0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Gigtforeningen: Smertepatienter famler i blinde i den alternative behandlingsjungle

Vi må ikke efterlade gigtpatienter og andre, der ønsker at prøve alternative behandlinger, alene i den alternative behandlingsjungle. Vi skal rådgive og vejlede dem, så de træffer deres valg på et oplyst grundlag, skriver direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rigtigt mange mennesker med gigt bruger alternativ behandling, og cirka halvdelen oplever, at de har gavn af den.

Det viser en ny analyse fra Syddansk Universitet, som Gigtforeningen har fået udarbejdet.

Men gigtpatienterne famler i blinde, de har brug for viden og rådgivning om alternativ behandling. Et nyt videns- og informationscenter for alternativ behandling, bør være en del af den kommende sundhedsreform.

Anna har artrose (slidgigt) i hele kroppen. Hun har fået flere operationer, men er stadig så smerteplaget at både golf og gåture ved fjorden er lagt på hylden. Nu forsøger hun sig med akupunktur, stamcelleplastre og pulver af kyllingebrusk. Men det er svært at sige, om det det virker.

Melek har også mange smerter på grund af en diskusprolaps, der lammer ryg og skuldre. Hun supplerer træning med en lang række kosttilskud såsom ingefær, gurkemeje, fiskeolie, magnesium mm.

Mange som Anna og Melek

Der er mange som Anna og Melek, hvor dagligdagen med smerter i led, ryg og muskler er svær at udholde. De har talt med deres læge om det mange gange, men lægen har ofte intet at tilbyde, og de er ikke sluppet af med smerterne. Mange tyr derfor til alternative behandlinger, naturmedicin og kosttilskud i et desperat håb om at lindre smerterne og få en nogenlunde hverdag.

Når vi i vores medlemsundersøgelser spørger, hvad de gerne vil vide mere om, så er alternativ behandling på top tre

Gigtforeningens undersøgelse viser, at mennesker med artrose især bruger ingefær, glukosamin og omega-3 som kosttilskud og som supplerende behandling især benytter sig af massage, akupunktur og zoneterapi.

Undersøgelsen viser også, at jo mere syg og dermed også jo flere smerter du har, jo mere bruger du alternative behandlinger. At prøve en alternative behandling kan give håb om bedring og lindring. Et håb som mange smertepatienter har brug for.

Famler i blinde

Udfordringen er, at rigtigt mange af vores medlemmer famler i blinde. Der er ingen steder, de kan gå hen og få råd om, hvad der kan være nyttige alternative behandlinger og kosttilskud i deres situation. De må lytte til snak på vandrørene og prøve sig frem med risiko for, at de forværrer deres helbred.

Når vi i vores medlemsundersøgelser spørger, hvad de gerne vil vide mere om, så er alternativ behandling på top tre. Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for et overblik over, hvilken dokumentation og evidens der er i forhold til de enkelte alternative behandlinger, og hvilke erfaringer andre i samme situation har med behandlingen.

Gigtforeningens undersøgelse giver ny og nyttig viden. Den repræsentative undersøgelse viser, at næsten halvdelen oplever en positiv effekt af den alternative behandling, meget få oplever en negativ effekt, mens over halvdelen ikke har oplevet, at den har nogen effekt.

Når det gælder kosttilskud, er topscorerne cannabis, omega-3 og MSM (methyl-sulfonyl-methan), hvor 6 ud af ti har oplevet en positiv effekt. De alternative behandlinger, hvor flest har oplevet en god effekt, er magnetterapi, ernæringsterapi og yoga, hvor omkring tre ud af fire oplever, at det gavner dem.

Tal med lægen

Over halvdelen taler med deres egen læge om brugen af alternativ behandling, men det er som regel patienten selv eller en i familien, der har taget initiativ til behandlingen.

I Gigtforeningen mener vi, at mennesker med gigt og store smerter ikke får hjælp nok. Det skal vi gøre noget ved, og vi har to ting på vores ønskeliste.

For det første skal vi i vores sundhedsvæsen være bedre til at hjælpe og behandle mennesker med store smerter. Sundhedsvæsenet skal kunne tilbyde patienterne andre former for smertebehandling end stærk smertestillende medicin, som ofte har svære bivirkninger.

Mennesker med gigt og store smerter får ikke hjælp nok

Det kunne f.eks. være træning, tværfaglig rehabilitering, psykologiske redskaber til smertehåndtering mv.

Politikerne besluttede i 2018, at der skulle gøres noget for at mindske det store forbrug af morfin mod smerter i Danmark og udarbejdes en national smertehandlingsplan. Sundhedsstyrelsen har netop præsenteret en lang række forslag til en sådan plan.

Nu må politikerne få sat gang i implementeringen af de mange forslag og hjælpe de mange, der har en dagligdag med store smerter.

Gør som i Norge

For det andet er der brug for mere viden og rådgivning om alternativ behandling i Danmark.

I Norge har de ’Nasjonalt forskningscenter innen komplementær og alternativ medisin’ (NAFKAM). Der er et nationalt forsknings- og informationscenter inden for alternativ behandling. Sådan et center er der i den grad brug for i Danmark.

Vi kan trække på den viden, der er i Norge, men der er brug for at målrette og implementere viden hos danske patienter og til de danske praktiserende læger, speciallæger og andre sundhedsprofessionelle. Vi opfordrer til, at politikerne i sundhedsreformen styrker dokumentation, information og vejledning om alternativ behandling i det danske sundhedsvæsen. Det vil komme rigtigt mange mennesker med gigt til gavn.

Vi må ikke efterlade gigtpatienter og andre, der ønsker at prøve alternative behandlinger, alene i den alternative behandlingsjungle. Vi skal rådgive og vejlede dem, så de træffer deres valg på et oplyst grundlag, de skal tilbydes rådgivning og have mulighed for at dele erfaringer med andre i samme situation.

Det kæmper Gigtforeningen for kommer med i den kommende sundhedsreform.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden