0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rode Joachim/Ritzau Scanpix
Foto: Rode Joachim/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen: Er corona en trussel mod folkesundheden? Næppe

Folkesundhed som begreb har en interessant historie. Men det giver ikke meget mening at sige, at den er truet af coronavirus, skriver tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen Else Smith.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi hører igen og igen, at alle coronarestriktionerne gennemføres under hensyn til folkesundheden. Men er ny corona reelt en stor trussel for folkesundheden? Næppe.

Cirka 800.000 danskere er daglige rygere, 1,3 mio. danskere er fysisk inaktive og 600.000 har dårligt mentalt helbred. Det er her vi finder truslen mod danskernes sundhed.

Folkesundheden er befolkningens samlede sundhedstilstand, og omfatter både fysiske, psykiske og strukturelle aspekter, men også fordelingen af sundheden og sygdomsbyrden i befolkningen, og afspejler til alle tider det samfund, vi lever i.

Under corona er folkesundheden som begreb blevet relanceret, men i en meget snæver betydning

Begrebet folkesundhed blev især benyttet i 1940’erne og blev så relanceret midt i 1990’erne i forbindelse med arbejdet med den stagnerende middellevetid. Oprindeligt handlede folkesundhedsarbejdet om forbedring af de sanitære forhold, da udfordringer hovedsageligt var smitsomme sygdomme som tuberkulose, kolera og kopper, der forårsaget af dårlige hygiejniske forhold eller manglende adgang til rent drikkevand. Udfordringer, der var produktet af den stigende urbanisering af samfundet.

Begrebet er blevet relanceret

Under corona er folkesundheden som begreb blevet relanceret, men i en meget snæver betydning. Vi har oplevet, at alle sejl skal sættes til for at forebygge sygdom og død – koste hvad det vil, og vi har set et helt samfund nedlukket og begrænset i kampen mod en infektion med en begrænset dødelighed. Indtil videre er omkring 1.200 danskere døde med corona, mens 50.000 danskere er døde af alt muligt andet i 2020.

Der er nok at tage fat på

I Danmark har vi stor social ulighed i sundhed, og stadig flere danskere bliver kronisk syge. Det er to store udfordringer, som et velfærdssamfund ikke kan holde til. Derfor er en diskussion om de strukturelle tiltag, der kan afbøde disse udfordringer, yderst relevant.

Både for borgere og politikere. Kun 26 pct. af børn i aldersgruppen 11-15 år lever op til anbefalingen om daglig bevægelse, og ifølge Kræftens Bekæmpelse er der stadig 40 unge, der dagligt begynder at ryge. Vi ved, at vores usundhed skabes fra barnsben, så der er nok at forsøge at forebygge for at sikre folkesundheden.

Der er nok at tage fat på

Folkesundhedsarbejdet består eksempelvis af screeningsprogrammer for brystkræft og tarmkræft, kampagner mod rygning samt børnevaccinationsprogrammet. Indsatser, der har til formål at forebygge infektioner, påvirke danskernes adfærd eller tidligt diagnosticere tegn på potentiel alvorlig, livstruende sygdom. Og der er nok at tage fat på.

Vi har oplevet, at alle sejl skal sættes til for at forebygge sygdom og død – koste hvad det vil

Cirka 55.000 danskere diagnosticeres årligt med en hjertesygdom, og WHO vurderer, at op til 80 pct. af hjertekarsygdomme er forebyggelige. Mere end hver tredje dansker lever med en eller flere kroniske sygdomme, hvoraf mange kunne være forebygget, hvis vi ville. Antallet af danskere over 80 år, der lever med behandlingskrævende sygdom, er steget betydeligt de seneste år, og i dag går ca. 80 pct. af udgifterne i sundhedsvæsenet til diagnostik og behandling af patienter med kroniske sygdomme.

Hvad kan vi bruge en ny lov til?

Nu er der ønsker om en folkesundhedslov, men hvad kan den bruges til?

Ideelt set kan en folkesundhedslov medvirke til at styrke forebyggelsesindsatsen i samfundet langt ud over sundhedsvæsenet samt bidrage til at mindske den sociale ulighed i sundhed. En folkesundhedslov ville også kunne medvirke til at prioritere og sikre indsatser i mange sektorer til fremme af sundheden – både den psykiske og fysiske. En sådan lov bør også fremme rammer, der kan understøtte befolkningens muligheder for at kunne leve et sundt liv.

Det er velbeskrevet, at vores sundhed skabes i et samspil mellem miljø, livsstil og vores socio-økonomiske position, altså samfundsrammer givet i bl.a. boligpolitik, byplanlægning og arbejdsmarkedspolitik. Offentlige-private samarbejder kan vise sig ikke bare nyttige, men også nødvendige at inddrage. Vi har hidtil haft store problemer med at få forebyggelsestiltag på den politiske dagsorden. Hvis en folkesundhedslov skal virke, bør den følges op af konkrete målsætninger, så vi skaber reelle forandringer for folkesundheden og uligheden. Og ikke blot være gode intentioner på papir, som vi så med Forebyggelseskommissionens rapport i 2009.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden