skriver professoren således, inden hun kommer omkring både den tyske sociolog og systemteoretiker Niklas Luhmann og landsmanden Immanuel Kant.

Læs Wistofts essay her.

8. Kan man tvinge lægerne ud, hvor kragerne vender?

»Ved socialdemokraterne, at deres praktiserende læge er speciallæge i almen medicin?«

Sådan spørger den unge læge Kim Agerholm Brogaard henvendt til sundhedsminister Magnus Heunicke (S), som flere gange har udtalt, at det kan være nødvendigt med en form for tjenestepligt for læger under uddannelse for at komme lægemanglen i specielt yderområderne til livs.

Men at tvinge unge læger ud i lægedækningstruede områder i korte ophold er særdeles uigennemtænkt, og det viser en mangel på respekt for vores borgere og arbejdende folk i sundhedsvæsenet, mener debattøren.

Læs indlægget her.

9. Hvilket paradigme bærer skylden?

Debatten om udfordringerne på bosteds-området har affødt en række artikler og debatindlæg. Blandt andet et interview med bostedsleder Ane Thoft Mikkelsen, som peger på, at det kan være nødvendigt med et opgør med det herskende recovery-paradigme.

Men den udlægning falder imidlertid formand for Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering Mogens Seider for brystet.

Problemet i psykiatrien er nemlig New Public Management-paradigmet, ikke recovery, skriver han i en replik, som kan læses her.

10. Hvorfor var det så svært før, når alting glider så let nu?

Sådan spørger KL’s sundhedsdirektør Christian Harsløf i året 10.-mest læste debatindlæg.

»Sundhedsvæsenets mange medarbejdere og ledere satte turbo på forandringer. Alle var opsat på at være så forberedte som muligt. Vi så på rekordtid, hvordan medarbejdere blev omskolet, organisationer omlagt og hvordan faggrænser og sektorgrænser pludselig blev mindre betydelige.«

»Lad den omstillingsparathed, der har vist sin under coronakrisen, være et virkelig godt udgangspunkt for nogle af de grundlæggende forandringer, der er brug for i sundhedsvæsenet,« skriver han.

Læs indlægget, som fik Dansk Sygeplejeråd til tasterne, her.


  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden