0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arkivfoto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Forskere om studerendes praksischok: Simulation er en dyr løsning, og vi ved ikke, om det løser problemerne

Simulation som undervisningsmetode har visse fordele. Men det er en dyr løsning, og reelt ved vi ikke, om den kan afhjælpe det chok, sygeplejerskestuderende kan få, når de kommer i praktik, skriver tre forskere.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sygeplejerskeuddannelserne har netop fået en nødvendig saltvandsindsprøjtning på 44 mio. kroner. Med pengene ønsker uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) at lette overgangen fra bøger og undervisningslokaler til patienter og hospitaler. Tallene viser nemlig, at knap en fjerdedel af de sygeplejestuderende falder fra studiet. En central årsag er det såkaldte praksischok, som de studerende oplever i overgangen fra skolebænk til praktik.

Den politiske opmærksomhed på de sygeplejestuderendes frafald skyldes, at der i dag er stor mangel på sygeplejersker, og fortsætter udviklingen, vil der i 2025 mangle 6.000 sygeplejersker. Det påvirker kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser og truer patientsikkerheden.

Manglen på sygeplejersker handler også om de nyuddannedes fravalg af et professionelt liv på fuld tid. Undersøgelser af Dansk Sygeplejeråd viser, at mere end hver ottende nyuddannede sygeplejerske sygemeldes på grund af psykiske arbejdsmiljøfaktorer som stress og mobning. En tredjedel af de nyuddannede sygeplejersker arbejder i dag på deltid, hvoraf halvdelen tilkendegiver, at det er et bevidst valg for at kunne holde til det høje arbejdspres. Der er med andre ord brug for tiltag, der bygger bro mellem uddannelse og praksis, og som forbereder de sygeplejestuderende til arbejdslivet som færdiguddannet sygeplejerske.

Løsningen er dyr, da god simulationsundervisning kræver høj grad af underviserinvolvering

Spørgsmålet er, hvilke initiativer uddannelserne kan sætte i værk for på bedst mulig vis at lette de sygeplejestuderendes overgang fra studie til praksis. I sektoren peges der i stigende grad på simulationsundervisning. Dels for at lette overgangen fra uddannelse til praksis, men også fordi der er mangel på praktikpladser.

Men kan simulationsundervisning alene løse frafaldsproblematikken?

Simulation kommer i mange forskellige former

Simulationsundervisning er en bred betegnelse, der dækker over alt fra brug af dukker, rollespil og VR over laboratorier indrettet som hospitalsafdelinger med senge og udstyr til såkaldte studieunits eller praksishospitaler, hvor de studerende yder sygepleje til virkelige, men udvalgte patienter i nøje planlagte forløb.

Spørgsmålet er, hvilke initiativer uddannelserne kan sætte i værk for på bedst mulig vis at lette de sygeplejestuderendes overgang fra studie til praksis

Der er afgjort mange fordele ved simulation som undervisningsmetode og forskning på området viser, at simulation uanset form giver de studerende en træningsbane, hvor de kan øve sig. Det er et trygt miljø, og det er tilladt at lave fejl – faktisk er det tanken, at man skal lave fejl og lære af dem.

Flere problematikker knytter til simulation

Så langt, så godt.

Udfordringen er, at forskningen (se faktaboksen) på området ikke entydigt viser, at simulation er vejen frem i forhold til at lette overgangen fra teori til praksis.

Der er flere problematikker knyttet hertil. For det første viser forskning, at de studerende i simulationslaboratorierne kan opleve at indgå i en form for konstrueret virkelighed, hvor plejen er renset for den kompleksitet, som de skal agere i som nyuddannede sygeplejersker.

Samtidig mangler der stadig forskning, der kan påvise, om simulationsundervisning reelt har betydning for de sygeplejestuderendes trivsel og frafald

Dernæst viser forskning, at de studerende har en tendens til at opfatte simulering som mindre seriøst. Nærmest som en leg, hvor de ikke reelt skal stå på mål for deres handlinger eller fravalg af samme. Hvor virkeligheden ikke for alvor rammer dem, og hvor det også handler om at have det sjovt.

Men virkeligheden, som de studerende selv kalder det, er alt andet end renset og useriøs. Den kan være voldsom og fyldt med smerte, lidelse og sorg. Der er meget på spil - og meget at lære. Og det handler ikke blot om at blive bedre til teknisk-praktiske færdigheder og effektivt at løse opgaver, men også om at lære at bære ansvaret.

Hvordan lærer man for eksempel at håndtere oplevelsen af at komme til kort i mødet med en pårørende, der er opløst i gråd over sin ægtefælles sygdom eller barns død? Hvordan lærer man at tackle sin forestilling om, hvad det vil sige at være en god sygeplejerske i den virkelige verden, hvor der ikke altid er tid til at gøre det rette?

Endelig viser forskningen også, at god simulationsundervisning med et højt læringsudbytte til følge kræver, at det er små hold, at der er tid til indledende rammesætning forud for øvelserne, pauser undervejs og efterfølgende refleksion om det simulerede. Simulation handler ikke bare om teknologi og øve-faciliteter, men også om didaktik.

Derfor kan simulation ikke stå alene. Det kræver refleksion, diskussion og ikke mindst en håndholdt coaching i situationen af undervisere, der kan rammesætte scenarier, hvor alvoren og det svære mærkes - også i den simulerede virkelighed.

Vi ved ikke, om det kan løse problemerne

God simulationsundervisning har mange fordele og er et muligt bud på at ruste de studerende til overgangen til praksis. Men løsningen er dyr, da god simulationsundervisning kræver høj grad af underviserinvolvering.

Samtidig mangler der stadig forskning, der kan påvise, om simulationsundervisning reelt har betydning for de sygeplejestuderendes trivsel og frafald. Vi skylder derfor de studerende at spørge, om det er den rette løsning, eller om svaret i højere grad er undervisning med et stærkere fokus på, hvordan man som studerende og nyuddannet lærer at håndtere mødet med det professionelle ansvar.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden