0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pr-foto.
Foto: Pr-foto.
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Bedre Psykiatri: Mål psykiatrien på resultater – ikke på antallet af senge

Regeringens varslede tiårsplan for psykiatrien skal ikke måle sin succes på antallet af sengepladser, genindlæggelser eller medarbejdere. Det, der i sidste ende tæller, er, hvor mange mennesker psykiatrien hjælper til at få det bedre.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Til august starter regeringen arbejdet med at samle opbakning til en samlet plan for, hvordan vi de næste ti år kan løfte psykiatrien. I Bedre Psykiatri tør vi godt allerede nu foreslå, at tiårsplanen vælger en ny og bedre måde at måle, om psykiatrien løser sin opgave.

Stop med at tage udgangspunkt i at fjerne symptomerne på, hvor galt det står til. Lad os i stedet være lige så ambitiøse, som vi har været på at løse vores fælles udfordringer med andre store folkesygdomme som kræft: Sæt konkrete og ambitiøse mål om at hjælpe mennesker med psykisk sygdom til at få det bedre.

Patienterne er indlagt i kortere og kortere tid og får mindre og mindre behandling, uden at det løser patienternes problemer

Psykiatrien er fuld af problemer og utvetydige signaler om, at vi som samfund ikke gør det bedste, vi kan for at hjælpe de syge. Patienterne er indlagt i kortere og kortere tid og får mindre og mindre behandling, uden at det løser patienternes problemer - ellers ville hver femte udskrevne patient vel ikke komme retur til genindlæggelse indenfor 30 dage. Knap hver fjerde indlagte bliver stadig udsat for tvang i behandlingen.

Alt for mange patienter og deres pårørende oplever at blive tabt mellem to stole, når samspillet mellem regionernes behandling og kommunernes tilbud ikke fungerer. Det er helt indlysende vigtige problemer, en psykiatriplan skal finde bedre løsninger på.

Men når man dykker ned i de seneste års psykiatriplaner eller ser på de nationale mål for sundhedsvæsenet, får man let det indtryk, at symptombehandlingen bliver formålet i sig selv. Derfor måler vi stadig på antal sengepladser, antal ansatte og antal indlæggelser, som om det i sig selv giver svar på, hvor godt eller dårligt vi håndterer udfordringerne i psykiatrien. Og det er tydeligt, at skiftende regeringer mere eller mindre helhjertet har taget livtag med de samme symptomer i årevis.

Mere ambitiøse mål

Hvis vi ikke løfter hovedet og formulerer skarpere og mere ambitiøse mål, risikerer vi derfor, at den kommende psykiatriplan bare bliver endnu en lang liste af puljer, undersøgelser og vidensafdækninger, der tilsammen måske nok summer op i imponerende milliardbeløb, men som i den store sammenhæng ingen målbar forskel gør for de syges muligheder for at blive raske.

Når vi taler om kræft og succesen fra de seneste års udviklingsplaner, er ingen i tvivl om, hvad det altoverskyggende succeskriterie er: Overlevelse. Hvorfor er det ikke lige så indlysende, at vi måler psykiatrien på antallet af patienter, som bliver raske eller får det bedre?

Svaret er nok desværre, at det trods flere års lovprisning af recovery-tænkningen stadig ikke for alvor har bundfældet sig i vores syn på psykisk sygdom og vores behandlingspraksis, at et meget stort antal af dem, som bliver syge, kan få det bedre, og at mange kan blive helt raske. F.eks. bliver 60 procent af dem, som bliver ramt af skizofreni ifølge Sundhedsstyrelsen, helt eller delvis raske.

Efterslæbet i synet på psykisk sygdom afspejler sig tydeligt i sproget. Når ’lidelse’ og ’sårbarhed’ stadig er en udbredt måde at tale om selv alvorlige sygdomme som bipolar og skizofreni, reducerer vi vores fælles forståelse af meget alvorlige sygdomme, til en sindstilstand eller en personlig skrøbelighed. På den måde fratager vi som samfund de psykisk syges ret til at være genstand for sundhedsvæsenets højest tænkelige ambitionsniveau. Det ville vi aldrig vove at gøre, hvis der var tale om en kræftpatient. Hvorfor skal vi så acceptere det, når det handler om psykiatriens patienter?

Det er muligt at formulere konkrete og ambitiøse mål for noget så svært definerbart som menneskers mentale helbred

Det har vi chancen for at lave om med den kommende psykiatriplan. Med klare mål om, hvor mange der faktisk får noget ud af behandlingen, får vi mulighed for at fokusere indsatserne og måle på, om det går fremad. Og ja, det er muligt at formulere konkrete og ambitiøse mål for noget så svært definerbart som menneskers mentale helbred. Der findes evidensbaserede redskaber til at anskueliggøre psykiatriske patienters fremskridt – redskaber som i øvrigt er velafprøvede i både Danmark og i udlandet.

Plads til forbedring

Et andet og lige så relevant og konkret mål kunne være antallet af patienter, som selv oplever, at behandlingen hjælper. I den seneste måling fra den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser var det tal godt 50 procent. Lidt højere for nogle patientgrupper og lidt lavere for andre. Så der er åbenlyst plads til forbedring.

Vi glæder vi os til at være med til at udvikle psykiatriplanen. Og vi bidrager selvfølgelig gerne med at formulere konkrete, forpligtende mål, som tydeligt afspejler forpligtelsen til og ambitionen om at hjælpe mennesker med psykisk sygdom til at blive raske.

Lad det blive den fælles historie, vi skriver med den nye psykiatriplan: At vi denne gang har modet til at måle succesen på, om vi faktisk hjælper patienterne, i stedet for hvordan vi håndterer symptomerne på deres sygdom.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden