0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Dekan kvitterer for millioner: Sygeplejerskestuderende har brug for bedre støtte, når de ude i praktik

En styrket overgang fra teori til praksis i studietiden kan forhåbentlig være med til at sikre, at flere nyuddannede sygeplejerske føler sig bedre rustet, når de møder patienterne ude i virkeligheden, skriver Randi Brinckmann i dette debatindlæg om de 44 millioner, uddannelsesministeren netop har givet til sygeplejerskeuddannelserne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når man uddanner sig til sygeplejerske i Danmark, så foregår en stor del af uddannelsen i praktik. Over 40 procent af studietiden bruges på hospitaler, i psykiatrien, plejecentre, sundhedshuse osv., hvilket er betydeligt mere end de fleste professionsbacheloruddannelser. På læreruddannelsen er det f.eks. kun 13 procent af studietiden, der foregår i praktik.

At eksperimentere med nye måder at tilrettelægge uddannelse på kræver, at det basale læringsmiljø er i orden

Uddannelse af sygeplejersker er altså en fælles opgave. En opgave hvor både professionshøjskole, hospital og kommune skal løfte hver sin del. Derfor er det meget positivt, at uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nu tilfører 44 millioner kroner til sygeplejerskeuddannelsen på landsplan for at sikre en bedre overgang mellem teori og praksis. Og det er vel at mærke midler uden snævre bindinger, hvilket betyder, at vi som professionshøjskole kan få plads til at eksperimentere for at se, hvordan pengene giver mest værdi for de sygeplejerskestuderende.

På Københavns Professionshøjskole har vi allerede i dag flere indsatser, som er med til at styrke uddannelsen af vores sygeplejerskestuderende og forberede dem på den praksis, de møder i virkelighedens sundhedsvæsen. Vi bruger f.eks. vores Praksis- og Innovationshus på Nørrebro i København til at binde virkelighed og teori bedre sammen. Husets simulationsmiljøer giver studerende gode muligheder for at teste og udvikle deres færdigheder. Det kan for eksempel være måling af lungefunktion eller anlæggelse af venekateter. Eller det kan være træning af akutte scenarier, hvor der skal tænkes og handles hurtigt. Når vores sygeplejerskestuderende træder ind i huset, træder de samtidig ’ud i praksis’.

Brug for støtte

Men vores sygeplejerskestuderende har også brug for bedre støtte, når de ude i rigtig praktik. Og der er heldigvis rigtig gode eksempler på, at de også får den støtte, men vi skal gøre det endnu bedre. Den udfordring har Københavns Professionshøjskole sammen med Region Hovedstaden og Nordsjællands Hospital, Halsnæs og Frederikssund kommuner taget op. Vi vil nemlig gerne etablere og indrette en mindre afdeling på Nordsjællands Hospital i Frederikssund, hvor 16 senge med medicinske patienter skal skabe rammerne for et nyt og hidtil uset ambitiøst uddannelsesmiljø for de sygeplejerskestuderende. Et uddannelsesmiljø der rækker på tværs af hospital og kommune. Vi kalder det indtil videre et ’praksishospital’ eller et ’uddannelseshospital’. Og her kan de nye midler fra Uddannelses- og Forskningsministeriet hjælpe, så ideen faktisk kan blive til praksis.

Uddannelseshospitalets praktikpladser skal ikke erstatte de ’almindelige’ praktikpladser, der allerede findes på hospitalerne. Men de skal være med til at udvikle måderne, som vi tilrettelægger praktikken på. Så vi får styrket koblingen mellem teori og praksis og samtidig styrket den sygeplejerskestuderendes blik for sammenhængen i det enkelte patientforløb ved give dem mulighed for at følge patienten på tværs af grænserne mellem hospital og kommune. I sidste ende skal det gerne ende med, at de nyuddannede sygeplejersker er endnu bedre rustet til deres første job.

Praksischok

At eksperimentere med nye måder at tilrettelægge uddannelse på kræver, at det basale læringsmiljø er i orden. Derfor er det bidende nødvendigt, at der er tilstrækkeligt med kliniske vejledere i praktikken, så de studerende får de bedst mulige læringsbetingelser. Det kan være svært at prioritere denne opgave, når driften er presset. Men det kan lykkes, hvis region og kommune prioriterer uddannelsesopgaven og gør uddannelse af sygeplejersker til en topledelsesprioritet.

Dansk Sygeplejeråd laver med jævne mellemrum undersøgelser blandt de nyuddannede sygeplejersker, der viser, at mange bliver sygemeldt i løbet af det første år på grund af et presset arbejdsmiljø. At de får et ’praksischok’. Der er ingen tvivl om, at der bliver løbet hurtigt ude på hospitalerne, og der er brug for flere investeringer. Men en styrket overgang fra teori til praksis i studietiden kan forhåbentlig også være med til at sikre, at flere nyuddannede sygeplejerske føler sig bedre rustet, når de møder patienterne ude i virkeligheden. Det er i hvert tilfælde ambitionen. Og derfor skal der lyde en tak til Ane Halsboe-Jørgensen for at gøre det muligt at sætte nye initiativer i gang, der kan understøtte dette.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden