Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Klaus Holsting/Ritzau Scanpix
Foto: Klaus Holsting/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.politikensundhed@pol.dk


Sundhedsordfører, praktikere og studerende: At skaffe 1.000 ekstra sygeplejersker starter ved uddannelsen

Nu går arbejdet i gang med at finde de 1.000 ekstra sygeplejersker. Vi skal uddanne flere, få flere gennem studiet og samtidig ruste de nyuddannede sygeplejersker til arbejdslivet, skriver en række debattører i dette indlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hver fjerde sygeplejerskestuderende bliver aldrig færdig med uddannelsen. Det betyder, at der hvert år er 1.000 studerende, der alligevel ikke bliver sygeplejersker. Det er mange, og det er ærgerligt – ikke bare for de studerende selv, men også for samfundet, som akut mangler sygeplejersker. Derfor er det også et af de steder, vi bør rette blikket imod, når vi i løbet af de næste par år skal have skaffet 1.000 ekstra sygeplejersker.

Det bliver ikke nogen nem opgave. Politisk tog man et stort og vigtigt skridt, da man med finansloven sikrede penge til at ansætte 500 flere sygeplejersker på sygehusene allerede fra næste år og yderligere 500 flere fra 2021.

Nu går arbejdet i gang med at finde dem. Og en væsentlig del af den indsats starter på sygeplejerskeuddannelsen, hvor vi skal uddanne flere, få flere gennem studiet og samtidig ruste de nyuddannede sygeplejersker til arbejdslivet. Det er man godt i gang med i Holbæk.

Tæt samarbejde med praktikstederne

Professionshøjskolen Absalons sygeplejerskeuddannelse i Holbæk har kun halvandet år på bagen, men et centralt mål er netop at få flest muligt til at gennemføre uddannelsen og at ruste de nyuddannede til arbejdet som sygeplejersker. Det skal blandt andet ske gennem tæt kobling mellem teori og praktik, fokus på hele patientforløb og gennem faste, individuelle studiesamtaler – også når studerende falder fra.

Når studerende ikke gennemfører uddannelsen, kan det skyldes, at de ikke oplever, at der er god nok sammenhæng mellem teoribøgernes idealforløb og den hverdag, der findes i praksis. Her kan vejledning og samtaler være en vigtig strategi, men det kan også forebygges ved at arbejde tæt sammen med praktikstederne.

Det tætte samarbejde er ofte forudsætningen for succes, og det er også erfaringen i Nordvestsjælland, hvor kommuner, psykiatri og sygehus har opbygget en tæt samarbejdsrelation, og hvor der er gjort meget for at nedbryde barrierer og fordomme sektorerne imellem. Eksempelvis tilrettelægges alle praktikperioder i samarbejde, og der lyttes til hinandens ideer og praktiske muligheder. Den ånd smitter af på de studerende.

Danmarksmestre i overgange

I Holbæk har man arbejdet med praktikken på en ny måde, hvor man lærer at gå i patientens fodspor hen over sektorgrænsen. I stedet for at praktikperioden enten er på sygehuset eller i en kommune, så følger man også patienten på tværs. Denne helhedsforståelse ruster de kommende sygeplejersker til arbejdslivet, fordi det gør det lettere for dem at navigere i sundhedsvæsenets Bermudatrekant. Målet er studerende, der er danmarksmestre i overgange.

Meget tyder på, at arbejdspresset er for hårdt og ansvaret for stort for mange nye sygeplejersker

Et andet tiltag er Region Sjællands største sundhedsfaglige læringscenter på Holbæk Sygehus. Her kan alle faggrupper – både færdiguddannede og studerende – træne deres færdigheder i et simulationsafsnit uden patienter. Da sygeplejerskeuddannelsen kun ligger 800 meter væk, kan de studerende have teori om formiddagen og praksisnære øvelser i realistiske omgivelser om eftermiddagen. Netop koblingen mellem teori og praksis er noget af det allervigtigste, hvis man spørger de studerende om, hvad der får dem til at blive hængende på studiet.

På tværs af undervisningen på professionshøjskolen og i praktikken skal de studerende arbejde med deres ’portfolio’. Her skal de løbende skrive ned, hvad der undrer dem, og hvilke refleksioner de gør sig i forhold til konkrete patientforløb. Denne konkrete viden danner samtidig basis for eksamenerne, så det er ægte borgere og ikke fiktive cases, som eksamen handler om. Sidste års censorrapport vidner om, at denne tilgang gør de studerende gode til at koble teori og praktik.

De studerende i Holbæk fortæller, at oplevelsen af struktureret individuel opfølgning samt den tætte kobling mellem uddannelsen og praktikstederne har stor betydning for, at de oplever en veltilrettelagt uddannelse. De er ikke i tvivl om, at det gør en forskel for fastholdelse og uddannelsens kvalitet.

Arbejdspresset er for hårdt

Fastholdelse er dog ikke kun et anliggende for uddannelsesstederne. Meget tyder på, at arbejdspresset er for hårdt og ansvaret for stort for mange nye sygeplejersker. Tal fra Dansk Sygeplejeråd viser, at 8 procent af de nyuddannede sygeplejersker har været sygemeldt på grund af psykiske faktorer i løbet af deres første år som sygeplejersker. Tallene viser til gengæld også, at andelen er lavere blandt nyuddannede, som har været igennem et vellykket introduktionsforløb og først får alene-ansvar, når de føler sig parat.

På Holbæk Sygehus og i kommunerne i nærheden forsøger man blandt andet at ruste de studerende til virkeligheden ved at oprette studiejob til studerende. Sværhedsgraden øges i takt med, at uddannelsen fylder flere kompetencer på. Dermed kan de studerende forhåbentlig undgå det chok, som mange oplever, når de møder virkeligheden i deres første fuldtidsjob.

Der er altså mange veje til at få flere sygeplejestuderende godt gennem studiet og flere tilfredse sygeplejersker godt i gang med deres arbejdsliv. Det er nogle af de veje, vi skal gå i hele landet, hvis vi skal nå målet om 1.000 flere sygeplejersker. Det kræver politisk og ledelsesmæssig vilje, engagerede undervisere og studerende og den nødvendige økonomi til at understøtte høj kvalitet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden