Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ricky John Malloy
Foto: Ricky John Malloy
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.politikensundhed@pol.dk


LEV til læger og Danske Regioner: Grib muligheden for at bekæmpe ulighed i sundhed

Indfør et årligt sundhedstjek for personer med udviklingshandicap. Det forebygger hospitalsbehandlinger og er med andre ord både godt for borgerne og samfundsøkonomien, skriver Landsforeningen LEV i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Personer med udviklingshandicap dør i gennemsnit 14,5 år tidligere end andre mennesker i Danmark. Det skyldes ikke mindst stor overdødelighed inden for blandt andet kræft og hjertekarsygdomme. Og i deres markant kortere liv døjer de oftere med uopdagede sygdomme og skavanker, som forringer livskvaliteten. Men heldigvis behøver det ikke at være sådan.

Et nyligt forsøg i Roskilde Kommune med opsøgende sundhedstjek hos deres praktiserende læge fandt, at knap 8 ud 10 borgere med udviklingshandicap, havde behov for efterfølgende behandling af alt fra høre- & ledproblemer til forstadier til kræft, hjertesygdom, KOL og osteoporose.

Den markante ulighed skyldes blandt andet, at det danske sundhedsvæsen bygger på princippet om den opsøgende patient

Den markante ulighed skyldes blandt andet, at det danske sundhedsvæsen bygger på princippet om den opsøgende patient, der selv søger hjælp i sundhedsvæsenet i tilfælde af symptomer eller sygdom. Den model tager ikke højde for personer med udviklingshandicap, hvor mange ikke er opmærksomme på eller i stand til at vurdere egne symptomer og endsige gøre opmærksom på dem. Tallene viser derfor, at personer med udviklingshandicap faktisk kommer mindre til praktiserende læge end resten af befolkningen – på trods af de massive sundhedsproblemer.

Den gode nyhed er, at der i udlandet og Danmark er udviklet en virksom indsats, som kan være med til at gøre op med den voldsomme ulighed i sundhed, som er virkeligheden i dag: Nemlig muligheden for et opsøgende tilbud om et systematisk sundhedstjek. Ved sundhedstjekket bruger den praktiserende læge cirka 45 minutter på at komme omkring hele borgerens sundhedsstatus og med udgangspunkt i en systematisk checkliste.

Det er med andre ord både godt for borgerne og samfundsøkonomien

Erfaringer og studier fra England viser, at sundhedstjek har en stor gavnlig effekt på borgernes sundhed og det har derfor i mange år været et integreret tilbud i det engelske sundhedsvæsen. Senest har Sundhedsstyrelsen i efteråret udgivet en evaluering af et projekt i fire kommuner, som bekræfter, at målrettede sundhedstjek er effektivt til at opspore og afdække sygdomme og sundhedsproblemer i denne gruppe. Evalueringen viser også, at besøgene hos den praktiserende læge forebygger hospitalsbehandlinger. Det er med andre ord både godt for borgerne og samfundsøkonomien.

Hvorfor får alle personer med udviklingshandicap så ikke tilbudt et årligt sundhedstjek, kan man fristes til at spørge. Én af hovedårsagerne er, at tilbuddet ikke findes i den gældende aftale om ydelser og honorering mellem de praktiserende læger og Danske Regioner. Det er der hårdt brug for, at der bliver ændret på.

I en travl hverdag er det næppe realistisk, at de praktiserende læger gennemfører de nødvendige sundhedstjek, som er noget andet end en almindelig konsultation, såfremt det ikke specifikt understøttes i deres aftale med regionerne. Dette bekræftes også af Sundhedsstyrelsens evaluering, der viste en markant forskel i projektimplementeringen alt efter om sundhedstjekkene var omfattet af de lokale PLO-aftaler eller ej.

Heldigvis har Danske Regioner for nylig blæst til fornyet kamp mod ulighed i sundhedsvæsenet og meldt ud, at man vil implementere sundhedstjek til borgere med handicap på botilbud. Den udmelding vil jeg på det varmeste kvittere for.

Ligesom det glæder mig, at både PLO og Danske Regioner i det netop udgivne visionspapir om almen praksis frem mod 2030 i fællesskab vil prioritere sårbare patienter med begrænset egenomsorg, der i dag ikke kommer tilstrækkeligt i almen praksis.

De pågående overenskomstforhandlinger er en oplagt chance til at føre de gode politikker ud i livet og gøre noget ved uligheden i sundhed for en udsat gruppe.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden