Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pr-foto
Foto: Pr-foto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.politikensundhed@pol.dk


Rådmand til Heunicke: Smid forklædet og få sundhedsreformen ud af syltekrukken

Mens ministeren bruger tiden på at inddele reformarbejdet i faser, så løber vi hver dag lidt hurtigere ude i kommunerne for at løse de opgaver, som stille og roligt glider fra sygehusene ud i kommunerne, skriver rådmand i Aalborg Kommune Jørgen Hein (R).

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den 7. januar var sundhedsminister Magnus Heunicke kaldt i samråd for at forklare regeringens nølen på flere vigtige områder. Reformiveren var ellers til at få øje på under valgkampen. Der skortede det ikke på forsikringer om, hvor hurtigt det skulle gå med blandt andet en sundhedsreform, men nu er tonen pludselig en helt anden.

På samrådet lod ministeren forstå, at en så vigtig reform nødvendigvis må opdeles i tre faser: sikring af flere ressourcer til sundhedsvæsenet, forhandling med interessenterne og politiske forhandlinger. På Sundhedspolitisk Topmøde den 6. januar gentog ministeren sig selv og tilføjede, at såvel en velfærdslov som den kommunale udligning nødvendigvis må på plads, inden forhandlingerne om en sundhedsreform kan komme på tale.

Nogen kunne fristes til at spørge sig selv, om sundhedsreformen med ministerens udmeldinger er blevet hældt på glas? Om den er lagret i den politiske syltekrukke? For mens ministeren bruger tiden på at inddele reformarbejdet i faser, så løber vi hver dag lidt hurtigere ude i kommunerne for at løse de opgaver, som stille og roligt glider fra sygehusene ud i kommunerne. Ud i det nære sundhedsvæsen. Vel at mærke uden at der følger finansiering med opgaverne.

Det nære sundhedsvæsen koster

Kommunerne overtog med strukturreformen et større ansvar på sundhedsområdet og blev i kraft af den kommunale medfinansiering mindretalsaktionær i sundhedsvæsenet – altså økonomisk ansvarlig, men uden mulighed for afgørende indflydelse på udviklingen.

I kommunerne har vi løftet sundhedsopgaverne markant. Tidligere fik patienterne for eksempel ikke den nødvendige genoptræning efter et sygehusophold, men aktiviteten og dermed kvaliteten er steget markant, efter at kommunerne overtog ansvaret. Det koster altså noget.

Finansieringen til de ny opgaver er stadig ikke fulgt med – den er i stedet taget fra kommunernes andre velfærdsopgaver

De sidste mange år er sundhedsopgaverne planløst – hovedløst, fristes man til at sige – og i en lind strøm gledet fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen – altså ud i kommunerne. Men finansieringen til de ny opgaver er stadig ikke fulgt med – den er i stedet taget fra kommunernes andre velfærdsopgaver; skoler, daginstitutioner og ældre. For det nære sundhedsvæsen koster.

Ændret demografi koster

Læg hertil at vi allerede nu mærker presset af den ændrede demografi. Det er godt, at vi lever længere og længere i Danmark, men det koster altså noget, når flere har brug for kommunens støtte og omsorg.

Stadig flere ældre og mennesker med handicap lever også med flere forskellige og behandlingskrævende lidelser end tidligere. Lidelser, hvor behandlingen i vid udstrækning er flyttet til det nære sundhedsvæsen – med andre ord ud i kommunerne. Det koster altså også noget.

Højere faglighed koster

Alene på medarbejdersiden er der sket et kæmpe skred fra 2007 til i dag. Antallet af sygeplejersker i kommunerne er steget med 35 procent, social- og sundhedsassistenter med 72 procent og ergo- og fysioterapeuter med 82 procent.

En nødvendig opkvalificering af medarbejderstyrken for at kunne håndtere de stadigt mere komplekse opgaver, som rykker fra sygehusene til kommunerne. Men det koster altså også, når behovet for faglighed stiger.

Men hvor blev finansieringen af?

Finansieringen til de nye opgaver, de ændrede opgaver og den stigende mængde af opgaver har vi som sagt selv måttet finde inden for kommunens samlede ramme til velfærd – altså på bekostning af de andre store velfærdsområder.

Budgetloven og de stramme servicerammer holder de kommunale udgifter til velfærd i et jerngreb. I min kommune har vi for eksempel måttet reducere i udgifterne til ældre for at kunne finansiere de samlede udgifter til velfærdsydelser inden for servicerammen.

Det pres, vi oplever på de kommunale budgetter nu, er endda kun toppen af isbjerget

I 2011 var antallet af medarbejdere pr. 75+-årig 228. I 2018 er det reduceret til 176 – en tydelig konsekvens af den manglende finansiering.

Vi har brug for en sundhedsreform nu

Det pres, vi oplever på de kommunale budgetter nu, er endda kun toppen af isbjerget, for alderskurven er kun lige begyndt at stige. De kommende ti år vil kurven stige mere og mere stejlt. De demografiske ændringer vil dermed sætte det kommunale sundhedsområde og som følge deraf hele den kommunale kernevelfærd under et stadigt stigende pres.

Kære Magnus Heunicke: Det er på tide at smide forklædet og droppe syltesyslerne

Det kalder på handling nu.

Så kære Magnus Heunicke: Det er på tide at smide forklædet og droppe syltesyslerne. I kommunerne har vi ikke brug for en langstrakt, faseinddelt proces – vi har brug for handling. Vi har brug for en sundhedsreform nu!

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden