0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto.
Foto: Pressefoto.
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Kiropraktorer: Lad os aflaste de praktiserende læger

Muskel- og ledpatienter, der ikke kan komme hurtigt til ved den praktiserende læge, burde blive sendt direkte til kiropraktor, skriver Dansk Kiropraktor Forenings formand.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Almen praksis og hospitalsvæsenet har kapacitetsproblemer. Det siger lægerne og regionerne selv. Det medfører ventelister og patienter, der skal vente i uger på at få en tid til en helt almindelig konsultation.

Der er stort politisk fokus på manglen på praktiserende læger og ligeledes politiske initiativer, der udsteder behandlingsgarantier og som arbejder for at forkorte ventetiderne, koste hvad det vil.

Af uvisse årsager er der ikke så meget fokus på at udnytte resten af praksissektoren, selv om det nærmest ligger lige for. Men nu siger jeg det så:

Vi kiropraktorer kan og vil aflaste den sekundære sektor og de praktiserende læger for en gruppe af patienter, som vi gennem vores lange universitetsuddannelse ovenikøbet er specialiserede i at diagnosticere og behandle.

For få læger sender patienterne direkte til kiropraktor

Der er allerede stærke kommunikationskanaler mellem kiropraktor og læge. Men alt for få patienter ved, at de kan gå direkte til kiropraktor med deres led- og muskelsmerter, og at sygesikringstilskuddet ikke kræver henvisning fra lægen.

Af uvisse årsager er der ikke så meget fokus på at udnytte resten af praksissektoren

Men for få læger sender patienter direkte fra deres visitation i telefonen til den lokale kiropraktor. I stedet får de en tid om en, to eller måske endda tre uger hos lægen. Hvorfor ikke benytte ventetiden, og give patienten undersøgelse, tryghed og opstarte behandling med det samme hos kiropraktoren? Ofte vil de slet ikke få brug for deres planlagte besøg hos lægen, og det frigiver tider i almen praksis.

Fire dages ventetid må være grænsen

Jeg foreslår, at de praktiserende læger skal anbefale alle muskel- og ledpatienter at henvende sig til kiropraktor, hvis de ikke selv kan tilbyde en tid i klinikken indenfor fire dage.

Alt for få patienter ved, at de kan gå direkte til kiropraktor med deres led- og muskelsmerter

Denne løsning vil betyde, at nogle opgaver som i dag løses på hospitaler, eksempelvis diagnosticering af diskusprolaps, og ikke mindst i almen praksis, kan hjælpes over til kiropraktorerne. Ikke nok med at det vil aflaste lægerne og forkorte ventetiden, det vil også bidrage til en både mere specialiseret og billigere behandling af patienter med muskel- og ledsygdomme.

Mange har ikke brug for det specialiserede sundhedsvæsen

Et eksempel fra Sundhedsstyrelsen: Lænderygsmerter er årsag til næsten 10 pct. af alle besøg hos alment praktiserende læge og er dermed den sygdom, der er årsag til flest besøg hos den alment praktiserende læge overhovedet. Hertil kommer alle de andre muskel-led-problemer, eksempelvis nakkesmerter (6 pct. af alle besøg) og artrose (8 pct.).

Patienter med sygdomme i muskler og led har i langt de fleste tilfælde slet ikke behov for behandling i det specialiserede sundhedsvæsen

Patienter med sygdomme i muskler og led har i langt de fleste tilfælde slet ikke behov for behandling i det specialiserede sundhedsvæsen. De kan behandles billigere og lige så godt eller bedre i primærsektoren, eksempelvis hos en kiropraktor. Og som autoriserede sundhedspersoner vil vi naturligvis hjælpe med at sikre, at de rigtige kommer til scanning og rygmedicinsk eller kirurgisk vurdering.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden