Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pr-foto.
Foto: Pr-foto.
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.politikensundhed@pol.dk


Til Ane Thoft Mikkelsen og Astrid Krag: Problemet i psykiatrien er New Public Management-paradigmet, ikke recovery

Afdelingsleder Ane Thoft Mikkelsen opfordrede i et debatinterview 17. januar til at gøre op med recovery-paradigmet på botilbud. Men problemet er ikke recovery-tilgangen til psykisk syge – tværtimod, skriver formanden for Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering Mogens Seider.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Recovery og rehabilitering har i mere en 10 år været god latin i socialpsykiatrien. For hvilken dansk kommune hævder ikke om sig selv, at den arbejder recoveryorienteret?

Nu er reaktionen så ankommet til Politiken Sundheds spalter. Og kritik skal selvsagt være velkommen, men et minimum af saglighed må være på sin plads.

Afdelingsleder Ane Thoft Mikkelsen gør sig i Politiken Sundhed (17. januar 2020) til talsperson for et opgør med »det herskende paradigme« på det socialpsykiatriske område: Et paradigme, der ifølge artiklen kan koges ned til de to centrale begreber: recovery og rehabilitering.

Men de påstande, Ane Thoft Mikkelsen og artiklen kolporterer, er desværre udbredte misforståelser og direkte misbrug af begreberne, som det er nødvendigt at gendrive. Det gælder især de to følgende påstande:

1. Ane Thoft Mikkelsen mener, at konsekvensen af recovery-paradigmet er, »at kommunens sagsbehandlere ofte visiterer en borger til en indsats, hvor handleplanerne direkte strider imod de faglige anbefalinger«.

De fleste kommuner i Danmark arbejder med varianter af en såkaldt bestiller-udfører-model: Sagsbehandleren bestiller en indsats hos en leverandør, f.eks. et botilbud. At borgeren ofte ikke bliver hørt ordentligt om sine ønsker og behov i løbet af denne proces (handleplansarbejdet) er en offentlig hemmelighed.

Recovery er også mulig uden kontakt til professionelle. Et faktum, de fleste fagfolk i dag totalt ignorerer

Det har bare overhovedet ingenting at gøre med recovery og rehabilitering.

Bestiller-udfører-modellen er ganske rigtigt en del af det herskende styrings-paradigme: Det hedder New Public Management. Det er New Public Management, der misbruger recovery til at installere et effektiviserings- og udviklingstyranni, som – det er vi rørende enige i – er direkte skadeligt for mange mennesker med psykiske vanskeligheder.

Recovery betyder ikke »rask«

2. »Der er en gruppe mennesker, der ikke kan ’helbredes’, og det er vi bare nødt til at forholde os til. For vi står ude på botilbuddene med flere og flere fra den målgruppe, og som det ser ud nu, så ved vi faktisk ikke, hvad vi skal arbejde hen imod,« mener Ane Thoft Mikkelsen.

En kort begrebshistorie er nok nødvendig her: Recovery er et erfaringsbegreb, der stammer fra bruger- og overleverbevægelsen i psykiatrien. Begrebet henviser til opdagelsen af, at nogle mennesker faktisk ’kommer sig’ også fra de alvorligste psykiske vanskeligheder (i psykiatriske termer f.eks. skizofreni) – i modsætning til det, der dengang var god læge-latin: præmissen om kroniske tilstande.

Behovet for at udbygge recoveryorientering og psykosocial rehabilitering er omfattende – og ikke kun i de kommunale indsatser

Recovery betyder derfor ikke rask, og recovery er ikke en effekt af en behandling eller intervention (’helbredelse’). Recovery er også mulig uden kontakt til professionelle. Et faktum, de fleste fagfolk i dag totalt ignorerer.

Recoverybegrebet er altså født som modsigelse af fagfolks negative forventninger. I dag ved vi heldigvis bedre og har solid evidens for, at håb og håbefulde relationer til blandt andet professionelle øger chancerne for recovery.

Ane Thoft Mikkelsens appel om accept af uhelbredelige sygdomme er reaktionær, fagligt forkert og en direkte forhindring for, at mennesker kan komme sig.

Vi tror ikke på kroniske, psykiske sygdomme

Det er meget ærgerligt, at social- og indenrigsminister Astrid Krag i Politiken Sundhed tilslutter sig den i min optik fejlagtige forestilling om »kroniske, psykiske sygdomme« (23. januar 2020).

I Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering mener vi ikke, at der findes kroniske, psykiske sygdomme. Og jeg er endnu ikke stødt på fagfolk – hverken læger, psykologer eller andre specialister – som har metoder, der kan fastslå, at en persons psykiske vanskeligheder er kroniske.

Vi har gennem vores arbejde set utallige eksempler på mennesker, der har været helt og holdent opgivet af systemet og alligevel senere er kommet sig – i nogle tilfælde også er blevet helt raske, altså fuldstændig symptomfri. I andre tilfælde i hvert fald har fået et meningsfyldt liv. På trods af sygdom og livsbetingelser.

Sandt er, at det ikke er alle, der faktisk kommer sig, oplever recovery eller bliver raske. Derfor lyder slagordet også: Alle kan komme sig. Vi har ingen mulighed for at forudsige, hvem der ikke kommer sig. Og jeg tror samtidig, at fagpersoner ofte har meget svært ved at leve med, at deres indsats synes virkningsløs i en længere periode.

Ikke let at arbejde recovery-orienteret

Det er forståeligt, at det er svært at arbejde recoveryorienteret. Men det er en udfordring, vi kan og skal tale om som professionelle, f.eks. i supervision, i stedet for at give os hen til synsninger, der savner saglighed og forskningsmæssigt belæg.

Behovet for at udbygge recoveryorientering og psykosocial rehabilitering er omfattende – og ikke kun i de kommunale indsatser. Det betyder nemlig, at menneskers lidelser og udenforskab kan reduceres, og at flere mennesker kan leve gode og tilfredsstillende liv i meningsfulde fællesskaber.

Derfor ser vi frem til den evaluering af det specialiserede socialområde, herunder socialpsykiatriske botilbud, som social- og indenrigsminister Astrid Krag netop har annonceret.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden