0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jon Norddahl
Foto: Jon Norddahl

Fagchef for patient access, medicintilskud og priser i Lægemiddelindustriforeningen Søren Beicker mener, at man bør undersøge, om enkelttilskudsordningen til medicin bør kulegraves for at se, om den virker efter hensigten.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.politikensundhed@pol.dk


LIF: Lad os sikre borgerne faste, lave medicinudgifter

Store geografiske forskelle på brugen af enkelttilskudsordningen og markedskræfternes lejlighedsvise svigt spænder ben for faste lave medicinudgifter til borgerne, skriver fagchef i Lægemiddelindustriforeningen Søren Beicker.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi har i Danmark gode og effektive systemer, der skal sikre os lave og stabile udgifter til medicin. Når vi køber medicin på det lokale apotek, er vi – gennem effektiv konkurrence – sikret nogle af Europas laveste priser.

Og hører man til en gruppe af borgere, f.eks. multisyge patienter, der har store udgifter til medicin, træder det offentlige som oftest til og giver et tilskud til behandlingen, der gør regningen overkommelig for de fleste. Så længe den ordinerede medicin er omfattet af generelt tilskud, skal ingen dansker betale mere end 4.190 kr. årligt - svarende til 350 kr. om måneden - til medicin; og apotekernes henstandsordning sikrer, at man netop kan få en ordning, hvor udgifterne udjævnes hen over året, så betalingen hver måned maksimalt udgør 350 kr.

Der er brug for at gå enkelttilskudsordningen efter i sømmene

Men systemerne er ikke ufejlbarlige. Vi har i den senere tid set flere eksempler på pludselige og uventede prisstigninger på medicin, der i visse tilfælde har mangedoblet prisen på et lægemiddel. Og vi har hørt om borgere, der har medicinudgifter, som langt overstiger de 350 kr. om måneden, og som ikke har råd til at købe den medicin, som lægen har ordineret.

Når det sker, kan det bl.a. skyldes, at ikke alle lægemidler udløser et generelt tilskud.

Geografiske forskelle i brug af enkelttilskud

Det betyder naturligvis ikke, at man ikke kan få tilskud til behandling med disse lægemidler. Men det kræver, at den praktiserende læge – på borgerens vegne - søger om et såkaldt enkelttilskud til lægemidlet.

Enkelttilskudsordningen skal sikre, at ingen patient skal afstå fra nødvendig medicinsk behandling, fordi de ikke har råd til den. Men der er huller i sikkerhedsnettet. Og der er ikke blot tale om enkeltstående, sporadiske tilfælde. Der er også tale om store geografiske variationer i tildelingen af enkelttilskud. For eksempel tildeles der i Viborg enkelttilskud til 70 procent af de relevante ordinationer, mens det kun sker i 39 procent af tilfældene på Lolland.

Årsagerne til den store geografiske variation kan være mange og forskelligartede, og der er derfor ingen enkeltstående løsninger. Men eksemplerne viser med al tydelighed, at der er brug for at gå enkelttilskudsordningen efter i sømmene, hvis vi ønsker at sikre, at økonomisk trængte grupper får den lægemiddelbehandling, som lægen har ordineret.

Markedskræfterne vil uundgåeligt svigte

Ser vi på prissætningen på kopimedicin, har vi i Danmark et velkalibreret, markedsbaseret system, der overordnet set sikrer danskerne de laveste priser på kopimedicin i Vesteuropa.

Men et markedsbaseret system for kopimedicin er desværre ikke ufejlbarligt. I et system, hvor over 5.000 forskellige typer kopimedicin sættes i udbud hver 14. dag, vil markedskræfterne uundgåeligt svigte fra tid til anden. Det medfører i enkelte tilfælde prisstigninger, som forekommer helt urimelige i et etisk perspektiv, og det kalder på nye løsninger.

Patienternes udgifter til medicin kan blive langt større, hvis vi forsøger at stække markedskræfterne

Vi skal have løst problemet. Men løsningen er ikke vidtgående ændringer af et velfungerende prissystem. Patienternes udgifter til medicin kan blive langt større, hvis vi forsøger at stække markedskræfterne for at imødegå de tilfælde, hvor der opstår et markedssvigt.

I Norge er der lagt loft over priserne på kopimedicin, men man kan konstatere, at priserne på kopimedicin gennemsnitligt er dobbelt så høje som i Danmark.

Hvis vi vil sikre, at borgere ikke må undlade at købe deres lægeordinerede medicin af økonomiske årsager, bør vi rette fokus på, hvordan vi får etableret effektive systemer, der kan minimere eller helt udligne de økonomiske konsekvenser for den enkelte borger af de markedssvigt, der opstår fra tid til anden.

Et godt sted at starte ville være at undersøge, om den enkelttilskudsordning, der skal sikre økonomisk støtte til lægeordineret medicin, reelt også virker efter hensigten. Lad os undersøge, hvordan vi sikrer borgerne faste, lave udgifter til lægeordineret medicin.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden