0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pr-foto
Foto: Pr-foto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.politikensundhed@pol.dk


Svend Aage Madsen: Sådan får vi mænds sundhed på dagsordenen

Det er første gang i år, at manden er emnet på ’Store Praksisdag’, og det afspejler meget godt, hvor svært det har været – og stadig er – at sætte køn og især mænd på dagsordenen i sundhedsdebatten.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

30. januar mødes Region Hovedstadens praktiserende læger og praksispersonale til den årlige faglige sammenkomst ’Store Praksisdag’. Emnet i år er: Manden – med på vognen eller tabt bag vognen?

Det er første gang, at manden er emnet, og det afspejler meget godt, hvor svært det har været og stadig er at sætte køn og især mænd på dagsordenen i sundhedsdebatten.

’En syg forskel’

Et ’godt’ eksempel er den meget omtalte og roste bog af professor Signild Vallgårda, ’Hvordan mindsker vi uligheden i sundhed?’. Den indledes med en omtale af Danmarks Radios udsendelse ’En syg forskel’, som viste, at forskellen i middellevetid mellem beboerne i to bydele i Aalborg med kun 7 kilometers afstand er 13 år. I det velhavende Hasseris lever borgerne 13 år længere i gennemsnit end borgerne i det ikke så velstillede Aalborg Øst.

Det er kendt af mange, og det er sandelig dramatisk nok.

Hvis vi vil se på ulighed i sundhed, skal vi kombinere den sociale ulighed med køn

Men hvis vi vil se på ulighed i sundhed, skal vi kombinere den sociale ulighed med køn. I Aalborg-tilfældet får vi nemlig at se, at forskellen i levetid mellem kvinderne i de to bydele er 10 år. Mens forskellen mellem mændenes levetid er 16 år. Det viser, hvor vigtigt det er at bringe køn ind som en parameter, når vi skal forstå befolkningens trivsel og dødelighed og uligheden heri.

Videre viser tallene fra Aalborg, at forskellen i levetid mellem mænd og kvinder blandt de velstillede kun er to år, mens den er otte år til ugunst for mændene i Aalborg Øst. Og set fra yderpunkterne, så lever kvinderne i Hasseris 18 år længere end mændene i Aalborg Øst.

Den store overdødelighed

De store forskelle, som går igen i hele landet, har både med forekomst og i høj grad med overlevelse af sygdomme at gøre. Én ting er, at man får sygdomme. Noget andet er, hvordan det går, når man har fået sygdommen.

Det går mænd markant dårligere end kvinder, når de har sygdomme: Kræftsygdomme forekommer 7,5 procent hyppigere hos mænd end kvinder, men mænd har 34 procent større dødelighed; det går således mænd fire gange så dårligt, når de får kræft, som det burde. Samme alt for store overdødelighed ses ved hjertesygdomme, hvor mænds dødelighed er 50 procent større, end den burde være. Ved diabetes er den tre gange så høj, som den burde være osv. Kortuddannede mænd har på alle områder ekstra høj dødelighed.

Denne overdødelighed har i høj grad at gøre med forholdet mellem mænd og sundhedsvæsenet. Derfor er det så vigtigt, at praktiserende læger m.fl. nu sætter mænds sundhed på dagsordenen, og lige nu har denne agenda principielt fået et kæmpe rygstød. WHO vedtog nemlig for lidt over et år siden verdens første internationale strategi for mænds sundhed. En strategi som den danske regering har givet sin støtte; og en strategi, som også Sundhedsstyrelsen giver sin støtte.

I WHO-strategien – der i øvrigt er en direkte opfølgning på FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling – står tre punkter centralt:

  1. Vi skal tænke køn ind i sundhedspolitikker og -strategier for fysisk og mental sundhed og trivsel hos mænd.
  2. Vi skal prioritere at gøre noget ved de forhold, der udsætter mænd for sundhedsrisici, og som giver dem så stor dødelighed.
  3. Og vi skal indrette sundhedssystemet, så tjenesterne også passer til mænd i alle aldre.

WHO’s strategi for mænds sundhed må gennemføres i praksis

Der er som vist rigtig gode grunde til at gennemføre WHOs strategi. Det må blandt andet ske ved at Folketinget og Sundhedsministeriet vedtager en overordnet sundhedspolitik for mænd, der lægger linjerne for, hvordan mænds overdødelighed kan mindskes. Heri må der indgå konkrete mål for nedbringelse af overdødeligheden for især de 25 procent mænd med kort uddannelse og lav indkomst, som halter ti år efter de bedst stillede mænd.

Det første punkt lægger ikke mindst op til, at regeringens kræft-, hjerte-, diabetes-, m.fl.-pakker må medtænke, hvordan denne overdødelighed systematisk og over tid kan nedbringes for hver sygdom. Her er det en fordel, at det er de samme problemer, der gør sig gældende for alle sygdomme.

Strategien må også udmøntes i kommuners og regioners sundhedspolitik. Og Sundhedsstyrelsen må samle op på, hvad der virker og tage initiativ til forskning og udvikling af virkningsfulde sundhedsindsatser rettet til især de kortuddannede mænd angående mænds viden om symptomer, reaktioner på symptomer, brug af sundhedsvæsenet, kommunikation med sundhedspersonale, medvirken i rehabilitering mv.

Herunder må det indgå i uddannelse af læger og sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, at der findes kønsforskelle i sundhed og sygdomme og forskelle i forståelsen af og i kommunikationen med mandlige og kvinde patienter.

Men det kan vi ikke vente på. Derfor er det så godt, at Region Hovedstaden har sat mænds sundhed som hovedtema på dette års Store Praksisdag. Dagen bliver på den måde et element i at imødekomme WHOs opfordringer til bedring af mænds helbred og trivsel.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden