0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lizette Kabré, SDCC
Foto: Lizette Kabré, SDCC

Coronatrætheden har meldt sin ankomst, og derfor kan vi heller ikke regne med, at forårets paroler om samfundssind vil have samme gennemslagskraft i det lange og seje træk, vi nu har taget hul på, skriver sundhedsfremmechef i Steno Diabetes Center Morten Hulvej Rod.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Sundhedsfremmechef om den anden coronabølge: Vi trænger til en dosis verdenssind

Coronatrætheden har meldt sin ankomst, og det er på tide at erstatte safundssindet med verdenssind. At aktivere sit verdenssind kræver, at man sætter tre evner i spil, skriver sundhedsfremmechef på Steno Diabetes Center Copenhagen Morten Hulvej Rod.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Her i efteråret er corona-pandemien gået ind i en ny fase. Nedlukningen af de nordjyske kommuner har tydeliggjort, at vi stadig befinder os i en vanskelig og uforudsigelig situation. Og selvom det er det samme grundlæggende sæt af restriktioner, der er i spil, er det tydeligt, at vi mentalt og socialt befinder os et andet sted end i foråret.

Coronatrætheden har meldt sin ankomst, og derfor kan vi heller ikke regne med, at forårets paroler om samfundssind vil have samme gennemslagskraft i det lange og seje træk, vi nu har taget hul på.

Ny luft under samfundssindets vinger

På Statsministerens pressemøde fredag 23. oktober blev vi bedt om at genoptage flere af de forebyggende initiativer fra forårets nedlukning. Hun omtalte det som skæbnens ironi, at DR1 samme aften genoptog fællessangen med Phillip Faber. Jeg skal være ærlig og sige, at familien og jeg så Disney-filmen Flyvemaskiner i stedet.

Filmen handler om markflyveren Dusty Markhopper, som med gå-på-mod og held kvalificerer sig til deltagelse i den verdensomspændende flyvekonkurrence Wings of the World.

Men hvad har denne halvsløje Disneyfilm med Mette Frederiksens formaninger at gøre? En hel del faktisk. For forårets samfundssind må have ny luft under vingerne, hvis ikke vi som nation skal komme indskrænkede gennem pandemien. Måske trænger vi til en dosis verdenssind i stedet?

Samfundssindet har også en uheldig slagside i form af en stærkere social kontrol

Det er sagt mange gange, at vi har grund til at være stolte af det samfundssind, der var med til at bringe os godt igennem forårets nedlukning. Det var i solidaritet med de sårbare og for at værne om folkesundheden, at vi i første omgang accepterede hidtil uhørte indskrænkninger af vores bevægelsesfrihed og sociale liv.

Og de fleste af os gør det stadig gerne, fordi vi kan se, at de nye restriktioner nok er nødvendige og om ikke andet er mildere, end dem der nu er indført i en stor del af det øvrige Europa.

Samfundssindets slagside

Men samfundssindet har også en uheldig slagside i form af en stærkere social kontrol. Det opdager vi, når hele befolkningsgrupper – indvandrerne, de unge, dem på Vestegnen – gøres til genstand for mistænkeliggørelse og udskamning. Når vi på arbejdspladserne våger over hinandens brug af håndsprit. Når vi bliver bange for at omgås hinanden. Mon de andre har forstået retningslinjerne? Mon de respekterer dem? Mon de viser lige så meget hensyn, som vi gør?

Den tyske sociolog Hartmut Rosa blev for nylig interviewet i Weekendavisen og udtalte i den forbindelse følgende:

»Det at ånde er grundformen i vores forhold til verden – vi ånder verden ind, og vi ånder den ud (…) Masker og mundbind [er måske] blevet det tydeligste udtryk for, at menneskers verdensforbindelse er ved at blive ødelagt. Pludselig har vi mistro ved at ånde, vi kan ikke stole på verden.«

Hvis vi undrer os over andres coronaadfærd, kommer vi længere med nysgerrighed end forargelse

Verdenssind handler om at opretholde forbindelsen og tiltroen til vores omverden på trods af de begrænsninger, vi lever under. Vi flyver næppe jorden rundt foreløbig, men vi kan bestræbe os på at holde sindet åbent. Det indebærer i hvert fald tre ting:

Bevar empatien

For det første indebærer det empati med dem, der ikke lever som os selv. Pandemien tydeliggør nogle af de forskelle, der eksisterer – selv i et homogent samfund som det danske. Det gælder forskelle mellem generationer og mellem etniske grupper. Og det gælder socioøkonomiske forskelle.

Måske havde vi inden pandemien fået udvisket vores bevidsthed om, at det faktisk gør en forskel, om du bor stort eller småt. Arbejder som sosu-assistent eller fuldmægtig. Om du fester eller er ensom.

Det er forskelle som disse, der kommer til udtryk i smittetallene for forskellige befolkningsgrupper. Vi kan godt appellere til samfundssind hos alle, men vi må ikke miste evnen til at sætte os i de andres sted.

Nysgerrighed frem for forargelse

Her kommer – for det andet – nysgerrigheden ind i billedet. Hvis vi undrer os over andres coronaadfærd, kommer vi længere med nysgerrighed end forargelse.

Når vi bliver bedt om at omgås færre mennesker, risikerer vi at placere os selv i bobler, der ikke blot er sociale, men også mentale.

Verdenssindet har også sin plads i vores hjemlige hverdag, hvis ikke vi mentalt skal lukke ned for alvor

Som antropologistuderende lærte jeg om forbløffelsen som drivkraft for videnskab. Men det er også en fantastisk drivkraft i tilværelsen i al almindelighed, som vi risikerer at aflære i tidens mere ensporede opmærksomhed på corona.

Find det globale perspektiv frem

Og det bringer mig frem til det tredje aspekt af det verdenssind, jeg savner; nemlig evnen til at se tingene i en større sammenhæng. Corona-pandemien er en krise af et hidtil uset omfang, og den kalder derfor på helt særlige former for intervention.

Hvor samfundssindet får os til at acceptere de afsavn og omkostninger, det medfører, minder verdenssindet os om, at der også er andre hensyn at tage. I et globalt perspektiv må vi f.eks. overveje, om restriktionerne mod corona har for store negative indvirkninger på sundheden generelt.

Når der på et tidspunkt kommer en sikker vaccine mod corona, bliver det ligeledes vigtigt med et globalt perspektiv på, hvordan den skal fordeles.

Hvis man googler ordet verdenssind, er de øverste hits debatindlæg fra Læger uden Grænser, der appellerer til global solidaritet. »Der er brug for samfundssind, som går ud over Danmarks grænser«, som de så rigtigt skriver. Men verdenssindet har også sin plads i vores hjemlige hverdag, hvis ikke vi mentalt skal lukke ned for alvor.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden