0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Systematisk brug af sundhedsdata bør ifølge Lægemiddelindustriforeningen spille en større rolle i forebyggelsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


LIF: Kroniske sygdomme kan opspores med samme metoder som covid-19

Takket være systematisk brug af sundhedsdata kan Sundhedsdatastyrelsen tegne smittemønstre og kortlægge risikoen for smitte i forskellige geografiske områder, så vi kan vælge lokale tiltag fremfor at genlukke hele Danmark. Sådanne metoder vil være en stor gevinst i forebyggelsen, skriver koncernchef i LIF Ida Sofie Jensen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Covid-19-krisen har lært os alle, at vi med sundhedsdata kan løse en række problemer hurtigt, effektivt og målrettet, og vi har – nogle af lyst, andre af nød – vænnet os til tanken om, at vi skal lade os registrere og teste. Både for vores egen skyld og for fællesskabets.

Men digitaliseringen er ikke – eller bør ikke være – et isoleret covid-19-fænomen. Med en ny strategi for fremtidens digitale sundhedsvæsen, ’Sundhed for dig’, vil Danske Regioner bruge flere digitale løsninger til at forebygge, diagnosticere og behandle flere.

Et kæmpe potentiale på forebyggelsesområdet

Når Sundhedsdatastyrelsen kan tegne smittemønstre og kortlægge risikoen for smitte i forskellige geografiske områder, sociale grupper etc. og dermed sætte ind med lokale tiltag i stedet for at genlukke hele Danmark, så er det netop takket være systematisk brug af sundhedsdata, og det skal vi bygge videre på og anvende mere målrettet – også inden for forebyggelse i fremtiden.

De danske sundhedsdata er unikke og skal anvendes langt mere systematisk til at forbedre sundheden. På forebyggelsesområdet er der et kæmpe potentiale for en mere digital og målrettet indsats. Under covid-19-krisen har det danske sundhedsvæsen meget systematisk målrettet indsatsen for at begrænse smitte blandt andet ved hjælp af sundhedsdata og sundhedsapps.

Vi har ikke råd til først at sætte ind, når sygdommen er opstået

Denne erfaring skal overføres til en mere målrettet forebyggelse af andre sygdomme. Vi har nemlig en forpligtelse til at anvende de gode danske sundhedsdata og de digitale værktøjer, der findes, til at forbedre sundheden.

Vi kan derfor udskifte covid-19 med en lang række kroniske sygdomme og på samme måde gennemføre systematisk indsats for at opspore kroniske sygdomme hos personer i risiko for at udvikle kroniske sygdomme. Det gælder ikke mindst socialt dårligt stillede grupper i samfundet, der oftere rammes af kroniske sygdomme.

Vi skal derfor ikke nøjes med en digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet, men gå skridtet videre og beskrive en national strategi for, hvordan vi konkret vil anvende digitale værktøjer og sundhedsdata til målrettet og systematisk tidlig opsporing af kroniske sygdomme hos særlige risikogrupper.

Flere skal forblive raske

Antallet af borgere med de mest almindelige kroniske sygdomme er således stigende. Det er en udfordring for dem, der bliver ramt af sygdom, og som derfor ikke kan leve deres liv, som de ønsker. Det er også en udfordring for vores fælles sundhedsvæsen.

Et dansk studie viser, at to tredjedele af danskerne over 16 år har en kronisk lidelse, og de ældre over 75 år har i gennemsnit fem (samtidige) kroniske lidelser. Derfor er vi nødt til at styrke fokus på forebyggelse og prioritere forebyggelse mere systematisk.

Vi har ikke råd til først at sætte ind, når sygdommen er opstået. Flere borgere skal forblive sunde og raske i længere tid.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden