0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Signild Vallgårda: Ingen sygdomme skyldes alene menneskers adfærd

Menneskers adfærd er aldrig den eneste årsag til, at vi bliver syge, og der er for rigtig mange sygdommes vedkommende et element af social ulighed og uforskyldte livsvilkår i risikoen for at få og dø af dem, skriver professor Signild Vallgårda.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ofte skelner man mellem infektionssygdomme og kroniske sygdomme, og ofte kaldes de kroniske sygdomme for livsstilssygdomme ud fra antagelsen om, at det er menneskers adfærd, som forårsager dem til forskel fra infektionssygdommene.

Hvis Covid-19-pandemien har lært os noget, så er det, at smittespredningen og dermed sygeligheden, påvirkes af vores adfærd. Vask hænder, hold afstand, undgå fysisk kontakt, host og nys i ærmet og bliv hjemme, hvis du er syg.

Min pointe med dette indlæg er, at betegnelsen livsstilssygdomme er misvisende

Blandt professionelle i sundhedssektoren omtales adfærd ofte med begrebet livsstil. Rygning eller fysisk inaktivitet kan derfor være en livsstil. Det er deraf betegnelsen livsstilssygdomme er opstået. Hvis betegnelsen bruges, fordi menneskers adfærd er en årsag til en sygdom, kan man sige, at infektionssygdomme, også er livsstilssygdomme.

Min pointe med dette indlæg er, at betegnelsen livsstilssygdomme er misvisende. Ingen sygdomme skyldes alene menneskers adfærd, men adfærd kan medvirke til sygdommene, både infektionssygdomme og kroniske sygdomme. Ordet livsstilssygdomme kan give indtryk af, at adfærden er den eneste årsag til sygdommene.

For at få en infektionssygdom skal man udsættes for smitte, men det er ofte ikke en tilstrækkelig årsag, man kan jo være smittet uden at blive syg. Hvis smitten er til stede i samfundet, afhænger risikoen for at få sygdommen af ens egen adfærd, men ikke kun den. Overføres smitten mellem mennesker afhænger eventuel sygdom også af, hvad andre gør. Der er desuden også forskel i genetisk disposition for at blive syg eller ej. Dertil kommer, at ens levekår kan have betydning for, om man får sygdommen. Adfærden er kun en af flere faktorer, som har betydning.

Stor social ulighed

Ved covid-19-pandemien har det vist sig, at der er stor social ulighed i risikoen for at blive syg og dø. Mennesker, som bor i Københavns Vestegn er mere udsatte end borgere i kommunerne nord for København. Hvis man bor trangt, kan man ikke selvisolere sig. Hvis man ikke har egen bil og bor langt fra sit arbejde, må man bruge offentlig transport. Hvis man ikke kan arbejde hjemmefra, og hvis man møder mange mennesker i sit arbejde, er risikoen større for, at man smittes. Bortset fra veluddannede sundhedspersoner, gælder disse levekår især for mennesker med kort uddannelse og lav løn.

Betegnelsen livsstilssygdomme er heller ikke dækkende for de sygdomme begrebet almindeligvis bruges om, de kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, nogle kræftsygdomme med videre.

Næsten kun rygere får lungekræft, men de fleste rygere får det ikke

Igen: betegnelsen indikerer, at sygdommene primært skyldes menneskers adfærd, men adfærden er kun en af flere årsager til, at man får disse sygdomme. Næsten kun rygere får lungekræft, men de fleste rygere får det ikke. Der skal således være andre faktorer til stede for at øge risikoen for at få sygdommen.

Min pointe er, at begrebet livsstilssygdom slører blikket for andre risikofaktorer. Også for kroniske sygdomme spiller genetik i ind. Risikoen for at blive syg og dø af en kronisk sygdom øges endvidere med alderen. Dårlige psykiske og fysiske arbejdsmiljø, svage sociale netværk, ensomhed, partikelforurening, støj med videre spiller alt sammen en rolle for, om man får en kronisk sygdom. Disse faktorer, som mennesker med lav løn og korte uddannelser oftere er udsat for bidrager til at forklare, hvorfor der er social ulighed i dødelighed også i kroniske sygdomme.

For at opsummere: Risikoen for at få både infektionssygdomme og kroniske sygdomme påvirkes af menneskers adfærd eller livsstil, men menneskers adfærd er aldrig den eneste årsag til, at vi bliver syge, og der er for rigtig mange sygdommes vedkommende et element af social ulighed og uforskyldte livsvilkår i risikoen for at få og dø af dem.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden