0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Debat: Corona og kronisk sygdom sætter patienter skakmat

Den isolation, der er fulgt med coronakrisen, har ramt kroniske patienter ekstra hårdt, skriver Mette Bryde Lind, direktør for Gigtforeningen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Jeg lider af hudsult. Jeg er ærligt talt ved at gå til. Jeg har ikke fået et knus siden marts måned, og jeg føler, mit sociale liv er helt væk.«

Sådan siger 46-årige Helene. Hun er en af mange kroniske gigtpatienter, hvis liv er kraftigt påvirket corona-pandemien.

Helene er normalt en social person, der trods flere inflammatoriske gigtdiagnoser og kronisk træthed ofte har familie og venner på besøg. Men coronaen har gjort hende og omgangskredsen påpasselig, fordi hun er i immundæmpende behandling og nemt får lungebetændelser mm.

Hvad gør man?

For halvanden måned siden udskriver hendes læge antidepressiv medicin til hende efter et halvt år med nedlukning og minimal social kontakt. Hun er grådlabil og helt nede i kulkælderen. Udsigten til et mørkt efterår og vinter virker uoverstigelig.

Hvad gør man, hvis man frygter af dø af corona, gerne vil nå at se sit barnebarn vokse op og samtidig kan mærke, depressionen begynder at få fat?

Jeg tror, at de fleste sundhedsfaglige personer vil svare: »Stop! Isolationen har taget overhånd her. Din frygt taler for højt. Smittetrykket har været lavt over sommeren og fordrer stadig ikke isolation.«

Og de har ret. Men det er ikke min pointe.

Mange har haft symptomer på depression

Min pointe er, at Helene kun er én af mange med kroniske sygdomme, der føler sig sat skakmat af gigten på den ene side og coronaen på den anden. Og følelsen af at være skakmat er ikke bare en overfladisk følelse. For mange er det også tegn på depression.

Faktisk viser et endnu ikke publiceret studie fra Aarhus Universitetshospital, at 58 procent af de adspurgte gigtpatienter havde symptomer på depression i juni måned efter forårets pandemi-nedlukning.

Hvad gør man, hvis man frygter af dø af corona, gerne vil nå at se sit barnebarn vokse op og samtidig kan mærke, depressionen begynder at få fat?

19 procent af patienterne havde – ligesom Helene – symptomer på behandlingskrævende depression (moderat til svær depression efter den validerede depressionsskala PQ-9).

Selvom man ved, at personer med kronisk sygdom oftere lider af depression end baggrundsbefolkningen, er forskerne i Aarhus forbløffede over resultaterne, der bekræfter deres mistanke om, at kronisk syge mennesker i immundæmpende behandling har gennemlevet en ekstraordinært svær tid under pandemien. Denne gruppe har været betragtet som en særlig risikogruppe for udvikling af COVID-19.

Med den nye viden bør alle på sundhedsområdet kunne være enige om ikke at bagatellisere patienternes ’uhensigtsmæssige’ opførsel. Der er ikke noget ’bare’.

Gode første skridt

Helene gør tre gode ting nu. For det første taler hun om, hvordan hun har det. På Gigtforeningens Facebook-profil har hun fortalt sin historie. Knap 30.000 har set opslaget, og mange hundrede kommenterer og liker. Hun er med til at bryde tabuet og med til at starte debatten.

For det andet går hun med tanken om at operette en Facebook-gruppe for andre hundeejere i sit kvarter. Hun tænker, at der er andre, der må have det ligesom hende, og at de måske kunne gå tur sammen med behørig afstand.

Følelsen af at være skakmat er ikke bare en overfladisk følelse. For mange er det også tegn på depression

For det tredje overvejer hun at begynde at tage den antidepressive medicin, som hendes læge har udskrevet.

Det virker som nogle gode første skridt på vejen ud af depression og isolation for Helene.

Men vi må også spørge, hvad gør vi – som patientforeninger, som sundhedsvæsen – konkret for den store patientgruppe med kroniske sygdomme, der er påvirket mentalt, men sikkert også fysisk, af frygten for corona-smitte?

Et call to action

Vi skal være klogere, så vi kan informere den specifikke patientgruppe bedre med tungere vægt på evidensbaserede fakta.

Derfor har Gigtforeningen støttet forskningsprojektet fra Aarhus Universitetshospital med blandt andre afdelingslæge Christian Ammitzbøl, reservelæge Anne Troldborg og professor Ellen-Margrethe Hauge i spidsen. Ud over de mentale konsekvenser viser projektet bl.a., at 58 procent af gigtpatienterne har trænet mindre end normalt, og at det har givet flere smerter og sygdomsforværringer for knapt hver fjerde.

Vi bakker også op om Rigshospitalet – Glostrups store Danbio-patientundersøgelse, der ligeledes har fokus på coronapandemiens konsekvenser for gigtpatienterne.

Går gerne i dialog

Konkret har coronakrisen og patientoplevelserne betydet, at vi i Gigtforeningen har prioriteret at få en psykolog ansat, og at vi nu søsætter et frivilligprojekt med digitale besøgsvenner, hvor mennesker med gigt hjælper og guider hinanden med erfaringer og støtte. Initiativerne er støttet af Augustinus Fonden og af regeringens midler til særligt sårbare patientgrupper.

Vi er også optaget af, hvordan Gigtforeningens frivilligkredse rundt omkring i landet fortsat kan opretholde aktiviteterne med de rigtige corona-forholdsregler. Fordi det er vigtigt at opretholde så normale rutiner og strukturer i hverdagen som muligt. Det modvirker både angst og depression.

Vi indgår også meget gerne i dialog med kommuner, regioner eller andre sundhedsaktører, der vil bidrage til at øge opmærksomheden på problemet og støtte de kroniske patienter mere til at komme helskindet gennem sundhedskrisen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden