0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jeanette Finderup (th.) og Julie Duval Pedersen (tv.) advarer om at flytning af behandling til eget hjem kan blive et stort eksperiment, hvis ikke vi afdækker viden om, hvilken betydning det harfor patienterne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.politikensundhed@pol.dk


Forsker og sygeplejespecialist: Behandling i eget hjem kan blive ét stort eksperiment, hvis ikke vi tager de rette forholdsregler

Behandling i eget hjem er kommet for at blive. Men det er samtidig uopdyrket land med mange dilemmaer, fordi der ikke eksisterer den samme forskning på området, som man har inden for mange andre områder i sundhedsvæsenet, skriver en forsker og en sygeplejespecialist i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Stadig flere patienter modtager behandling i eget hjem i takt med, at behandlingsopgaver flyttes fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen. Dette gælder blandt andet for patienter med kroniske lidelser som diabetes, KOL, sår og nyresygdom, hvor behandlingen i stigende grad foretages af kommunale sygeplejersker, patienten selv eller dennes pårørende i patientens hjem.

Senest har Region Midtjylland meldt ud, at 4.000 patienter med behov for intravenøs behandling med antibiotika eller intravenøs væske fremover kan behandles i eget hjem eller i nærområdet. Behandlingen indebærer, at patienten selv eller sundhedspersonalet anlægger en nål i en blodåre og tilslutter en slange med antibiotika eller væske.

Tryg ramme for behandling

For mange patienter kan behandling i hjemmet være en stor fordel, fordi ens eget hjem ofte udgør en tryggere ramme for behandlingen end at skulle være indlagt på et hospital. Det kan også øge patientens livskvalitet, at han eller hun ikke med jævne mellemrum skal bruge tid på at transportere sig til et sygehus langt væk for at få behandling.

Hvem har ansvaret i tilfælde af fejl eller utilsigtede hændelser, når patienten behandler sig selv eller behandles af en pårørende?

For landets sygehuse, der som bekendt er presset på personale og ressourcer, er det også en fordel, at mindre behandlingskrævende patienter er hjemme, så personalet på sygehuset kan fokusere på de mere behandlingskrævende patienter, der har brug for pleje og behandling døgnet rundt.

Odense Universitetshospital har for eksempel sidste år meldt ud, at man forventer at kunne spare 2.000 døgnindlæggelser ved at lade patienter, der er i stand til det, give sig selv antibiotika i blodårerne i eget hjem.

Giver også udfordringer

Det giver dog også udfordringer, når hjemmet omdannes til et behandlingsrum.

Det kan for eksempel være en udfordring for nogle patienter, som oplever, at der sker en sammenblanding af det, man kunne kalde patientens livsverden og hospitalets systemverden. Hvornår har man ’fri’ og kan slappe af, når man oplever, at ens eget hjem er omdannet til et sygehus med krav om overholdelse af arbejdsmiljøregler og besøg mange gange dagligt af skiftende medarbejdere?

Sat på spidsen er disse års flytning af opgaver fra sygehuset til eget hjem et stort eksperiment

Og så er der de juridiske aspekter: Hvem har ansvaret i tilfælde af fejl eller utilsigtede hændelser, når patienten behandler sig selv eller behandles af en pårørende? Og skal en pårørende, der assisterer med behandlingen, overholde de gældende regler for arbejdsmiljø, som kommunale sygeplejersker skal?

Uopdyrket land med dilemmaer

Der er ingen tvivl om, at behandling i eget hjem er kommet for at blive, og at det er en oplagt mulighed for mange patienter. Men det er samtidig uopdyrket land med mange dilemmaer, fordi der ikke eksisterer den samme forskning på området, som man har inden for mange andre områder i sundhedsvæsenet.

Sat på spidsen er disse års flytning af opgaver fra sygehuset til eget hjem et stort eksperiment, som ingen kan overskue konsekvenserne af. Derfor er det centralt, at vi ikke lader patienterne i stikken, når vi sender dem hjem fra sygehuset med en informationspjece og en pose antibiotika i hånden.

Skal patienter eller pårørende stå for behandlingen i hjemmet, kræver det, at patienterne er kompetente og ansvarlige, og at hjemmebehandling forbliver en individuel beslutning, hvor der altid bør være mulighed for hurtig kontakt til sundhedsfaglig ekspertise.

Vi skal afdække viden

Fremadrettet er det essentielt, at vi gør en indsats for at afdække viden om, hvad behandlingen i eget hjem betyder for patienterne, og hvordan vi kan gøre den bedre. Vi kunne oplagt starte med at analysere de mange data, vi har fra de regioner, der har været først ude med at flytte behandlingen hjem.

Har patienterne eksempelvis behov for beslutningsstøtteredskaber, når de skal træffe vigtige beslutninger om deres behandling hjemme? Kan vi finde måder, som gør det muligt at respektere patienternes livsverden, når huset eller lejligheden fyldes med medicinsk udstyr?

Og kan vi udnytte den store erfaring, som sundhedspersonalet har fået med videokonsultationer under coronakrisen, til at skabe en større tryghed for patienterne gennem digitale værktøjer?

Vi skal fortsat eksperimentere, og vi skal turde gå nye veje. Men vi skal samtidig lære og forske i, hvordan vi kan blive endnu bedre. Det er jo trods alt patienternes helbred og sikkerhed, det handler om.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden