0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pr-foto/Steno Diabetes Center Copenhagen
Foto: Pr-foto/Steno Diabetes Center Copenhagen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Uddannelseschef om ulighed: Den fagligt bedste behandling er ikke altid den rigtige for patienten

Siden Sundhedsstyrelsen for nylig udgav sin længe ventede rapport om ulighed i sundhed har det svirret med debatindlæg og meninger om emnet. Men jeg mener, at vi overser et element: Nemlig at vi har brug for konkrete værktøjer til individuel behandling, så vi i praksis er klædt på til at modvirke ulighed i sundhed, skriver uddannelseschef Ulla Bjerre-Christensen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Højere priser på alkohol og tobak, sundhedstilbud i høj kvalitet til alle uanset geografisk bopæl, indsatser indenfor sammenhængen mellem uddannelsesniveau og sygdomsbyrde og fælles indsatser på tværs af sektorer, kommuner, regioner, civilsamfund, private og organisationer.

Der er mange – og ikke mindst mange gode – bud på, hvordan vi kommer uligheden i sundhed til livs i Danmark. En debat, der har stået på i årevis, men for nylig igen tog fart efter Sundhedsstyrelsen udgav sin rapport om emnet og kom med det budskab, at der er social ulighed i sundhed på stort set alle parametre i Danmark, at uligheden er systematisk og, at den allerede begynder før fødslen.

Problemet er komplekst, og derfor er der også en tiltagende forståelse for nødvendigheden af en bred indsats bl.a. fra et netværk af mange, faglige aktører. Som min kollega Morten Hulvej Roed tidligere har skrevet i et indlæg handler lighed i sundhed ikke om, at alle borgere skal leve ens, men at vi skal have mulighed for at vælge at leve det liv, vi ønsker.

Individuel tilgang stiller krav

Rammer, partnerskaber og en individualiseret tilgang kan synes som den meste naturlige ting i verden. Men er vi – og ikke mindst vores medarbejdere med borgerkontakt – klædt på til opgaven med at mindske social ulighed i sundhed? For det er her, når intentioner og overordnede visioner rammer hverdagen, at forandringen sker.

En individualiseret tilgang stiller krav. Vi er som sundsfaglige opfostret med, at vi vurderer og tilrettelægger den fagligt bedste behandling eller indsats, så vi kan give det fagligt bedste tilbud til borgerne.

En individuel behandling forudsætter, at vi stiller flere muligheder til rådighed, så det ikke udelukkende er faglige vurderinger. Vi skal ikke tilsidesætte vores faglighed, men vi skal bruge den i samspil med den enkelte, så borgerne er klædt på til at vælge det, der for den enkelte giver det bedste liv.

Det kan f.eks. være, hvis en kompleks behandling har fagligt den bedste evidens – men at en mindre kompleks behandling har effekt. Måske er det den behandling, borgeren kan overskue og anvende i det daglige og derfor den, der bliver udført.

Evidens i den professionelle empati

Det er ikke let som sundhedsprofessionel at fravælge højeste faglige standard. Dels har vi som sundsfaglige ofte intentionen om at gøre det bedste for borgerne, dels mangler vi ofte faglig evidens for, hvordan vi træffer en beslutning om at tilbyde en anden behandling. Her trækker vi ofte på vores personlige erfaring.

Professionel empati er heldigvis til stede overalt i sundhedssektoren, hvor der er varme og gode intentioner – men det er som regel netop i form af personlige egenskaber, individuelle skøn og erfaringsbaserede beslutninger. I stedet bør vi prøve at kigge på professionel empati som et fagligt værktøj, en metode der trænes og læres ud fra evidens og standarder.

Konceptet går ud på, at de sundhedsprofessionelle i nogle dage skal leve som om, de har diabetes

På Steno Diabetes Center Copenhagen bruger vi blandt andet ’prøv det’-princippet i undervisning af sundhedsprofessionelle. Konceptet går ud på, at de sundhedsprofessionelle i nogle dage skal leve som om, de har diabetes: De skal måle blodsukker, stikke sig med saltvand som simulerer insulin, holde styr på piller, tælle kulhydrater mm. Tanken er, at give deltagerne indblik i, hvor kompleks hverdagen med diabetes er for borgerne, og at de kan trække på den viden, når de møder borgere med diabetes.

Men vi skal blive bedre til at udvikle forskningsbaserede undervisningsaktiviteter, som kan videreudvikles til faglige værktøjer. Værktøjer, der bør være pensum i alle sundsfaglige uddannelser, uanset om det er på universiteternes medicinstudier, sygeplejeuddannelserne eller på uddannelsen til social- og sundhedsassistent.

Med en forskningsbaseret tilgang får vi et fagligt redskab til at give den individuelle behandling og kommer væk fra, at det er en personlig, erfaringsbaseret beslutning eller et kompromis med fagligheden. Så kan vi på et evidensbåret grundlag hjælpe borgerne til at træffe beslutninger, der virker i hverdagen – også selv om beslutningerne ikke nødvendigvis er vores egne, faglige førstevalg til hensigtsmæssig adfærd.

Følger der handling bag ordene?

Den individualiserede tilgang skal bakkes op af nogle overordnede rammer og af en teknologi, der kan understøtte en tværsektoriel indsats, hvor der er et øget krav til fælles kommunikationsplatforme, så information kan deles mellem borgene, der ejer data og de forskellige kommuner, praktiserende læger, hospitaler, psykiatriske enheder som måtte være relevante. Det stiller krav til både it-sikkerhed og it-kompetencer blandt brugerne.

Den gode vilje skal følges op af handlinger og forskning, der når helt ud til den enkelte medarbejder

De politiske reaktioner på Sundhedsstyrelsens rapport, f.eks. sundheds- og ældreministerens tale, tyder heldigvis på, at der er politisk vilje til at gribe uligheden an på nye og andre måder. Men den gode vilje skal følges op af handlinger og forskning, der når helt ud til den enkelte medarbejder, som kan samarbejde med borgerne om at udvikle og implementere aktiviteter, der kan bidrage til et bedre liv for den enkelte.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden