0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pr-foto.
Foto: Pr-foto.

Det er en skandale, at vi ikke ved mere om kommunernes hjælp til mennesker med psykisk sygdom, mener Bedre Psykiatris formand Mads Engholm.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Bedre Psykiatri: Brug psykiatriplanen til at sikre bedre viden fra kommunerne

Det er en skandale, at vi ikke ved mere om kommunernes hjælp til mennesker med psykisk sygdom, mens vidensindsamling i regionerne er en selvfølgelighed, skriver formand for Bedre Psykiatri Mads Engholm.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er en skandale, at vi ikke ved mere om kommunernes hjælp til mennesker med psykisk sygdom.

Lad os bruge det forestående kommunalvalg og den kommende 10-årsplan for psykiatrien som anledning til at til at gøre op med uvidenheden.

Regeringen har som indledning til det kommende arbejde med den planlagte 10-årsplan for psykiatrien bedt Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen om at bruge otte måneder på at udarbejde et status- og udfordringsbillede af området. Det er nok udmærket – der er i hvert fald mange udfordringer at tage fat på.

At vi ikke kan svare på helt grundlæggende statistiske spørgsmål om velfærdssamfundets grundvilkår – og at det er blevet accepteret i så mange år, er sig selv svært at forstå

Men inden resultaterne bliver klappet af, og rapporterne ryger i trykken, vil jeg komme med en appel: Brug nu ikke alt krudtet på at undersøge alt det, vi ved i forvejen.

Brug det i stedet på at sikre, at vi nu og fremover kan trække lige så god og lige så sammenlignelig viden om den del af psykiatrien, der ligger i kommunerne, som vi kan om hospitalspsykiatrien.

I behandlingspsykiatrien er det en selvfølgelighed

I behandlingspsykiatrien, som regionerne har ansvaret for, er det en selvfølgelighed, at vi når som helst kan få svar på centrale spørgsmål som, hvilke faggrupper der arbejder hvor i psykiatrien, om de har flere eller færre ressourcer end i andre regioner, hvor meget tvang, de bruger, hvor mange genindlæggelser, der er, og – ikke mindst – hvordan patienterne og de pårørende oplever behandlingen.

Med lignende viden om kommunernes arbejde kunne vi have en seriøs diskussion om udvikling af kommunernes psykosociale indsatser for mennesker med psykisk sygdom. Det kunne vel godt være relevant, når vi går til kommunalvalg næste år for at vælge de politikere, der de næste fire år skal beslutte, hvordan deres kommuner går til opgaven.

Så ville vi på et oplyst grundlag kunne diskutere, hvordan vi målretter ressourcerne, hæver fagligheden og sikrer mennesker med psykisk sygdom den hjælp, de har brug for. Det kan vi ikke i dag, for ingen har reel viden på tværs af kommunerne om, hvem der får hvor meget hjælp, hvad det koster, og hvor godt det virker.

I stedet må vi klamre os til dyre drypvise rapporter fra Socialstyrelsen, Vive eller andre. Rapporter, som i dag kun kan give flygtige statusbilleder af små hjørner af den psykosociale indsats – typisk fra et mindre antal udvalgte kommuner og gerne på baggrund af kvalitative interviews og en solid indpakning af forbehold.

Vi skal sikre sammenlignelige data

Forstå mig ret - det er selvfølgelig positivt, at der indimellem bliver afsat penge til ny viden om socialområdet – f.eks. som det skete med den tidligere regerings psykiatriplan. Men det er for lidt, for sporadisk og for usystematisk.

Der er brug for systemer, der kan sikre sammenlignelige data fra alle grene af de psykosociale indsatser fra alle landets kommuner. At vi ikke kan svare på helt grundlæggende statistiske spørgsmål om velfærdssamfundets grundvilkår – og at det er blevet accepteret i så mange år, er sig selv svært at forstå.

I stedet må vi klamre os til dyre drypvise rapporter fra Socialstyrelsen, Vive eller andre.

Allerede i 2011 skrev Dansk Sundhedsinstitut i en rapport, at det ikke var »muligt at dokumentere omfanget af opgaver i kommunerne på psykiatri-området«.

At der ikke er sket det store siden kan man forsikre sig om i den styringsgennemgang af psykiatrien, som Sundheds- og Ældreministeriet udgav i 2018. Her konkluderede ministeriet:

»Indsamling af data, registreringspraksis og systemunderstøttelsen varierer på tværs af kommuner, hvorfor der pt. ikke findes sammenligneligt data for alle landets kommuner«.

Lad det blive en prioriteret indsats i psykiatriplanen

Jeg vil inderligt opfordre regeringen til at bruge det igangværende arbejde med psykiatriplanen til at sætte en ny standard for, hvad vi kan forvente at vide om kommunernes hjælp til mennesker med psykisk sygdom.

Jeg er med på, at vi nok ikke når at få det hele med i de kommende måneders arbejde med status- og udfordringsbilledet. Men kunne det så ikke blive en af de prioriterede indsatser i selve psykiatriplanen? Eller skal de psykisk syge og vælgerne til næste år nøjes med endnu en kommunal valgkamp, hvor vi ikke kan få et ordentligt svar på, hvad der fungerer godt i kommunernes indsats – og hvad der virkelig kan forbedres?

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.