0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Ph.d. og seniorforsker: Sådan får vi værdigheden tilbage i ældreplejen

Kun ved at integrere det etiske og det sundhedsfremmende i en kompleks indsats kan der opretholdes en værdighedsbevarende personlig pleje med høj kvalitet, skriver ph.d., seniorforsker og bestyrelsesmedlem i Dansk Sygepleje Selskab Bente Høy.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I den aktuelle debat om forholdene på plejehjemmene i Danmark er det slående, hvor enige pårørende, faglige organisationer og politikere er om, hvad der er værdig og uværdig pleje og omsorg. På tværs af positioner og baggrunde italesættes værdighed som en bærende kvalitet, der kan ses som indikator for, om plejen i ældreomsorgen er god eller dårlig.

Til gengæld stopper enigheden, når det kommer til forståelsen af, hvad der kan være løsningen på de aktuelle omsorgssvigt, som vi har kunnet se på tv.

Nogle peger på, at vi i samfundet mangler værdier, der kan udtrykke agtelse for ældre borgere. Andre påpeger, at normeringerne på plejehjemmene er for lave. Og atter andre fremhæver, at kulturen på plejehjemmene er karakteriseret af forråelse og manglende engagement, og at der er behov for at styrke uddannelse og ledelse.

Fundamental kvalitetsbrist i den basale pleje

Politikernes løsninger på en værdig ældreomsorg har blandt andet været oprettelsen af bestyrelser for hvert plejehjem i stedet for de nuværende ældreråd, forslag om nye tilsynsformer og øget konkurrence plejehjemmene imellem for at øge serviceniveauet. Men disse tiltag løser ikke de kvalitetsbrist, som udgør ældreomsorgens fundamentale problem.

De konkrete omsorgssvigt må de, der udøver den, naturligvis stå til ansvar for. Men for politikere og beslutningstagere er det er væsentligt at undersøge, hvad kvalitetsbristene er et resultat af, hvis vi skal have værdigheden tilbage i ældreplejen.

Skyldes kvalitetsbristene en ydelsesorienteret styring med en adskillelse af de personalegrupper, der har ansvaret for at vurdere beboernes behov, og de grupper, der har ansvaret for at levere og dokumentere ydelsen? Eller er årsagen en accept af utilstrækkelige kvalitetsstandarder for personlig pleje?

Er bristene i kvaliteten opstået som konsekvens af en organisationskultur præget af manglende opmærksomhed på sundhed, værdighed og borgerrelaterede kvaliteter og risici? Eller er de resultat af en opgaveorienteret forståelse af pleje frem for en omsorgsbaseret tilgang, der sætter den ældre borger i centrum?

Beboere føler sig devaluerede og umyndiggjorte

Spørgsmålet er i forlængelse deraf, hvad vi i lyset af kvalitetsbristene kan gøre for at skabe værdighed for beboerne på plejehjemmene?

Lytter man til de beboere og pårørende, der har været fremme i pressen i den seneste tid, er de situationer, der opfattes som uværdige og krænkende, karakteriseret ved at være grundlæggende plejesituationer. Altså situationer der er tæt forbundet med plejehjemsbeboernes sundhed og oplevelse af velvære og værdighed.

Plejehjemsboere og deres pårørende giver udtryk for, at beboerne oplever sig devaluerede, ikke involverede, umyndiggjorte, ikke plejede, inkontinente, underernærede, dehydrerede, usoignerede og med unødige smerter og infektioner. I de omtalte sager i medierne ser det ikke ud til, at værdierne værdighed, omsorg og sundhed bliver omsat til god praksis.

Forståelse af beboerens oplevelse er essentiel

Jeg tror, at vi er nødt til at sætte ind på flere fronter, hvis kvaliteten af den personlige pleje skal opleves og forstås som en værdighedsbevarende indsats. Først og fremmest er det essentielt, at udøveren både kan se og forstå, hvordan beboeren oplever sin situation, og har tid og rum til at lytte og gøre det som plejesituationen kræver. Udøveren skal være opmærksom på de behov, beboeren oplever som vigtige.

Det handler om at kunne engagere og involvere beboeren

Det gælder også behov, der er knyttet til beboerens værdighed som eksempelvis kropslige urørlighedszoner, personlige grænser og autonomi. Det handler om at kunne engagere og involvere beboeren og at kunne analysere og vurdere hele situationen etisk såvel som sundhedsfagligt.

Beslutningstagere og politikere bør derfor undersøge, om en ydelsesstyring, der adskiller ansvaret for at vurdere beboerbehov og ansvaret for at udføre plejen, er hensigtsmæssig. Måske skygger ydelsesstyringen for, at de, der udfører plejen, ser og forstår deres opgave som en relations- og kontekstbundet omsorgsindsats med afsæt i beboerens oplevede behov?

Personlig pleje tager tid og kræver dømmekraft

Det er også vigtigt, at udøvelsen af plejen er personcentreret snarere end opgaveorienteret. En på forhånd fastsat tidsgrænse eller en forsimpling af personlig pleje som blot en praktisk opgave kan berøve beboere muligheden for at blive set og hørt og kan underminere udøvernes sundhedsfaglige og etiske dømmekraft.

Politikere og beslutningstagere bør derfor vurdere, om kvalitetsstandarderne for personlig pleje og de afledte plejepraksisser på de danske plejehjem afspejler de kvaliteter, man ønsker skal være til stede i plejesituationerne. Herunder bør man vurdere, i hvilket omfang og hvordan standarder og plejepraksis er relateret til værdierne værdighed, sundhed og omsorg.

Integrering af det etiske og det sundhedsfremmende

Det er desuden helt centralt, at udøveren i arbejdet med de ældre beboere kan beherske personlig pleje som en firedobbelt tilgang: En dobbelt etisk tilgang og en dobbelt sundhedsfremmende tilgang.

Den dobbelte etiske tilgang indebærer, at beboerens normale intime grænser overskrides i mange basale plejesituationer, men at grænserne samtidig skal beskyttes og vogtes for at opretholde værdigheden. Den dobbelte sundhedsfremmende tilgang handler om, at plejen både skal styrke borgerens oplevelse af velvære og forebygge sundhedsrisici og komplikationer som hudproblemer, sår, søvnproblemer, appetitløshed, vægttab, inaktivitet og isolation.

Kun ved at integrere det etiske og det sundhedsfremmende i en kompleks indsats kan der opretholdes en værdighedsbevarende personlig pleje med høj kvalitet.

Social service versus sundhedsfremmende indsats

I praksis handler det om, hvordan vi opfatter den personlige pleje i ældreomsorgen. Er det en social service, der skal kompensere for de færdigheder, den ældre beboer ikke længere har? Eller er det en sundhedsfremmende og etisk indsats, der skal støtte den ældre beboer til et værdigt liv med velvære og livskvalitet?

Hvis den personlige pleje primært reguleres og udøves som en social service med en på forhånd fastsat kompensationsstandard, vil forventningen være, at beboere får det, som standarden tilsiger. Og det er ikke nødvendigvis det, beboerne aktuelt har behov for. Det er heller ikke udtryk for de faktuelle sundhedsfaglige og sygdomsrelaterede udfordringer, der er i plejesituationen.

Politikere og beslutningstagere bør derfor vurdere, om det, at plejehjemmene reguleres med afsæt i serviceloven, betyder, at beboernes sundheds- og sygdomsrelaterede udfordringer bliver undervurderet eller helt overset i den daglige plejepraksis.

Vi må have værdigheden tilbage i ældreplejen

Undersøgelser viser, at personlig pleje er kompleks og udfordrende ved kritiske livsfaser, ved sygdom, funktionssvækkelse, og når den udøves og støttes i institutionelle rammer. Det handler ikke kun om den medicinske, sociale og organisatoriske opgavekompleksitet, men også om den etiske og den sundhedsfaglige kompleksitet, som er knyttet til det basale i den personlig pleje.

En forbedring af plejen i ældreomsorgen kræver en dyb forståelse af og opmærksomhed på værdierne værdighed, sundhed og omsorg i de politiske og de organisatoriske rammebetingelser, i regulering og udøvelsen af den personlig pleje og naturligvis i plejepersonalets uddannelses- og dannelsesbaggrund. Det er svært, men det er ikke umuligt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.