0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Danske Regioner: Sådan forbedrer vi behandling og forebyggelse af multisygdom

Fire ud af ti danskere lever med multisygdom, og tallet er stigende. Danske Regioners formand Stephanie Lose (V) fremlægger her en række konkrete forslag til, hvordan sundhedsvæsenet kan løfte indsatsen for den komplekse patientgruppe.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er behov for at forbedre indsatsen hele vejen rundt, når vi skal forebygge og behandle multisygdom.

Vi har både brug for en folkesundhedslov, og at sundhedsvæsenet sætter turbo på at udvikle løsninger, der møder mennesker med flere kroniske sygdomme og deres forskellige behov. Det er nu – og i de kommende år frem – at de nødvendige skridt skal tages.

Mennesker med kompleks multisygdom har behov for en helhedsorienteret indsats på tværs af både somatiske og psykiske sygdomme

I regionerne offentliggør vi nu en række anbefalinger for en forbedret indsats for multisygdom. Anbefalingerne bliver ikke mindre aktuelle af, at mennesker med flere kroniske sygdomme er i forhøjet risiko for at få et alvorligt covid-19-sygdomsforløb. I den givne situation er de dobbelt udsat.

Uligheden skal mindskes

I en forbedret indsats for mennesker med multisygdom står det centralt, at sundhedsvæsenets indsats er både helhedsorienteret og differentieret, at der sker en hurtig udredning, og at behandlingen kommer tættere på borgeren.

Men det handler også om, at alle, der har et medansvar for folkesundheden, samarbejder om at forebygge multisygdom. En samlet slagkraftig indsats med begge perspektiver i spil kan bidrage til at mindske uligheden og forebygge udviklingen af multisygdom.

Sundhedsstyrelsens forebyggelseschef har på disse spalter netop slået fast, at personer med en kort uddannelse er mere syge, mærker større konsekvenser af deres sygdom og dør tidligere end personer med en videregående uddannelse. Denne systematiske og urimelige sociale ulighed gælder i høj grad mennesker med multisygdom. Heldigvis dokumenterer Sundhedsstyrelsen også, at brede forebyggelsesindsatser og målrettede indsatser fra sundhedsvæsenet kan være en vej til mere lighed i sundhed.

Fokus på forskellige multisygdoms-grupper

Fire ud af ti danskere lever med multisygdom. Og i de kommende år vil det tal stige. Men i stedet for at fortabe os i omfanget, foreslår vi i regionerne at fokusere indsatsen og stille skarpt på udvalgte målgrupper. Der er nemlig rigtig stor forskel på, hvordan multisygdom påvirker den enkeltes livskvalitet, og hvor kompleks og behandlingskrævende kombinationen af syg­domme er.

Det handler om, at sundhedsvæsenet skal være gearet til at møde behovene hos forskellige grupper af mennesker med multisygdom.Vi har en særlig forpligtelse til at have fokus på de mennesker, som er hårdest ramt.

Kompleks mulisygdom kræver samarbejde

En kvart million mennesker har det, man kan kalde kompleks multisygdom. Det svarer til befolkningerne i Vejle og Esbjerg tilsammen. Det er mennesker, der typisk lider af psykiske lidelser som depression og angst ifølge med hjertekarsygdom, KOL, diabetes og muskelskeletlidelser. Og det gælder både ældre og yngre mennesker.

Mennesker med kompleks multisygdom har behov for en helhedsorienteret indsats på tværs af både somatiske og psykiske sygdomme. I år er det første fusionshus åbnet mellem psykiatri og somatik. Og regionerne styrker deres opsøgende indsats, så fysiske sygdomme ikke overses hos mennesker med psykiske lidelser.

Praktiserende læge spiller nøglerolle for ældre medicinske patienter

En anden målgruppe er ældre med flere kroniske sygdomme, der tager meget medicin. I de kommende år vil denne gruppe vokse, og mange af dem vil have en dårlig egen mestring. Her spiller den praktiserende læge en nøglerolle med nær understøttelse af den enkelte. Og der skal være adgang til de rette undersøgelser på hospitalet samt tæt opfølgning i kommunen.

Regionerne udbreder netop nu brobyggersygeplejersker, der skal være en ekstra støtte i overgange på tværs af sundhedsvæsenet, hvor sygdomsforløb og de mange kontakter kan virke uoverskuelige.

Udbred sammedagsløsninger

Regionernes sammedagsløsninger er et eksempel på en løsning, som kommer en bredere gruppe af mennesker med multisygdom til gavn, og som kan være med til at forebygge komplekse tilstande.

Patienterne møder op til undersøgelse ét sted på hospitalet, hvor det er muligt at blive tilset af de nødvendige speciallæger på samme dag. På den måde anlægges der et helhedsorienteret blik på patienten.

Forebyggelse er den allervigtigste nøgle til at undgå, at så mange mennesker udvikler multisygdom og til at skabe mere lighed i sundhed

Vi skal have mere fart på udbredelsen af den type løsninger. Og så skal vi være opmærksomme på, hvem der har behov for en mere håndholdt indsats, og som f.eks. ikke kan overskue flere undersøgelser på én dag.

En fælles, ambitiøs forebyggelsesindsats

Forebyggelse er den allervigtigste nøgle til at undgå, at så mange mennesker udvikler multisygdom og til at skabe mere lighed i sundhed. I lyset af den nyeste viden om risikoen for udvikling af multisygdom, bliver forebyggelse kun mere relevant.

Tal præsenteret af Danske Regioner viser, at overvægt har stærk sammenhæng med alle former for multisygdom. Og svær overvægt giver over tre gange større risiko for at udvikle kompleks multisygdom.

I regionerne foreslår vi, at der på Christiansborg vedtages en folkesundhedslov. En folkesundhedslov skal være en politisk ramme og løftestang til at bruge de rette virkemidler til at skabe sundhed for alle.

Det vil betyde, at vores sundhed og trivsel tænkes med, når vi udvikler politikker for f.eks. fødevarer, transport, natur- og byplanlægning, kultur, arbejdsmarked, miljø, daginstitutions- og skoleområdet og socialområdet.

I regionerne vil vi forbedre indsatsen for mennesker med multisygdom. Men vi har brug for Folketingets opbakning og prioritering for at tage de nødvendige skridt mod en samlet slagkraftig indsats.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden