0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mark Khurana (tv.) og Johan Skov Bundgaard (th.).

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Medicinstuderende advarer om data-bombardement i sundhedssektoren: Her er fem forslag til at få informationstågen til at lette

Kan vi i sundhedsvæsenet udnytte al den data, som vi får præsenteret – eller ender det med at være en ’data-tåge’, hvor vi har svært ved at ekstrahere de væsentlige oplysninger, spørger to medicinstuderende og medlemmer af sundhedstænketanken JOHO.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Læger bombarderes med data – og vi risikerer, at kritisk information overses.

Næsten alt, hvad vi foretager os, genererer data. I takt med at vores evne til at indsamle information bliver mere sofistikeret, bliver den tilsvarende datamængde enorm. Men kan vi i sundhedsvæsenet udnytte al den data, som vi får præsenteret – eller ender det med at være en ’data-tåge’, som vi har svært ved at ekstrahere de væsentlige oplysninger fra?

Dengang patientdata i højere grad bestod af puls, respiratorisk frekvens, temperatur og få andre vitale parametre, var håndteringen mere overskuelig. Men i takt med, at vores evne til at indsamle data fra patienterne stiger – og vi samtidigt får nye måleapparater – stiger risikoen for, at vigtig information overses.

Hvor går grænsen?

I den juridiske verden eksisterer det latinske begreb ’Ignorantia Juris’, der kan oversættes til ’ukendskab til loven skader, uvidenhed om faktum skader ikke’ – altså fritager ukendskab til- eller misforståelse af en lovbestemmelse ikke for strafansvar.

Et tilsvarende begreb kunne vi måske benytte indenfor sundhedssektoren. For hvordan skal vi forholde os til mere komplicerede retningslinjer og stigende mængder patientinformation? Hvornår er det ulovligt ukendskab til ’vores medicinske lov’ (retningslinjer), og hvornår er det lovlig uvidenhed i en presset hverdag?

Modsat lovgivning er det imidlertid ikke særligt klart, hvor grænsen for ens kendskab går i den medicinske verden. Er man f.eks. som læge forpligtet til at læse alt, der publiceres – eller måske ’bare’ alt det, der publiceres inden for ens eget speciale eller felt?

Det er ikke overraskende, at flere oplever ’informations-tåge’ eller det hyppigere benyttede engelske begreb ’information overload’, hvilket refererer til følelsen af at blive oversvømmet af information. Konceptet er således velkendt, men det er ikke et fænomen, som i stor stil diskuteres i sundhedssektoren.

Fra medicinstudiet til livet med kittel

Denne tåge af information, som man skal famle sig igennem, starter allerede på medicinstudiet, hvor bøgerne er tykke, og siderne er mange. Pensum på medicinstudiet på Københavns Universitet består af 47 bøger. Dertil kan man så lægge case-bøger og kompendier. På 9. semester byder pensum på 9 bøger, hvilket ret præcist løber op i 3.004 sider i løbet af det halve år – dog fraregnet nogle få kapitler, der ikke er pensumrelevante.

Giver det mening?

Studerende har af naturlige årsager svært ved at skelne mellem essentielle ’need-to-know’ og ’nice-to-know’

Studerende har af naturlige årsager svært ved at skelne mellem essentielle ’need-to-know’ og ’nice-to-know’-detaljer. Dette resulterer i den nuværende strategi, hvor studerende efter en given eksamen husker – tja – måske 20 procent af pensum?

Måske skulle medicinstuderende i højere grad kun præsenteres for det essentielle, således at dét huskes – snarere end tilfældige 20 procent.

Når den flittige læge slår op i retningslinjerne

Forestil dig, at en patient med forværring af kronisk bronkitis kommer ind i dit ambulatorium, hvor du i journalgennemgangen bemærker, at vedkommende også har svært fortykket hjertemuskel. Det er fredag, og du har overskud, så du vil lige skimme de europæiske retningslinjer om fortykket hjertemuskel igennem for at se, om du skal være opmærksom på noget særligt.

Pdf-filen åbner, men du lukker den med det samme igen.

En grafisk figur og én sides tekst vil være overkommeligt, men ikke de 55 sider, der åbnede sig på dit overfyldte skrivebord. Passende til specialisten, men hvad med den nysgerrige læge, der forsøger at holde sig lidt ajour udenfor eget speciale?

Modargumentet er selvfølgelig, at hvis vi via forskning opnår viden, skal det så ikke tilføjes? Jo, men hvordan?

Vi spurgte professor og overlæge på Rigshospitalet Henning Bundgaard om, hvordan man holder sig opdateret i retningslinjer, men også generelt i information, der skal tilegnes, hvortil han svarede:

»Det er bestemt ikke, fordi vi ikke gerne vil – vi kan bare ikke altid følge med. Især ikke hvis området kun tangerer det, vi arbejder med til hverdag.«

Et nyligt studie i akutmedicin fandt, at hovedparten af læger mente, at ’information overload’ var et problem, og at det er steget de seneste år.

De tre primære årsager var ifølge de adspurgte: tilgængelighedskulturen, e-mail-håndtering og multidisciplinær kommunikation, hvilket førte til forringet beslutningstagning. De ældste læger rapporterede de største problemer, og ’information overload’ har formentlig også negative konsekvenser for patienter.

Hvordan skal vi få tågen til at lette?

For at få data-tågen til at lette, kommer vi her med fem forslag til, hvordan vi kan afhjælpe udfordringen. Måden, hvorpå data præsenteres er af stor betydning for letheden, hvorved de vigtigste informationer kan ekstraheres.

Ved smarte datadisplays som grafiske fremstillinger kan man hurtigt danne sig et overblik og ekstrahere vigtig information. Det kan virke uoverskueligt at finde rundt med tog i Paris fra Gare Du Nord til Notre Dame, lige indtil man ser det grafiske overblik over tognettet.

Kunne man fremstille ligeså intuitive data displays indenfor klinisk sundhedsdata?

Læger, flyveledere, aktiehandlere og ingeniører kunne måske lære af hinanden?

Det ville være meget værdsat, hvis sundhedsprofessionelle præsenterer data mere overskueligt – f.eks. så lægen ikke skulle læse patientens 40 – eller måske 100 – siders notater for at være sikker på, at man fik alt med, men derimod fik det præsenteret kort i starten af journalen.

Forskningsresultater er ret kondenserede i form af abstracts, men de artikler, der er lettest at implementere i klinisk praksis, er dem, der indeholder gode og letforståelige flowcharts.

Vidensarbejdere, der præsenteres for meget information såsom læger, flyveledere, aktiehandlere og ingeniører kunne måske lære af hinanden?

For meget information virker ikke til at være problemet, men nærmere at vores traditionelle måde at håndtere og evaluere information ikke er kompatibelt med realiteterne i fremtidens sundhedsvæsen præget af den digitale tidsalder.

Herunder følger fem forslag til, hvordan man kan mindske informations-tågen i sundhed og bedre formidle samt finde frem til den vigtigste information.

  1. Benyt grafisk design – Vi kan have svært ved at huske incidensrater for covid-19, men vi kan alle genkalde myndighedernes planche med den røde og grønne kurve i vores hoveder.
  2. Giv supplerende information – Præsenter så vidt muligt information kortfattet – men supplerende information skal være let tilgængelig (f.eks. via en drop-down menu).
  3. Undgå overflødig information – Systemer som f.eks. alarmer med en høj falsk-positiv-rate kan forvirre mere end gavne og måske forårsage en ’ulven kommer’-mentalitet.
  4. Undgå gentagelser – Når der skal læses og tages stilling til meget information, kan det være udmattende, hvis der er mange gentagelser.
  5. Italesæt bombardementet – Så sættes der fokus på det, og informationstågen bliver således ikke et tabu, men vi anerkender, at det kan være svært at huske det hele.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden