0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lars Horn
Foto: Lars Horn
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Fysioterapeuter: Indfør direkte adgang til fysioterapi

I andre lande har man for længst indset, at den praktiserende læge ofte er et forsinkende mellemled for patienter med lidelser i bevægeapparatet, skriver Tina Lambrecht, der er formand for Danske Fysioterapeuter.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Valget sidste år førte som bekendt til skrotning af Løkke-regeringens sundhedsaftale, der skulle skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Siden da har samtlige aktører på sundhedsområdet spejdet efter tegn på, hvornår der kommer en ny aftale.

Foreløbig vil sundhedsministeren ikke ud med et svar, uanset hvor opfindsomt der spørges ved samråd og konferencer. Og det kan også være fair nok, så længe årsagen er, at regeringen gerne vil gøre et grundigt stykke arbejde, før den fremlægger sine svar på, hvordan vi får et nært sundhedsvæsen, som tjener patienterne bedre end i dag.

Det gavner ingen, at man som dansker ikke kan gå direkte til en fysioterapeut for at få tilskuds­berettiget behandling

Skal regeringen levere grundige svar, kræver det ikke mindst, at den peger på løsninger i forhold til lægemanglen. Mange patienter oplever i dag lang ventetid hos de praktiserende læger, og lægemanglen udgør samtidig en barriere for, at flere kroniske patienter kan blive behandlet tæt på bopælen i stedet for på sygehuset. Derfor er det vigtigt, at de praktiserende læger får de bedste rammer for at løse deres opgaver samtidig med, at de bliver aflastet på opgaver, der kan løses af andre sundhedspersoner.

I Danske Fysioterapeuter foreslår vi derfor, at der indføres direkte adgang til fysioterapi. For hånden på hjertet: Det gavner ingen, at man som dansker ikke kan gå direkte til en fysioterapeut for at få tilskuds­berettiget behandling.

I andre lande har man for længst indset, at den praktiserende læge ofte er et forsinkende mellemled for patienter med lidelser i bevægeapparatet. Og ideen om at sløjfe den lægelige masseproduktion af henvisninger til fysioterapi nyder også opbakning blandt danske praktiserende læger, som hvert år laver cirka trekvart million af slagsen og har næsten ti millioner konsul­tationer relateret til muskel- og skeletlidelser.

Så hvorfor ikke spare patienter med muskel- og skeletlidelser for et besøg samt ventetid hos den prakti­se­rende læge? Hvorfor ikke lade dem komme lettere og hurtigere i fysioterapeutisk behandling? Det er jo ingen hemmelighed, at de praktiserende læger er tidspressede. Men de har ikke anden mulighed end at tage imod patienter, der burde kunne gå direkte til fysioterapeuten.

Alt peger på, at en stor del af opgaven kan flyttes til fysioterapeuter, netop fordi de er specialister på det muskel- og skeletale område og dermed har de faglige kompetencer til at løse opgaven. Forskningen siger tilmed, at det ikke vil gå ud over patientsikkerheden. Og vi vil alle være bedst tjent med, at lægerne kan koncentrere sig om den læge­faglige kerneopgave og bruge mere tid på patienter med mere komplekse sundheds­problemer.

Direkte adgang til fysioterapi kan dårligt undgå at gavne patientens funktionsniveau og dermed også mindske behovet for medicin og syge­melding. Nogle borgere vil komme hurtigere tilbage i arbejde, og det er til gavn for hele samfundet.

Fuld skrue på det nære sundhedsvæsen

Jeg er da også optimistisk i forhold til, at direkte adgang bliver en del af en kommende sundhedsaftale. For ligesom den tidligere regering bakker den nuværende op om to vigtige målsætninger for sundhedssektoren: Styrk det nære sundhedsvæsen, og brug alle kompetencer optimalt.

Det er nemlig der, både de store udfordringer og de store gevinster ligger. Jeg tror, at vores politikere godt kan se, at direkte adgang til tilskudsberettiget fysioterapi er den helt rigtige opskrift på en moderne effektiv arbejdsdeling, hvor praktiserende lægers og fysioterapeuters kompetencer og tid bruges bedst muligt til gavn for patienterne.

Gevinsten ved en arbejdsdeling mellem læger og fysioterapeuter er, at vores læger får tid til at hjælpe flere danskere

Der er mange fordele ved direkte adgang til tilskudsberettiget fysioterapi, men jeg vil være ærlig og sige, at besparelser ikke er den vigtigste. Selvom der flyttes opgaver fra praktiserende læger til fysio­terapeuter, så får lægerne jo næppe færre opgaver af den grund.

Gevinsten ved en arbejdsdeling mellem læger og fysioterapeuter er, at vores læger får tid til at hjælpe flere danskere, mens danskere med muskel-skelet lidelser kommer hurtigere i behandling. Men når det er sagt, så er det velkendt, at fysioterapeuter er billigere i drift end læger. Dermed vil der ske en billiggørelse af de flyttede opgaver.

Tilbage står, at vi i Danmark endnu ikke har udnyttet alle muligheder for at sætte vores patienters velbefindende i højsædet, når det gælder adgangen til fysioterapeutisk behandling. Det bør vi gøre.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden