0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Neil Hall/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Neil Hall/Reuters/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Læge om Israel-fascination: Israelerne burde søge inspiration i det danske sundhedsvæsen i stedet

Skal vi gå i retning af det israelske sundhedsvæsen, skal argumenterne være helt andre end en overfladisk betragtning om totale sundhedsudgifter i procent af BNP og forventet levealder, skriver speciallæge Tobias Ramm Eberlein i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sundhedsdanmark har de seneste måneder – godt hjulpet på vej af Praktiserende Lægers Organisation, PLO – set mod det israelske sundhedsvæsen efter inspiration til en reorganisering af væsenet. I den forbindelse har det igen og igen lydt, at det israelske sundhedsvæsen er billigere, og at israelerne tilmed lever længere.

Det efterlader jo en med indtrykket af, at det danske sundhedsvæsen i sammenligning må være ineffektivt, da det åbenbart er både dyrere og dårligere til at sikre danskerne et langt liv.

Fremstillingen bygger på OECDs data, hvor Danmark i 2018 indberettede, at 10,5 procent af BNP blev brugt på sundhedsudgifter, og Israel kun indberettede 7,5 procent af BNP, mens den forventede levetid var henholdsvis 81,2 og 82,6 år.

Danmark har en befolkning, der er betydeligt ældre end Israels

Men den sammenligning er en alt-andet-lige-betragtning og omtrent så valid som at sammenligne prisen på to poser bananer uden at forholde sig til, hvor mange bananer, der er i poserne, om de er fair-trade og økologiske eller ej, og om de to priser er med eller uden moms.

For alt andet er jo ikke lige: Danmark har en befolkning, der er betydeligt ældre end Israels. OECDs seneste data fra 2013 siger 18,05 procent over 65 år i Danmark (med stigende tendens) mod (relativt stabile) 10,56 procent i Israel. De under 15-årige udgør derimod 28,2 procent i Israel mod blot 17,3 procent i Danmark.

Det betyder sammen med danskernes betydeligt mere risikable levevis, at det danske sundhedsvæsen står over for en langt større opgave med mange flere kronikere. Jævnfør Global Burden of Disease Study (GBD) vedrørende data fra 2016 var forekomsten i forhold til befolkningens størrelse (prævalensen) af hjertekarsygdom 75 procent højere, diabetesforekomsten dobbelt så stor, der var 30 procent flere med kronisk nyresygdom og 70 procent flere med KOL. Samtidig fik mere end dobbelt så mange årligt konstateret kræft (incidens).

I den forbindelse er for eksempel hyppigheden af lungekræfttilfælde, også når man tager højde for den ældre befolkning (den aldersstandardiserede incidens), mere end dobbelt så høj – nok i kraft af danskernes - ikke mindst for kvindernes vedkommende - historisk langt højere tobaksforbrug.

Vi drikker samtidig fortsat næsten 4 gange mere end israelerne, spiser kun halvt så meget grønt og samlet set forklarer velkendt risikoadfærd jævnfør GBD 2½ gange flere tabte leveår per 100.000 i Danmark end i Israel. Så det er ikke retvisende at bruge forventet levetid alene som udtryk for, hvor godt et sundhedsvæsen er.

Ikke mere effektivt

Ser man i stedet på, hvor gode sundhedsvæsener er til at sikre, at patienter med en defineret række indtrådte sygdomme overlever i så høj grad som muligt (det såkaldte HAQ-indeks, hvis seneste udgave også bygger på GBD-data fra 2016, og som forsøger at korrigere for forskelle i risikoadfærd i befolkningen), går det klart bedre i Danmark, der i international sammenligning var nummer 17 i verden, mens Israel lå nede på nummer 35. Især nyresygdomme, kræftsygdomme og dødsfald som følge af medicinsk behandling gik det ringere med i Israel.

Trods rygterne om det israelske sundhedsvæsens effektivitet, var den gennemsnitlige indlæggelsestid i 2016 godt 35 procent længere end i Danmark – og det er vel at mærke uden, at indlæggelsesfrekvensen trods den markant yngre befolkning var lavere. Tværtom var der i Israel behov for 20 procent flere sygehussenge per 1.000 indbyggere.

Det taler ikke for, at der skulle være tale om mere komplekst syge indlagte patienter end i Danmark. Og det taler heller ikke for bedre effektivitet i sygehusvæsenet – for at den større tilgængelighed af speciallægehjælp i primærsektoren i Israel skulle afværge et betydeligt antal indlæggelser i forhold til det danske system – eller for at sygehusene har bedre sammenhæng med primærsektoren, så en på sygehuset påbegyndt behandling nemmere kan fortsættes dér.

DK indberetter flere udgifter

Så er der ’momsen’. En betydelig del af de udgifter, Danmark indberetter til OECD som sundhedsudgifter vedrører hjemmeplejen og anden langtidspleje. Der er bare kæmpe forskel på, hvorvidt landene i OECD indberetter alle denne slags udgifter som sundhedsudgifter. Forskellen på denne post – ’Long term care’ – udgør broderparten af forskellen mellem Danmark og Israel, for de seneste tal fra 2013 lyder henholdsvis 2,5 procent af BNP og 0,6 procent af BNP.

Sammenligningen, som den er blevet fremstillet, er altså skæv – både fordi opgaven i Danmark er større, kvaliteten ikke er den samme, og fordi vi i Danmark efter alt at dømme tæller langt mere med som sundhedsudgifter. Skal vi gå i retning af det israelske sundhedsvæsen, skal argumenterne således være helt andre end en overfladisk betragtning om totale sundhedsudgifter i procent af BNP og forventet levealder.

Måske det i virkeligheden var de israelske repræsentanter, der i disse måneder afløser hinanden på konferencer og i dansk sundhedspresse, der skulle bruge lejligheden til at blive inspireret til, hvordan de kan holde opgaven håndterbar fremover, hvis deres fødselstal engang i fremtiden skulle nærme sig vesteuropæisk niveau (aktuelt 3,1 barn / kvinde mod 1,75 i Danmark).

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden