0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Rode Joachim/Ritzau Scanpix

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen: Uheldig politisering af corona-håndtering

Der er tale om uheldig politisering af corona-håndteringen, når politikere og myndigheder åbner op for brugen af tvang, skriver fhv. direktør for Sundhedsstyrelsen Else Smith. Hun opfordrer til, at man bevarer roen og lytter til myndighederne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Så er vi her igen. Verden går i stå, pressen er i hopla, og myndighederne stiller op til interviews morgen, middag og aften i alle landets medier. Politikerne mener noget, fagpersoner ved noget, og journalisterne spørger, så de kan få den allerskarpeste vinkel. Men er det reelt til hjælp for befolkningen? Når kriser skal håndteres, bør alle udvise samfundssind og lægge egne interesser til side.

Covid-19, også kaldet ny coronavirus, er en ny virus, der ikke før er set i mennesker, og det retfærdiggør stor bevågenhed – ikke mindst fra myndigheder. Det er myndigheder, der skal arbejde og sikre, at planer er på plads, og viden formidles korrekt. Pressen skal naturligvis være kritisk, men ikke bidrage til irrationel frygt. Det synes visse dage at være vanskeligere end andre.

Hvorfor ikke sætte sagen ind i et større perspektiv? Vi har behov for information om det, vi ved og ikke ved. Men vi har ikke brug for skrækscenarier. Med virusepidemier er milde og moderate forløb oftest de mest sandsynlige, men den historie egner sig måske ikke til breaking news. I min optik bør pressen under kriser påtage sig at udvise samfundssind. Tiden er vist inde til det nu!

Pressen skal naturligvis være kritisk, men ikke bidrage til irrationel frygt. Det synes visse dage at være vanskeligere end andre

Vi har influenzaepidemier cirka hvert 2.-3. år, og under hårde influenzaepidemier dør over 1.000 danskere, men det synes befolkning og presse at have ’vænnet’ sig til. En ny virus betyder, at alle mennesker potentielt kan smittes. Derved er der risiko for, at mange bliver syge på samme tid, og de mange sygemeldinger kan betyde en voldsom belastning for samfundet bredt og ikke mindst for sundhedsvæsenet.

En uset mobilisering af ressourcer

Allerede før covid-19 havde vi fire forskellige coronavirusser i omløb, som er hyppige årsager til forkølelse. Den nye virus skal vi først lære at kende på alle måder. Moderne teknologi betyder dog, at vi globalt kan samarbejde om kortlægning og vidensdeling meget hurtigere end tidligere. Og det skal vi. I det aktuelle udbrud er det sket en global mobilisering af ressourcer, vi ikke har set før.

Når vi står med risiko for en epidemi eller endda pandemi med et nyt relativt smitsomt virus, er forsøg på inddæmning første skridt i indsatsen. WHO vurderer nu, at der reelt er risiko for en pandemi med covid-19.

Erfaringerne fra 2009

Situationen giver mindelser om 2009, hvor verden i længere tid havde forberedt sig på en influenzapandemi – herunder også Danmark, hvor jeg i Sundhedsstyrelsen havde været med til at lægge store planer for håndteringen.

Den 11. juni 2009 erklærede WHO så pandemi. På det tidspunkt var der registreret 28.000 tilfælde af sygdom med den nye influenza A (H1N1) virus, der fik navnet svineinfluenza. Det kliniske forløb af sygdommen havde generelt været moderat til mildt for langt de fleste smittede i den vestlige verden, og de fleste havde behov for indlæggelse.

Tilsvarende var dødeligheden lav. I Danmark var der på det tidspunkt diagnosticeret 11 tilfælde, heraf var otte smittet i udlandet og tre smittet i Danmark som nær kontakt til et tilfælde smittet i udlandet. Der var således ingen tegn på smittespredning endsige epidemi i Danmark.

Den danske pandemi-strategi var derfor fortsat inddæmning, dvs. hurtigt at identificere smittede personer, der straks isoleres og sættes i behandling, samt gennemføre kontaktopsporing med tilbud om forebyggende behandling til de, der kan være blevet smittet.

Det er præcist hvad myndighederne forsøger i disse dage, hvor de første 15 covid-19 tilfælde er diagnosticeret i Danmark. Og det skal vi forsøge, men også erkende, når det ikke længere reelt bremser smittespredning. Omkostningerne i det øvrige samfund er nemlig ofte store.

Beredskabet bør genlæses

Da WHO i 2009 erklærede svineinfluenzaen for en pandemi, blev de nationale beredskaber aktiveret i det meste af verden. Kirker, fodboldstadioner og skoler blev lukket. I lufthavne blev passagerer screenet for feber og hoste og fly omdirigeret af frygt for, at svineinfluenzaen skulle sprede sig over endnu flere landegrænser. Noget lignende sker igen.

Covid-19 er hurtigt blevet meget politisk, også herhjemme

Det danske beredskab for pandemisk influenza er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 2013, efter en revision af den tidligere udgave efter erfaringerne fra 2009. Den bør med rette genlæses.

Forløbet i Danmark i 2009-10 var kontrolleret og rimelig fredeligt, måske fordi der ikke blev politiseret som i en række andre lande med skandaler til følge. Covid-19 er hurtigt blevet meget politisk, også herhjemme. Heldigvis er der ikke gået oppositionspolitik i sagen – endnu.

Men beslutninger om, at man vil bruge tvang om nødvendigt, signalerer, at vi står over for en langt farligere infektion, end vi efter alt at dømme gør. De 10 kendte smittede danskere er vist alle hjemme, men vi bør på alle måder beskytte personer i særlig risiko – som ved influenza.

Der skal skabes ro

Ud over planlægning og rådgivning af relevante parter, er kommunikation det altafgørende for myndigheder i disse potentielle risiko-situationer. Kommunikationen ud til offentligheden skal være åben, ærlig og ikke mindst videns-baseret og skal gerne udføres af maksimalt to-tre personer, især i den kritiske start, hvor viden er begrænset.

Kommunikation skal ske balanceret, da budskabet handler om risiko, der ofte skaber frygt – det er ikke let! Langt de fleste kan ikke overskue, hvad det f.eks. betyder, at 10 procent af danskerne kan blive smittet. Mange bliver enten bange eller ligeglade.

Beslutninger om, at man vil bruge tvang om nødvendigt, signalerer, at vi står over for en langt farligere infektion, end vi efter alt at dømme gør

Erfaringen viser, at der gerne må kommunikeres om handlinger, den enkelte borger kan håndtere: Der skal vaskes hænder, hostes i albuebøjningen, man skal blive hjemme ved sygdom osv. Og så skal der skabes ro. Det sidste er nok det sværeste, da pressen ofte fokuserer på de værst tænkelige scenarier.

Frygten for covid-19 førte for nogle dage siden til, at de amerikanske aktier faldet så meget og så hurtigt, som ikke er set siden den store depression i 1933. OECD vurderer nu, at der er risiko for lav økonomisk vækst – ja, måske recession. I en superkapitalistisk digitaliseret verden bliver omkostningerne hurtigt enorme.

Forholdsregler vil være ineffektive på sigt

Det mest sandsynlige scenarie er nok, at mange danskere over tid vil få sygdommen i mild form, måske uden særlige symptomer. Det betyder, at de aktuelle omfattende forholdsregler vil være relativt ineffektive på sigt, og derved bliver det umuligt at inddæmme virus. Men hvis vi kan trække tiden til det bliver varmere, så kan vi måske udskyde de mange tilfælde af covid-19 til næste vinter.

Det mest sandsynlige scenarie er nok, at mange danskere over tid vil få sygdommen i mild form, måske uden særlige symptomer

Måske er det mest sandsynlige udfald af det aktuelle udbrud en etablering af en ny sæsonbetinget infektion, altså endnu et coronavirus som vi skal plages med hver vinter. Hvorvidt det lykkes at udvikle en vaccine, må tiden vise, men det vil under alle omstændigheder tage flere år. Så indtil da må vi bevare ro og have tillid til myndighederne. Det er der god grund til.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden