0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hjerteforeningen
Foto: Hjerteforeningen

Anne Kaltoft, direktør i Hjerteforeningen, opfordrer alle landets kommuner til at indføre røgfri arbejdstid.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Hjerteforeningen: Det nye årti skal blive røgfrit – også i kommunerne

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nyt år, nye vaner, og ligesom på mange, mange foregående første dage af et nyt år, har rygning – eller stop af samme – været et emne.

I år dog ikke kun hos den enkelte, men på den helt store sundhedspolitiske dagsorden: En tobaksplan er på vej med højere priser og neutrale pakker – store tiltag på så vigtigt et område.

Men tobak er ikke kun på dagsordenen nationalt. Fra 1. januar skulle 140.000 medarbejdere på landets regionale arbejdspladser vænne sig til, at rygning ikke længere kan foregå i arbejdstiden. Regionerne er fra årsskiftet nemlig blevet røgfri arbejdspladser – en konkret aftale fra det fælles hjerteudspil, 20 slag for hjerterne, som Danske Regioner og Hjerteforeningen lancerede i foråret sidste år.

Røgfri arbejdstid er ikke nice to have men need to have!

Det er et stort skridt i forebyggelsesindsatsen – en indsats, vi skal styrke yderligere, hvis vores sundhedssystem skal kunne følge med i fremtiden, hvor der bliver mange flere af os, der lever meget længere.

Derfor kan det undre, at mange af landets kommuner, der samlet har hele 490.000 ansatte, halter efter i en indsats, som er tvingende nødvendig på vejen til et røgfrit samfund.

Røgfri arbejdstid er ikke nice to have men need to have! Af de 800.000 danske dagligrygere ønsker 73 % at stoppe med at ryge, og de skal have al den hjælp, vi kan give dem. Vi har som samfund ansvaret for at skabe rammerne for, at de kan få den.

Der skal sættes ind på mange fronter samtidigt, og røgfri arbejdstid er i fremtiden det eneste, der giver mening på et moderne arbejdsmarked

Røgfri arbejdstid betyder, at der ikke må ryges i arbejdstiden, hverken indendørs eller udendørs – heller ikke uden for matriklen. Og røgfri arbejdstid er en rigtig god ramme, fordi den omfatter så mange af døgnets vågne timer, eliminerer det fællesskab, der bygger på rygepauserne samt sikrer opbakning fra ledelse og kolleger.

Halvdelen af kommunerne halter bagefter

Alligevel er det kun lige godt halvdelen af landets 98 kommuner, der har indført eller besluttet at indføre røgfri arbejdstid.

Fredensborg var den første i 2012. I 2013 fulgte Allerød, Aarhus og Sorø, og siden har mindst tre nye kommuner årligt indført Røgfri arbejdstid. Her otte år efter, at Fredensborg gik først, har 41 kommuner indført røgfri arbejdstid, nogle af dem med undtagelser, og yderligere 11 kommuner har besluttet sig for at blive røgfri de kommende år. Det er det højeste antal nogensinde, og det skal vi glæde os over.

Men det betyder også, at der stadig er mange, der mangler at tage beslutningen. Den SKAL tages.

Der skal sættes ind på mange fronter

Hver anden livslang ryger vil blive alvorligt syg og dø af de kroniske lidelser, som rygningen medfører. 12.000 dør årligt på grund af rygning. Intet andet giftstof tager så mange liv i Danmark. Så der er ingen grund til at tøve.

Der skal sættes ind på mange fronter samtidigt, og røgfri arbejdstid er i fremtiden det eneste, der giver mening på et moderne arbejdsmarked.

Hjerteforeningen har igennem en årrække opsamlet erfaringer og udarbejdet redskaber til indførelse af røgfri arbejdstid både i kommuner og på private arbejdspladser. Viden, som kan bruges til at komme i gang. Nu.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden