Bedre Psykiatri: Vi er blevet klogere – bed ikke de svage om at være de stærke igen

De svage skulle være de stærke.

Det var det klare budskab fra statsminister Mette Frederiksen (S) ved indgangen til den store nedlukning i foråret. Dengang vidste vi ikke, hvad vi stod overfor, og hvad der skulle til for at dæmme op for pandemien. Derfor var statsministerens ord i den situation en reel og præcis erkendelse af, at nedlukningen risikerede at ramme nogle hårdere end andre.

Nu ved vi mere, og vi har øvet os.

Så lad os bruge forårets erfaringer til at sikre, at kampen mod corona ikke endnu en gang rammer udsatte og syge uretfærdigt hårdt. For det står også klart nu, at det først og fremmest er et politisk og etisk valg, hvordan vi fordeler byrderne, hvis vi igen må foretage vidtgående indgreb for at inddæmme pandemien.

Unødvendigt hårde restriktioner

Særligt på to områder har vi lært, at vi skal være kloge og varsomme i de kommende måneder, hvis der bliver behov for at foretage indgreb: Besøgsrestriktioner på bosteder og sygehuse og den opsøgende hjælp hjemme hos syge og udsatte.

Det var forståeligt, at regeringen i foråret begrænsede adgangen til sygehuse, plejeboliger og bosteder. Det var med til at forhindre, at pandemien kunne brede sig til de beboere, der er i en særlig risikogruppe. Men den praktiske udførelse af restriktionerne blev uensartet, svært gennemskuelig og nogle steder unødvendigt hård.

For eksempel blev mange bostedsbeboere i strid med reglerne i begyndelsen afvist, når de efter et besøg hjemme hos familien ville tilbage til deres hjem på bostedet. Mange steder ændrede reglerne sig hurtigere end beboere og pårørende kunne nå at følge med i. Og på psykiatriske afdelinger udspilledes hjerteskærende scener, hvor unge med alvorlig psykisk sygdom blev isoleret fra deres familier, eller måtte tage til takke med ydmygende flygtige møder på hver sin side af meterhøje trådhegn.

Beskæmmende formulering har bidt sig fast

Ministerier og styrelser forsøgte undervejs at korrigere institutioners og myndigheders vidt forskellige tolkninger af reglerne, og politikerne forsøgte undervejs at justere bekendtgørelserne for at rette op på de mest vidtgående misforståelser og fejltolkninger.

Det lykkedes delvis, og generelt fortjener politikerne ros for at have lyttet til os og andre, når vi pegede på problemerne.

I bekendtgørelsen om besøg på bosteder har en enkelt beskæmmende formulering dog bidt sig fast. Her er det stadig lederen, som bestemmer, hvem der kan være beboernes faste besøgspersoner.

Det er altså med andre ord en kommunalt ansat medarbejder, som bestemmer, hvem voksne, myndige mennesker må få besøg af i deres eget hjem. Det lugter af gamle dages umyndiggørelse af mennesker med psykisk sygdom, og det bør luges ud af bekendtgørelsen.

Hjælpen blev indskrænket

Det andet afgørende område, som vi bør håndtere bedre næste gang, er den opsøgende hjælp til syge og udsatte.

Mange tusinde danskeres helt basale livskvalitet i hverdagen afhænger af den socialpædagogiske støtte, de får i hjemmet. Men under corona-begrænsningerne oplevede skræmmende mange, at hjælpen blev indskrænket, ændret eller helt ophørte med meget kort varsel.

I en undersøgelse, vi i Bedre Psykiatri lavede i foråret blandt pårørende, svarede halvdelen, at den syges hjælp i hjemmet eller på bostedet var ophørt, reduceret eller ændret til telefon- eller videosamtaler. Og det på trods af, at Socialministeriet tidligt i forløbet indskærpede overfor kommunerne, at mennesker, som får hjælp i hjemmet, hører til samfundets svageste grupper, og at kommunerne ikke måtte lave generelle ændringer i hjælpen med henvisning til corona-situationen.

Pandemiens første måneder var en svær og forvirrende tid for alle, og vi er stadig er i gang med at finde vejen frem. Men nu er vi klogere. Og når pandemien igen går den forkerte vej, har vi mulighed for at rette kursen ind efter vores erfaringer. Konkret vil jeg opfordre til, at:

• Kommunerne går meget langt for at undgå at skære i den socialpædagogiske støtte hos mennesker med psykisk sygdom.
• Botilbuddenes og sygehusenes ledelser prioriterer at orientere pårørende om de gældende regler.
• Politikere og myndigheder respekterer voksne, myndige menneskers ret til selvbestemmelse.
• Der tages særligt hensyn til betydningen af, at psykisk syge og sårbare mennesker kan bevare en tryg, stabil kontakt til deres pårørende.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

• Kopiér link