0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lizette Kabré, SDCC
Foto: Lizette Kabré, SDCC

Når den akutte del af coronakrisen er ovre, og hverdagen vender tilbage, vil vores samfund være forandret. Det samme bør forebyggelsesindsatsen være, skriver sundhedsfremmechef i Steno Diabetes Center Copenhagen, Morten Hulvej Rod

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Sundhedsfremmechef: Coronakrisen bør forandre vores tilgang til forebyggelse

Coronakrisen kan lære os, at forebyggelse ikke kun handler om at forhindre de kendte risici, men også om at håndtere det, som vi ikke havde ventet ville ramme netop os, skriver sundhedsfremmechef i Steno Diabetes Center Morten Hulvej Rod.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når den akutte del af coronakrisen er ovre, og hverdagen vender tilbage, vil vores samfund være forandret. Det samme bør forebyggelsesindsatsen være. Der kan snildt gå 100 år, før den næste pandemi opstår, men der kan også gå et halvt.

Derfor må vi allerede nu begynde at tænke over, hvad den nuværende situation fortæller os om effektiv forebyggelse.

En vigtig læring er, at forebyggelse ikke kun handler om at forhindre de kendte risici, men også om at håndtere det, som vi ikke havde ventet ville ramme netop os.

Forebyggelsen skal ruste os – som samfund og individer – til det, vi ikke havde forudset

Der er noget paradoksalt over, at forebyggelsesindsatsen herhjemme – ligesom i resten af den vestlige verden – i mange år har fokuseret på ikke-smitsomme sygdomme, mens vores samfund og sundhedsvæsen i disse dage og uger er ved at blive væltet af pinden af en virusinfektion.

Tænk for eksempel på Sundhedsstyrelsens 11 forebyggelsespakker, der gerne skulle guide kommunernes forebyggelsesindsats. Hovedparten fokuserer på risikofaktorer for ikke-smitsomme sygdomme: Kost, rygning, alkohol, etc. En af dem omhandler hygiejne. Det er som bekendt en hjørnesten i den nuværende strategi til bekæmpelse af pandemien, men har ikke tidligere stået specielt højt på prioriteringslisten.

Coronakrisen gør det ikke mindre vigtigt at arbejde målrettet med at forebygge de ikke-smitsomme sygdomme, men den kalder på faglig nytænkning i hele forebyggelsesfeltet. Som jeg tidligere har skrevet på disse sider, er der god grund til at være kritisk over for, at forebyggelsesindsatsen bliver skåret i skiver efter de kendte risikofaktorer, i stedet for at man anlægger et mere helhedsorienteret perspektiv.

Men jeg kan ikke påstå, at jeg havde set den nuværende situation komme. Og det er måske netop det, der er pointen: Forebyggelsen skal ruste os – som samfund og individer – til det, vi ikke havde forudset. Til det, der kan ramme os uventet.

Hvad vi vidste i forvejen

Regeringens og sundhedsmyndighedernes strategier viser med al ønskelig tydelighed en del af det, vi vidste i forvejen om effektiv forebyggelse:

Folkesundhedsmæssige problemer kalder på politisk lederskab, allerhelst på højeste niveau, og en koordineret indsats på tværs af sektorer.

I denne tid overtrumfer sundhed alle andre hensyn, inklusive de økonomiske

Det gælder horisontalt, hvor vi nu ser pressemøder med stort set alle ministre, der fortæller om deres arbejde med at afbøde sundhedskrisen og dens konsekvenser.

Og det gælder vertikalt, hvor samarbejdet mellem stat, regioner, kommuner og almen praksis ser ud til at fungere forbilledligt: Alle har fokus på opgaven frem for egne interesser. I denne tid overtrumfer sundhed alle andre hensyn, inklusive de økonomiske. Den private sektor, politi, beredskab og de frivillige bakker op. Det er næppe realistisk at forestille sig, at denne situation fortsætter, når pandemien er ovre. Men erfaringen er et godt udgangspunkt for det forhåbentligt kommende arbejde med en folkesundhedslov.

Hvad vi så småt er ved at forstå

Vi er ved at opnå en gradvist bedre forståelse af, at folkesundhed opstår på baggrund af komplekse forbindelser:

Det gælder mellem det lokale og globale, hvilket den igangværende pandemi i den grad understreger. Men noget tilsvarende gør sig gældende, når det handler om forebyggelse af ikke-smitsomme sygdomme.

Globale strømninger sætter sig spor i den danske folkesundhed til hverdag, for eksempel når sundhedsvæsenet skal imødekomme nye behov i takt med, at den etniske sammensætning af befolkningen ændrer sig. Og verdensmarkedet påvirker folkesundheden lokalt, for eksempel gennem ændringer i udbuddet af fødevarer og prissætningen af brændstof, der har betydning for vores fysiske aktivitet.

Den nuværende situation peger også meget direkte på forbindelserne mellem forebyggelse og behandling. En effektiv forebyggelsesstrategi er en simpel forudsætning for et velfungerende sundhedsvæsen. Det gælder i udtalt grad under en pandemi, men de samme mekanismer er på spil til hverdag i takt med, at befolkningens gennemsnitsalder og udbredelsen af kroniske sygdomme stiger.

Det, vi i øjeblikket oplever som samfund, kan sammenlignes med det, man oplever som individ eller i en familie, når man bliver ramt af alvorlig sygdom

Personer med kroniske sygdomme regnes for særligt sårbare, hvis de bliver ramt af covid-19, og på den måde fungerer den nuværende situation som et forstørrelsesglas, der viser os sammenhængene mellem eksempelvis tobaks- og diabetesforebyggelse og sundhedsvæsenets kapacitet.

Endelig får vi nu tydeliggjort forbindelserne mellem strukturelle, lovgivningsmæssige tiltag og så det, der må være blandt de førende kandidater til årets ord, nemlig samfundssind. Selvom de strukturelle indsatser generelt er dem, der har størst betydning, hvis man gerne vil skabe bedre folkesundhed, kan lovgivning ikke i sig selv forebygge sygdom. Det er nemlig den sociale interaktion i vores netværk, familier og lokalsamfund, der er nøglen til effektiv forebyggelse.

»Vi er dybt afhængige af hinanden,« som statsministeren formulerede det. Det gælder uanset, om strategien som nu handler om at holde afstand, eller om målet er at skabe sunde rammer for hverdagslivet.

Det er med andre ord dynamiske processer – mellem det globale og det lokale, forebyggelse og behandling, strukturer og samfundssind – der ligger til grund for folkesundheden. Og det er den kompleksitet, som vi må blive bedre til at forstå og gribe ind i, hvis vi gerne vil forebygge effektivt.

Hvad vi nu må indse

Det bringer mig frem til den nok væsentligste læring af coronakrisen for fremtidens forebyggelse: Vi ved ikke, hvad der venter os. Og det gælder både på det samfundsmæssige og det individuelle plan.

Det, vi i øjeblikket oplever som samfund, kan sammenlignes med det, man oplever som individ eller i en familie, når man bliver ramt af alvorlig sygdom. Rutiner sættes i stå, økonomien truet, selvforståelsen og sammenholdet sat på prøve. Man har nok vidst, at risikoen teoretisk set var tilstede, men ikke forventet for alvor selv at blive ramt. Det stiller store krav, og uanset ens sundhedstilstand i øvrigt kan det ske for os alle.

Forebyggelsesindsatsen må derfor ikke kun fokusere på at forhindre det, som vi kan forudsige og forvente vil ske, men også på at ruste os til det uventede. Nogle taler i den sammenhæng om resiliens, andre om sundhedskompetence eller om sundhedsdannelse. Det, som disse begreber har til fælles, er, at de kan og bør anvendes på både individuelt og samfundsmæssigt niveau. Hvis forebyggelsen herhjemme skal tage ved lære af coronakrisen, må det være ved et øget fokus på vores evne til – som samfund og som individer – at håndtere og tilpasse os det, vi ikke kunne vide ville ramme os.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden