0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Professor om manglende kostvejledning til veganske familier: Det er en falliterklæring, hvis ikke vi gør som vores nabolande

Det er et alvorligt problem, at sundhedsmyndighederne ikke tilbyder kostvejledning til familier, som spiser vegansk. Og så kalder debatten på en sundhedspædagogisk vinkel, skriver professor i sundhedspædagogik Karen Wistoft.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der findes mad- og måltidskulturer overalt. De afspejles i den mad, vi spiser – eller ikke spiser. Madkulturer og måltider forandrer sig over tid, sted og anledning, og vi skaber i høj grad vores identitet gennem vores madvalg. Det får tilsyneladende også indflydelse på sundhedsplejens rådgivning til småbørnsfamilier, aktuelt i forhold til veganerfamilier med småbørn.

Rådgivningen og vejledningen må udvikle og forandre sig i takt med den madmæssige mangfoldighed. Nogle af disse forandringer er ukomplicerede og glider usynligt ind i vejledningen, mens andre er mere komplekse og skaber didaktiske udfordringer, som gør det nødvendigt, at der foretages valg og træffes beslutninger.

For mig at se er det en falliterklæring, hvis der ikke laves retningslinjer og vejledninger til veganerfamiliers mad til deres småbørn

Debatten om veganerfamilier med småbørn har rejst spørgsmål som: Hvad gør man som sundhedsplejerske, når man står over for en familie, der af den ene eller anden grund kun spiser plantebaserede madvarer? Skal familien selv betale for kostvejledning hos diætist?

Et alvorligt problem

For det første er det vigtigt at slå fast, at problemet med veganerfamilier med småbørn er alvorligt: Det er ikke sundhedsmæssigt forsvarligt at fravælge essentielle næringsstoffer for ens barn. Risikoen er mangeltilstande, som i værste fald i ender i kognitive skader eller somatiske sygdomme.

For det andet: Hvorfor bliver der så ikke gjort noget? En mulig forklaring er, at problemet sætter sig mellem flere stole. Sagen er vel, at der er tre ’semantikker’ på spil:

Veganerfamilierne, der ser verden gennem moralske briller. Politikerne, der anskuer verden velfærdspolitisk – dvs. som et spørgsmål om, hvilke rettigheder veganske familier har. Og sundhedsplejerskerne og Sundhedsstyrelsen, der anskuer verden gennem briller, der primært skelner mellem sundhed og sygdom, hvilket er blevet til et spørgsmål om tilstrækkelig evidens.

Vi kan ikke have en offentlig sundhedspleje, der ikke kan rådgive i madmæssig mangfoldighed

Spørgsmålet er dog her, om det er rigtigt, at Sundhedsstyrelsen henviser veganerfamilier til at opsøge en diætist med henvisning til, at der er for lidt evidens på området, hvad angår plantebaseret småbørnskost?

For mig at se er det en falliterklæring, hvis der ikke laves retningslinjer og vejledninger til veganerfamiliers mad til deres småbørn, ligesom vores nordiske søsterlande gør. Man kan sagtens lave vejledning uden endegyldig evidens, så evidensundskyldningen holder ikke.

Et kompetenceløft til sundhedsplejen

For det tredje mangler der en sundhedspædagogisk stemme. Debatten har indtil nu handlet om moral, følelser, sundhed og fordelingspolitik. Men der hersker et fuldstændigt fravær af sundhedspædagogisk refleksion, og det selv om der tydeligvis er tre pædagogiske grundproblemer:

  1. Kompetenceudvikling hos sundhedsplejerskerne
  2. Viden om konsekvenserne
  3. De små børns opdragelse, socialisering og læring

Vi kan ikke have en offentlig sundhedspleje, der ikke kan rådgive i madmæssig mangfoldighed. Hvis det er tilfældet, må der laves kompetenceløft – dvs. voksenuddannelse.

Der er mange skræmmende eksempler fra udlandet på, hvordan børn har fået mangelsygdomme, og ernæringsvidenskaben har i årtier påvist, at der er en sammenhæng mellem undladelse af animalske madvarer og mangelsygdomme. Den viden er tilstrækkelig til at lave brugbare vejledninger til såvel sundhedsplejerskerne som småbørnsfamilierne.

Endelig er der de små børns opdragelse. Målet med den burde i mine øjne være: at de udvikler sig til mennesker, der kan se en sag fra flere sider og foretage begrundede madvalg. At de udvikler personlig mad- og smagsmyndighed. Men det er ret usandsynligt, at de gør det, hvis de bliver skærmede fra ’den onde – underforstået animalske – verden’ gennem en opdragelse, der ikke er myndiggørende.

Selv om faget madkundskab i skolen har som overordnet formål, at eleverne lærer at træffe begrundede mad- og måltidsvalg, kan det ikke råde bod på en mangelfuld vejledning fra småbørnsalderen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden