0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mark Knudsen
Foto: Mark Knudsen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Borgmester: Vil børnenes statsminister følge sine partifællers gode eksempel i kampen mod ulighed i sundhed?

Regeringen siger, at den vil bekæmpe ulighed i sundhed, men vi har brug for mindre snak og mere handling. Social ulighed i sundhed skal forebygges med en tidlig indsats. Og mere voksenkontakt i vores børns hverdag er en del af svaret, skriver sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Sisse Marie Welling (SF).

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I Danmark vil vi gerne se os selv om et land med lille ulighed. Et land, hvor vores forældres uddannelsesniveau og position i samfundet ikke har afgørende betydning for vores egne muligheder i livet. Sådan er virkeligheden bare ikke, når det kommer til sundhed.

Tidligere på måneden kom Sundhedsstyrelsen med en rapport, der viser sort på hvidt, hvad vi længe har vist: At der er massiv social ulighed i sundhed. Og den er stigende. Danskere med højt uddannelsesniveau lever markant længere og oplever markant mindre sygdom end danskere med kort uddannelse.

Forskellene viser sig hele vejen gennem livet og starter allerede i forsterstadiet.

Den ulighed kan vi ikke være bekendt. Den skriger på handling. Nu. Ikke kun inden for det, vi traditionelt tænker som sundhedspolitik. Vi skal tænke sundhed og strukturel forebyggelse ind hele vejen rundt.

Sundhedsstyrelsen udgav også en anden rapport. Et løsningskatalog med indsatser mod ulighed i sundhed. Indsatser, der er forskningsmæssig evidens for effekten af. Et væsentligt indsatsområde, som fremhæves, er den tidlig indsats: At vi sætter ind mens vores børn er små. Vi ved, at det er det, som virker. Nu er spørgsmålet så – hvad gør regeringen? Vil børnenes statsminister og hendes regering rent faktisk afsætte de ressourcer, der skal til for at tage hånd om problemet?

Start med børnene

Den dugfriske rapport fra Sundhedsstyrelsen peger netop på at alt, der gøres for at give børn en optimal start i livet, bidrager markant til at reducere ulighed i sundhed, fordi barnets tidlige udvikling generelt er meget afgørende for deres sundhed livet igennem.

Så hvad har regeringen tænkt sig at gøre? Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har peget på en styrkelse af sundhedsplejen. Det er en god idé. Men der er brug for langt mere.

Vi kan ikke vente til 2025. For tre år er lang tid i et børneliv

Voksenkontakt i hverdagen har afgørende betydning for at sikre særligt små børns trivsel og udvikling. Løsningskataloget fra Sundhedsstyrelsen peger specifikt på, at flere hænder i daginstitutionerne gør en forskel for børnenes trivsel – især for børn fra ressourcesvage hjem. I Københavns Kommune har SF og S netop fået minimumsnormeringer på budgettet. Det har været en benhård prioritering. Vi indfører nu minimumsnormeringer allerede fra 2022, hvilket er tre år før tid.

Enkelte andre kommuner har gjort det samme – men det bør ikke kun være kommunerne, der skubber på. Minimumsformeringerne skal fremrykkes på landsplan. Vi kan ikke vente til 2025. For tre år er lang tid i et børneliv. Mine SF-kolleger på Christiansborg er klar. Vil S på Christiansborg følge deres partifællers eksempel fra København?

Minimumsnormeringer er forebyggelsespolitik

Vi ved, at vores børns helt tidlige udvikling – både den emotionelle, sociale og kognitive – præger deres sundhedsudvikling senere i livet. Børn har brug for voksenkontakt, nærvær og tryghed. Minimumsnormeringer er derfor en stor gevinst for folkesundheden.

Og ja. Det kommer til at koste mange penge. Men lad mig slå det fast én gang for alle: Det er en rigtig god investering.

Når vi investerer i vores børn, får vi det mangefold igen. Det viser forskning klart og tydeligt. Når vi bruger penge på flere pædagoger i vores daginstitutioner, sikrer vi, at vores børn vokser op og får færre problemer som voksne.

Hvis vi omvendt ikke prioriterer at skabe sunde rammer for vores børn i de daginstitutioner, hvor de bruger en stor del af deres vågne timer, så kommer det til at koste os på den lange bane.

Som sundhedsborgmester er jeg optaget af, at vi har fokus på forebyggelse frem for symptombehandling. Det er der både bedre liv og bedre økonomi i. Og den tankegang er i den grad relevant at overføre til vores daginstitutioner. Minimumsnormeringer er nemlig klokkeklar forebyggelsespolitik.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden