0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Debat: Børn med diabetes overlades til sig selv i skolen

Mange forældre til børn med diabetes er utrygge ved skolens evne til at håndtere børn med type 1-diabetes. Men ansvaret må aldrig overlades til børnene, mener Diabetesforeningen, som vil have indført en fast kontaktperson for børn med diabetes i landets skole- og fritidsordninger.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Spændte børn og forældre i hele landet har i disse dage sommerfugle i maven. For om lidt starter skolen, og med den et nyt kapitel og et nyt skoleår. Forældre til et barn med type 1-diabetes ser i mange tilfælde frem mod skolestart med en knugende fornemmelse i maven.

For hvad nu, hvis lærerne ikke forstår forskellen på at få livsvigtigt druesukker og at spise forbudt slik i timen? Hvad nu, hvis man som fuldtidsansat forælder jævnligt kaldes hjem fra arbejde for at håndtere en helt almindelig situation med højt eller lavt blodsukker, som skolen eller fritidshjemmet ikke tør tage ansvar for? Hvad nu, hvis barnet bliver udelukket fra at deltage på udflugter og lejrture på grund af usikkerhed og uvidenhed?

Tør man som far eller mor aflevere sit barn til vikaren i skole om morgenen, eller bliver det endnu en dag med registreret fravær for både barn og forældre?

Tør man som far eller mor aflevere sit barn til vikaren i skole om morgenen, eller bliver det endnu en dag med registreret fravær for både barn og forældre?

Eksemplerne finder allerede sted i Danmarks skoler og fritidsordninger i dag. Det ved vi fra Diabetesforeningens medlemmer. Vi hører det fra bekymrede forældre, som kontakter vores rådgivning. Og vi kan se det i en ny større undersøgelse blandt vores medlemmer, som er under udarbejdelse.

Det er derfor bekymrende, men ikke overraskende, når en tredjedel af 250 forældre til et barn med diabetes i Diabetesforeningens nyeste skoleundersøgelse svarer, at de er ’lidt utrygge’ eller ’utrygge’ ved skolens evne til at varetage barnets diabetes.

Aldrig børnenes ansvar

I Diabetesforeningens undersøgelse svarer hele 73 procent af forældrene, at de har oplevet, at deres barn uønsket har stået alene med håndteringen af deres diabetes, og en femtedel af børnene er ofte eller hele tiden alene med ansvaret.

Børn helt ned til 6-års alderen har selv stået for den livsvigtige behandling med blodsukkermåling, kulhydratberegning og dosering af insulin

Det vil altså sige, at børn helt ned til 6-års alderen selv har stået for den livsvigtige behandling med blodsukkermåling, kulhydratberegning og dosering af insulin. En behandling som blandt meget andet kræver, at man kan forudse og kompensere for, om man i dag spiser hele madpakken eller kun halvdelen, om man spiller fodbold i frikvarteret, eller om man er spændt, fordi man har fødselsdag og skal dele flødeboller ud i sidste time.

Der sættes således urealistisk store krav til børnenes læse- og regnefærdigheder samt evnen til at problemløse på et niveau, som børn ikke er kognitivt udviklede til, før de når udskolingen.

Diabetesbehandling med løbende måling af blodsukker og dosering af insulin er noget, der foregår hele døgnet. Man kan ikke sætte behandling af type 1-diabetes på pause. Derfor er det nødvendigt, at de voksne omkring barnet tager ansvar for sygdommen. Det kan nemlig have store negative konsekvenser for både helbred, indlæring og trivsel, hvis der er for mange udsving i blodsukkeret i løbet af skoledagen. Det må aldrig være barnets ansvar.

Kontaktpersoner er nøglen til tryghed

Mens sygdommen i sig selv er kompleks, ligger løsningen for skolebørn med type 1-diabetes faktisk lige for.

Diabetesforeningens undersøgelse viser nemlig en markant forskel i trygheden blandt de børn og forældre, som har fået tildelt en kontaktperson, og de som ikke har. Hele 82 procent af de forældre, hvis barn har en fast kontaktperson, er trygge ved skolens evne til at håndtere barnets diabetes. Uden kontaktperson falder det tal drastisk til kun 41 procent, altså under halvdelen.

Vi har råbt op om problemet længe og rådgiver igen og igen usikre forældre og lærere om at finde lokale løsninger. Nu er det på tide at finde en løsning på nationalt niveau og få lavet en politisk aftale, der stiller konkrete krav til kommunerne om tryg skolegang for børn med type 1-diabetes.

Alle børn med type 1-diabetes skal tilbydes støtte fra en kontaktperson, som tager ansvar for barnets diabetes i skolen og fritidsordningen

Alle børn med type 1-diabetes skal tilbydes støtte fra en kontaktperson, som tager ansvar for barnets diabetes i skolen og fritidsordningen. Kontaktpersonen er ansvarlig for blodsukkerregulering, sikrer god kommunikation mellem skole, fritidsordning og forældre, samt sikrer smidig koordinering i løbet af skoledagen, -ugen og -året.

I dag har kun en tredjedel af børnene en fast kontaktperson, selv om alt tyder på, at det virker. Det tal skal være højere.

Vi må som samfund sikre, at børn med type 1-diabetes får en god skolegang på lige vilkår med deres klassekammerater. Alle børn har ret til en tryg skolegang, og det må aldrig være børnenes eget ansvar at sikre det sker.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.