0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Københavns Professionshøjskole
Foto: Københavns Professionshøjskole
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Professionshøjskoler: Mandlige sygeplejersker bør være et ganske almindeligt syn på landets hospitaler i 2020

Der skal altså mere end en verdensomspændende pandemi til at ændre på kønsfordelingen blandt vores studerende, skriver blandt andre dekan Randi Brinckmann og direktør Mickael Bech i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi har tænkt os rigtig godt om. Og efter vores bedste overbevisning er der ikke et eneste fagligt argument for, at kvinder skulle være bedre til sygepleje end mænd. Til gengæld har vi et hav af argumenter for, hvorfor sygeplejen vil få stor gavn af flere mænd. Resultatet bliver ganske enkelt bedre, hvis arbejdsstyrken er mangfoldig.

Det er også derfor, at man kæmper for at få flere kvinder ind i f.eks. de teknologiske fag og it-professionerne. De kvindelige studerende sørger for, at vi får et bredere syn på de it-produkter, der er en del af vores hverdag – både på arbejdspladsen og i hjemmet.

Det til trods er der et mønster, der gentager sig hvert eneste år. Det er sommer, og vi nærmer os tallene for antal ansøgere og optagne på videregående uddannelser. Medierne begynder at kontakte os for at få sat et ansigt på ansøgerne, og så kommer den: »Har I ikke en mandlig ansøger til sygeplejerskeuddannelsen?! Det ville være lidt anderledes«. Og så bliver de mandlige ansøgere spurgt ind til, hvorfor de har valgt at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen, og om det var fordi, at de ikke kunne komme ind på medicin. Og hvad deres omgivelser mon tænker?

Hver 10. ansøger til sygeplejerskeuddannelsen på henholdsvis Københavns Professionshøjskole og UCL er en mand

Det er som oftest rart med medieopmærksomhed, men det er også lidt ærgerligt, at mandlige sygeplejersker og mandlige sygeplejerskestuderende her i 2020 stadig kan være et overraskende fænomen på hospitalsgangene. Hele kønsdebatten kører jo på fuldt drøn i Danmark, hvor langt flertallet af danskerne ellers er enige i, at både mænd og kvinder kan yde omsorg. Derfor er det et problem, at kun hver 10. ansøger til sygeplejerskeuddannelsen på henholdsvis Københavns Professionshøjskole og UCL er en mand.

Der skal mere til end en pandemi

Vi havde i vores stille sind håbet på, at coronakrisen og sygeplejerskernes rolle som frontpersonale havde skabt mere opmærksomhed om sygeplejerskeuddannelsen hos de mandlige ansøgere. Men der skal altså mere end en verdensomspændende pandemi til at ændre på kønsfordelingen blandt vores studerende.

Det er ingen hemmelighed, at omsorg er en vigtig del af sygeplejen. Det er vi stolte af. En faglig stærk og professionel omsorg til alle de borgere og patienter, der har brug for det. Men sygepleje er også et fag med mange nuancer, krav og jobmuligheder. Sygeplejefaget er et fag med stor bredde, hvor man håndterer både viden fra alle fagområder – og ud over professionel omsorg beskæftiger sygeplejersken sig også med klinisk lederskab og medicinske teknologier

Det er netop det, som vores nuværende studerende sætter stor pris på og har søgt ind i faget for at dyrke. Og det er præcis derfor, at vi ærgrer os over, at sygeplejefaget i øjeblikket ikke tiltrækker flere mænd.

Et teknologisk fag

Sygepleje er således også et teknologisk fag og et naturvidenskabeligt fag. Det kræver, at man kan lede faglige processer, både i egne rækker – men også tværprofessionelt i samarbejde med andre faggrupper. Alt sammen, også når det skal gå hurtigt. Ligegyldigt om du arbejder i ældreplejen, med de alt for tidligt fødte børn, på en sengeafdeling eller i skadestuen eller på opvågningen, så er en væsentlig del af sygeplejen båret af kendskabet til og anvendelsen af alle disse områder.

På mange afdelinger og i hjemmeplejen anvendes også højteknologiske løsninger. Det gælder for eksempel i den akutte modtagelse af traumepatienter, på kræftafdelingerne i behandlingen af svære cancertilfælde, telemedicinske løsninger i hjemmeplejen eller på intensivafdelingen, hvor de sværeste tilfælde af patienter med for eksempel blodpropper og alvorlige infektionssygdomme er under intensiv observation 24/7.

Arbejde med liv og død

Sygeplejeprofessionen indeholder også klinisk lederskab. Det stiller høje krav til evnen til at organisere, koordinere, lede og uddelegere opgaver i den kliniske praksis i samarbejde med mange forskellige faggrupper. Der er store temposkift, hvor man går fra den rolige vagt til en akut hjertestopbehandling. Derefter en debriefing med kollegaerne og samtaler med pårørende, som pludselig har mistet en kær.

Sygeplejefaget er et fag, der kræver en stærk psyke. Robusthed kalder vi det ofte i stillingsopslagene. Når man arbejder med liv og død, skal man være i stand til at håndtere op- og nedture for den enkelte patient og deres pårørende – professionelt og med empati.

Sygeplejen har brug for et mangfoldigt syn blik på udviklingen af den professionelle omsorg, udvikling af teknologi og de kliniske retningslinjer, der udgør grundlaget for væsentlige sygeplejeprocesser. Det gør sig også gældende, når det f.eks. handler om kommunikation til patienter og pårørende.

Stor glæde af en mere ligelig fordeling

Mange hospitaler og sygehuse ville også have stor glæde af en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder. Det viser utallige undersøgelser, senest en stor analyse fra CBS fra sidste år. En bedre kønsfordeling giver større åbenhed over for omgivelserne og skaber et bedre samarbejde i teamet.

Og mon ikke der er patienter, der ville foretrække mandlige sygeplejersker, om ikke andet så fordi der er situationer, som er vanskelige at sætte sig ind i som kvinde. For eksempel bivirkninger ved prostatakræft eller oplevelsen af at have et kateder i urinvejene, og de ulemper der følger med.

Vi er sikre på, at sygeplejen ville blive styrket, hvis flere mænd var repræsenteret i faget

Vi er sikre på, at sygeplejen ville blive styrket, hvis flere mænd var repræsenteret i faget.

Så lad os få bredt fortællingen af sygeplejerskefaget ind i 2020, hvor der er brug for både mandlige og kvindelige sygeplejersker. Det vil være godt for ligestillingen og for selve fagligheden, så patienterne i sidste ende vil møde et endnu bedre sundhedsvæsen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.