0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Professor: Hvert år dør 3.000 danskere af alkoholrelaterede sygdomme. Hvorfor gør politikere og myndigheder ikke noget ved det?

Langt flere mennesker dør af alkoholrelaterede sygdomme i Danmark end i Norge og Sverige, skriver professor Signild Vallgårda, der vil have politikere og myndigheder til at gribe ind. RETTET.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

RETTELSE: I en tidligere version fremgik det, at der hvert år dør 6.000 af alkoholrelaterede sygdomme. Det er fejl. Der dør ifølge Sundhedsstyrelsen 3.000 hvert år af alkoholrelaterede sygdomme. Indlægget er opdateret 22. juni kl. 13.30.

I Danmark har vi en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn, konstaterede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, forleden. Det er dog ikke kun blandt skolebørn, alkoholkulturen er bekymrende. Det gælder også blandt de voksne.

Ifølge de seneste tal er der i Danmark mere end tre gange så mange alkoholrelaterede dødsfald per 1.000 indbyggere som i Norge og Sverige. Tallene er fra 2015, men er næppe radikalt ændret siden. En god forklaring er, at danskerne drikker en del mere end deres skandinaviske naboer. 50 procent mere end nordmændene og 30 procent mere end svenskerne ifølge OECD.

Hvordan kan det være, at alkoholbrug og især alkoholstorforbrug ikke får politikere og myndigheder til at reagere?

Hvordan kan det være, at alkoholbrug og især alkoholstorforbrug ikke får politikere og myndigheder til at reagere? Forbruget fører jo ikke kun til død, men også til forsømte børn, vold i og udenfor hjemmet, trafik- og arbejdsskader. Det er triste afledte virkninger.

Unge har meget nem adgang til alkohol

Ofte hører man, at i Danmark bryder vi os ikke om forbud – til forskel fra bl.a. Sverige, forstås. Det billede er der måske blevet rokket ved i forbindelse med covid-19-pandemien, men det står nok stadig ret stærkt. Måske er det netop alkoholtilgængeligheden, der giver danskere indtryk af, at de ikke kan leve med forbud, som svenskere og nordmænd må acceptere.

I Danmark kan man jo købe alkohol stort set døgnet rundt. Unge har meget nem adgang til alkohol. De kan lovligt købe øl og vin, fra de er 16 år, og stærkere varer fra de er 18 år. Kontrollen med salg til mindreårige er gang på gang blevet afsløret som lemfældig – både i forretninger og på værtshuse.

Nogle vil måske sige, at vi hellere skal oplyse end komme med forbud, prisstigninger og andre restriktioner. Det lyder tiltalende, men al erfaring viser, at det ikke virker

Begynder man at drikke tidligt, er risikoen for, at man som voksen får et stort alkoholforbrug større, end hvis man begynder sent, og unge tager skade af alkohol, også mens de er unge. Det ville være en meget god idé at begrænse de unges druk.

Der er meget, vi kan gøre

Menneskers forbrug af alkohol er, som for så mange andre varers vedkommende, i høj grad betinget af pris og tilgængelighed.

Forskning viser, at højere priser og mindre tilgængelighed reducerer både unges og voksnes alkoholforbrug til glæde for folkesundheden og – ikke mindst – til glæde for de børn og voksne, som lider under andres alkoholbrug.

Forskning viser, at højere priser og mindre tilgængelighed reducerer både unges og voksnes alkoholforbrug

Fra statslig side kunne man beslutte, at butikkerne ikke måtte lave tilbud på vin og andre alkoholiske drikke, man kunne forhøje afgifterne og begrænse muligheden for at købe alkohol til en del af forretningernes åbningstid, sådan som det var en gang. Man kunne også sætte aldersgrænserne for køb af al alkohol op til 18 år. Fra kommunal side kunne man begrænse antallet af alkoholbevillinger, især steder hvor unge færdes. Kommunerne kunne gøre noget ved alkoholforbruget på uddannelsesinstitutionerne. Det er helt usædvanligt i et skandinavisk perspektiv.

Oplysning virker ikke

Nogle vil måske sige, at vi hellere skal oplyse end komme med forbud, prisstigninger og andre restriktioner. Det lyder tiltalende, men al erfaring viser, at det ikke virker. Hvis det var oplysning og viden, som styrede vores alkoholadfærd, ville man ikke forvente, at netop ældre akademikere, som burde kunne forstå oplysningen, er en af de to grupper i Danmark, som har flest storforbrugere af alkohol. Den anden er unge kortuddannede mænd.

Mange er rystede over, at mere end 4.000 mennesker er døde med coronavirus i Sverige. I Danmark dør der imidlertid hvert eneste år 3.000 mennesker af alkoholrelaterede sygdomme, og hvis de skal bekæmpes, kræver det, at politikerne sætter ind med højere priser og mindre tilgængelighed.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden