0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hjerteforeningen
Foto: Hjerteforeningen

Anne Kaltoft, direktør i Hjerteforeningen, mener, at forebyggelse af kroniske sygdomme er værnet mod pandemier i fremtiden.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Debat: Forebyggelse er værnet mod fremtidens pandemier 

Corona har vist, at det især er patienter med kronisk sygdom, som er i risiko for et alvorligt forløb ved smitte med det nye virus. Vi skal lære af krisen og øge forebyggelsesindsatsen, så borgere og samfund står bedre rustet over for eventuelle nye pandemier, skriver Hjerteforeningens administrerende direktør Anne Kaltoft.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I foråret blev alle gode kræfter i vores sundhedsvæsen vendt mod en fremmed virus, som vi endnu ikke kender omfanget eller alvoren af. Som samfund viste vi, at vi hurtigt og resolut kan dreje en supertanker, når det virkelig gælder.

Én særlig gruppe har været og er stadig hårdt ramt af Coronakrisen: Patienter med kronisk sygdom. På Sundhedsstyrelsens oversigt over, hvilke grupper der er i særlig risiko for et alvorligt forløb ved covid-19, fylder de kroniske sygdomme. Det faktum stiller skarpt på, at kroniske sygdomme er noget, vi skal håndtere, ikke bare som enkeltindivider, men i fællesskab som samfund.

En investering i fremtiden

Her er og bliver forebyggelse et nødvendigt redskab. For forebyggelse er en investering i danskernes sundhed og vores fælles modstandsdygtighed over for pandemier såvel som andre sygdomme. Mange tilfælde af hjerte-kar-sygdom kan forebygges. Blandt andet viser forskning, at tobaksrøg er den vigtigste risikofaktor for udviklingen af hjerte-kar-sygdom.

Men efter mere end 20 års indsats på området ryger 20 procent af den danske befolkning fortsat. 78 procent af dem, der ryger, begyndte, før de blev 18, og hvert år dør 12.000 danskere som følge af rygning. De tal kan vi ikke være tilfredse med.

Corona har vist, at vi godt kunne tage et fælles ansvar for at løfte vores fælles sundhed

Og selvom et bredt flertal i Folketinget i december landende en god aftale om tobaksområdet, så er vi langt fra i mål. For eksempel ønsker seks ud af ti rygere hjælp til at stoppe, men får kun i lille grad tilbuddet i dag i kommunerne. Hvorfor løfter vi ikke denne opgave som samfund? Hvorfor griber vi ikke muligheden for at forebygge, når så mange danskere ønsker hjælp til en sundere livsstil?

Fælles ansvar for at løfte sundheden

Ofte bliver diskussionen om forebyggelse til et spørgsmål om, hvorvidt vi skal blande os i hinandens liv og ageren, valg og fravalg. Har vi som samfund et fælles ansvar for hinanden, eller skal vi lade det være op til den enkelte?

Corona har vist, at vi godt kunne tage et fælles ansvar for at løfte vores fælles sundhed. Det gjorde vi for den enkeltes ve, vel og livskvalitet, og fordi det på sigt ganske enkelt er en god investering for samfundet.

Løsningerne er ikke altid nemme, men lad os være fælles om dem.

Derfor skal politikerne holde momentum og gå i offensiven på forebyggelsesdagsordenen. Et konkret eksempel kunne være, at man genbesøgte de såkaldte KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion) og overvejede, hvordan man kan gøre mere for at løfte disse strukturelt.

Skal man genbesøge tobaksaftalen og gøre en god aftale endnu bedre, for eksempel ved at hæve cigaretpriserne til 100 kroner? Skal kommunerne sikre, at motion i praksis kommer endnu bedre ind i folkeskolen? Skal vi overveje reklamebegrænsninger for usunde fødevarer? Løsningerne er ikke altid nemme, men lad os være fælles om dem. For Corona har vist, at vi i fællesskab kan og må løfte de store udfordringer i vores sundhedsvæsen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden