0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hjerteforeningen
Foto: Hjerteforeningen

Anne Kaltoft, direktør i Hjerteforeningen, opfordrer alle landets kommuner til at indføre røgfri arbejdstid.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Anne Kaltoft: Viden er vores fælles kompas gennem corona-krisen

I kampen mod corona er det blevet tydeligt, at viden er et centralt værn mod nutidige og fremtidige sundhedsudfordringer. Derfor skal vi sætte forskning, viden og ikke mindst vidensdeling i fokus fremadrettet, skriver

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da corona kom til Danmark, blev vi mindet om, at det kræver viden og erfaring for at handle. Her stod vi uden nogen af delene, for hvad var det, der havde ramt os? Hvor alvorligt var det? Hvor længe ville det vare? Og hvem var i fare?

Det var et stormvejr, der ramte, og som det er, når stormen rammer, så var alt oppe i luften.

Vi lagde sporene, mens vi – regering, myndigheder, patientforeninger og borgere – kørte gennem et ukendt landskab. Og her er viden, voksende dag for dag for dag, blevet det kompas, som vi navigerer efter.

Viden er vores vigtigste – det afgørende – våben i kampen mod pandemien – og fremtidige pandemier

Viden er vores vigtigste – det afgørende – våben i kampen mod pandemien – og fremtidige pandemier.

At vi hele tiden bliver klogere på virussen, dens omfang og effekt er afgørende for, at vi finder den rette balance, hvor vi som samfund holder smitten nede, og samtidig holder så meget åbent som muligt.

Hvor vi tager hensyn til de borgere, der er i risiko for et alvorligt forløb med covid-19, men samtidig lever livet sikkert videre. Og hvor vi finder nye veje, hvor balancen mellem virus og hverdag hele tiden bliver bedre og bedre.

Her er og bliver forskning kernen.

Ny forskning skaber konkret værdi

En stor del af Hjerteforeningens DNA er forskning. Hvert år bruger vi et tocifret millionbeløb på at forske i hjerteområdet. Forskning, der ofte strækker sig over mange år, og hvor resultaterne ofte er komplekse og med mange nuancer. Resultater, som for mange virker abstrakte og ikke nødvendigvis brugbare ved første øjekast.

Men corona har vist, at forskningen ikke blot er tal, grafer og sammenfatninger, men også er forandringer for samfund og borgere. Forskning er helt simpelt, at vi bliver klogere og lader viden guide os gennem corona, så f.eks. grupper, der i foråret tilhørte risikogruppen, ikke længere er det, netop fordi forskningen har gjort os klogere på dem.

Det er der eksempler på i ny forskning fra bl.a. Hjerteforeningen, som undersøger risikoen for et alvorligt forløb med corona hos patienter, der har atrieflimren, hjertesvigt eller åreforsnævring.

Resultaterne viser, at sygdommene ikke i sig selv er forbundet med øget risiko for et alvorligt forløb, men at personens alder og øvrige skrøbelighed betyder rigtig meget.

Og hvorfor er det så vigtigt? Det er det, fordi det kan give mange hjertepatienter tillid til, at lige netop de ikke længere skal være helt så nervøse for corona. Og fordi det giver os en mere nuanceret forståelse for, at gruppen af hjertesyge er en heterogen størrelse, hvor alle ikke er ens.

Det viser, at forskningen kan gøre os klogere og skabe konkrete forbedringer for en masse mennesker. Det viser, at forskningen er afgørende for, at vi får styr på corona og ikke omvendt.

Deling og fokus er afgørende

Det er derfor også glædeligt, at corona har skabt fokus på forskning og vigtigheden heraf. Det har været et wake-up call ikke kun for politikere og beslutningstagere, men også for os som forening.

Forskning kan skabe konkrete og hurtige forandringer. Men det kræver af os, at vi som forskningsmiljø er omstillingsparate og også prioriterer den forskning, som måske ikke forandrer feltet for evigt, men som fokuserer på at forbedre borgernes hverdag nu og her.

Det har corona understreget værdien af.

Corona-krisens har mange helte – og nogle af dem bærer ikke kapper, men kitler

Samtidig har det understreget, at når forskningen sættes mere fri, og vi deler viden på tværs, så kan vi hurtigere skabe bedre resultater.

Aldrig før har godkendelsesprocedurer været så effektive, og aldrig før har vi delt data som nu. Aldrig før har værdien af de unikke – og mange – danske sundhedsdata været mere tydelig. Aldrig før har vi samarbejdet om forskningen som nu. Og når corona engang er ovre, så er det mit håb, at erfaringerne ikke bliver glemt, men skaber grobund for et endnu bedre forskningsmiljø.

Corona-krisen har mange helte – og nogle af dem bærer ikke kapper, men kitler.

De forsøger at guide os gennem et tåget landskab, hvor terrænet er ukendt og udfordringerne mange. Vi skal samfund erkende den værdi, de skaber og gøre vores for, at de får de bedst mulige vilkår. Det skylder vi ikke kun dem og deres forskning, men også hinanden.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden