0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen: Prisen for at redde et coronaliv kan godt blive for høj, og det bør vi kunne diskutere

Hvorfor skal vi ofre milliardbeløb på at redde liv fra corona, når vi ikke vil gribe bedre ind over for tobak og influenza, spørger tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den politiske villighed til at sætte mange af danskernes ressourcer på spil for at bremse spredning af ny corona har vist sig at være stor under den aktuelle pandemi.

Vores statsminister har flere gange nægtet at sætte pris på et menneskeliv – uanset hvilke liv, vi taler om. Det lyder umiddelbart sympatisk, men vi er nødt til at kunne tage den diskussion i et samfund med begrænsede ressourcer.

Prisen for at redde et coronaliv kan godt blive for høj, og det bør vi kunne diskutere.

På andre områder gør man det allerede

Indrømmet, det kan være svært at sætte en pris på et menneskeliv. Men faktisk gør vi det på flere måder allerede. Bare ikke, når det kommer til corona.

I 2017 opjusterede Finansministeriet prisen på et såkaldt statistisk menneskeliv med 14 millioner, så dets værdi nu er fastsat til 32 millioner kroner. Prisen er fundet ved at spørge befolkningen om, hvor meget de er villige til at betale for at reducere risikoen for at dø.

Prisen for at redde et coronaliv kan godt blive for høj

Og faktisk sætter politikerne også – bevidst eller ubevidst – selv en grænse for, hvor meget det må koste at redde et menneskeliv, når de laver andre former for politik, hvor der skal tages mange forskellige hensyn.

Politikere ved eksempelvis godt, at flere dør, når fartgrænserne på vejene sættes op. Alligevel gør de det. Hvis vi helt forbød privatbilisme, ville der ikke være nogen trafikdræbte på den konto. Men der er andre hensyn at tage end menneskeliv.

Hvorfor er det ene dødsfald værre end det andet?

Det er også veldokumenteret, at prisen på cigaretter har stor betydning for, hvor mange unge, der begynder at ryge, og selv om rygning koster ca. 14.000 danskere livet hvert år, så er danske politikere ikke villige til at sætte prisen så markant op, som der er brug for.

I vinteren 2017-2018 medførte en influenzaepidemi i Danmark en overdødelighed på godt 1.600 dødsfald, primært blandt risikogrupper. Flere af disse dødsfald kunne have været forebygget med bedre hygiejne, afstand og mere intensive krav om vaccination af personaler og ældre.

Samlet set dør der omkring 150 danskere hver dag af alt fra demens til kræft og hjertesygdomme. Mange af disse dødsfald kunne forebygges gennem strukturelle indsatser fra samfundet. Alligevel gør vi ikke det, der skal til. Blandt andet fordi det ville koste mange penge.

Men hvorfor er det ene dødsfald værre end det andet? Hvorfor skal vi ofre trecifrede milliardbeløb på at redde liv fra covid-19, når vi ikke vil gribe bedre ind over for tobak eller forebygge influenzadødsfald med det, der virker? Det virker ubegribeligt.

Ressourcer tages fra andre

Et reddet menneskeliv under corona-krisen kan vise sig at have kostet betydeligt mere, end vi normalt vil betale for livreddende behandling. I den forbindelse skal vi huske, at de ressourcer, vi nu bruger på forebyggelse og behandling af corona, tages fra andre.

Det betyder, at andre liv kan gå tabt. Eksempelvis er der under corona-pandemien henvist langt færre patienter til kræftpakkeforløb og til hjerteafdeling. Det kan betyde dårligere prognose, hvis de patienter først henvender sig og henvises mange måneder senere. Det går ikke.

Hvorfor er det ene dødsfald værre end det andet?

I nogle lande er der fastsat et tal for, hvad et raskt leveår må koste. Så langt er vi endnu ikke gået i Danmark, selv om vi har lavet forskellige regnestykker. Man kunne dog passende bruge de svenske og norske niveauer på cirka en halv million kroner pr. kvalitetsjusteret leveår – såkaldt QALY – som en rettesnor i Danmark.

Det er ærgerligt

Danske Regioner er ved at oprette et behandlingsråd, der får til formål at målrette sundhedsvæsenets ressourcer til de teknologier og indsatser, der giver mest sundhed for pengene.

Det skal bidrage til højere kvalitet og til at dæmpe udgiftspresset i sundhedsvæsenet. Rådet skal vurdere, om der er et rimeligt forhold mellem sundhedseffekt og omkostninger for nye og eksisterende teknologier, og det vil anvende QALY i vurderingen.

Effekter skal forstås bredt – eksempelvis overlevelse, livskvalitet, optimerede arbejdsgange og øget patienttilfredshed. Omkostninger vil ligeledes ikke kun betyde pris, men vil også kunne medregne potentielle besparelser for personalet og patienterne i form af sparet tid.

Det er en glædelig udvikling.

Hvor mange liv, vi har reddet ved at lukke ned, vil vi aldrig få at vide, men der vil kunne sammenlignes med lande, der har valgt en anden strategi. Jeg ser frem til, at vi tør lave en grundig evaluering af dette samfundseksperiment, når en form for normalitet igen er os tildelt. Det skylder vi alle dem, der betaler en høj pris lige nu og i tiden fremover.

Håndteringen af pandemien handler også om forhold som tillid og samfundets sammenhængskraft, mener formanden for Det Etiske Råd, og det er jeg enig med hende i. Generelt har mange tiltag dog ofte en social slagside, det gælder også vores indsats mod corona i disse tider. Det er typisk de svage, der taber.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden