0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lizette Kabré, SDCC
Foto: Lizette Kabré, SDCC

Sundhedspersoner kan med fordel begynde at arbejde efter et relationelt sundhedsbegreb, skriver sundhedsfremmechef i Steno Diabetes Center Copenhagen, Morten Hulvej Rod

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Sundhedsfremmechefens nytårsforsæt: Slut med at sprede dårlig samvittighed

Mange i sundhedsbranchen er optaget af egen livsstil. Vi har styr på vores KRAM. Men vi bør tage et kritisk blik på de normer og værdier, som vi er med til at pådutte vores omgivelser, skriver Morten Hulvej Rod i sit nytårsforsæt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Gad vide hvor stor en andel af danskernes nytårsforsætter, der handler om sundhed? Rygestop, fitness, vægttab, hvid januar og løbeture i de nye tights, der lå under juletræet. Tilføj selv dine egne ønsker for det nye år.

Vi, der arbejder i sundhedsbranchen, skulle måske bruge anledningen til at se vores eget forhold til sundhed efter i sømmene. Og her tænker jeg ikke på vores personlige livsstil. Nærmest tværtimod. Der er nemlig brug for, at vi fokuserer på at skabe en sund verden, som er værd at leve i.

Lad mig skubbe lidt til opfattelsen af, hvad sundhedsfremme indebærer – og lad mig for alt i verden ikke sprede skyld og dårlig samvittighed via mit arbejde

For nyligt oplevede jeg, at en god kollega kiggede forskrækket op fra kagefadet, da jeg kom gående forbi. »Åh nej, nu kommer sundhedsfremmechefen, mens jeg tager et stykke kage!« sagde hun.

Af ren solidaritet tog jeg straks et stykke og beroligede hende med, at jeg selv er mere end almindeligt glad for kage. Så grinede vi af det, og arbejdsdagen gik videre.

Denne lille oplevelse har sat sig fast i min bevidsthed og giver nu anledning til, at jeg offentligt vil deklarere mit nytårsforsæt: Lad mig skubbe lidt til opfattelsen af, hvad sundhedsfremme indebærer – og lad mig for alt i verden ikke sprede skyld og dårlig samvittighed via mit arbejde. Ikke blot fordi det er kontraproduktivt i forhold til at få folk til at ændre livsstil, sådan som jeg har skrevet om tidligere, men fordi det er decideret usundt.

Jeg vil foreslå, at vi, der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse, bruger skiftet til det nye årti til at tage et kritisk blik på vores egne ideer om, hvad sundhed indebærer, og dermed hvad vi i grunden arbejder for at fremme.

Mange af os i sundhedsbranchen er som privatpersoner optaget af vores egen livsstil. Vi går op i vores mad, dyrker motion, drikker med måde og forsager tobakken. Netop derfor bliver det ekstra vigtigt, at vi anlægger et kritisk, refleksivt blik på de normer og værdier, som vi – i et professionelt og velment ærinde – er med til at pådutte vores omgivelser.

Fra KRAM til mental sundhed

Generelt har forebyggelsen det sidste årti været spændt ud mellem to poler: På den ene side et stærkt fokus på de såkaldte KRAM-faktorer – kost, rygning, alkohol, motion – og på den anden side en tiltagende opmærksomhed på mental sundhed.

KRAM-fokuseringen har været genstand for kritik, blandt andet fordi vægten lægges på den individuelle livsstil, snarere end på de sociale forhold, der på et mere grundlæggende niveau definerer folks muligheder for at leve et sundt liv.

I den livsstilsorienterede forebyggelse bliver sundhed defineret som fravær af sygdom – og det overordnede mål er at øge den gennemsnitlige levealder. Midlerne til at nå dette mål er typisk strukturelle tiltag, som vi har set et forbilledligt eksempel på i den netop vedtagne tobaksaftale.

Er en tilstand af fuldstændigt velbefindende opnåelig? Og er den overhovedet værd at stræbe efter?

I løbet af 2010erne er der blevet stadigt større opmærksomhed på mental sundhed. I sundhedsfremmekredse har man sågar talt om ”det dobbelte KRAM”, hvor den vanlige betydning bag forkortelsen er blevet suppleret med ”Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring”.

Andre taler blot om trivsel eller psykosocialt helbred. Fra politisk side har der også været stigende interesse, særligt i de senere år, hvor de unges (og ikke mindst de unge kvinders) mentale sundhed har været genstand for bekymring.

Bredt sundhedsbegreb øger pres

Bag interessen, bekymringen og indsatserne rettet mod den mentale sundhed ligger en bredere forståelse af sundhed end i den traditionelle forebyggelse. I WHOs Ottowa charter beskrives målet som »en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende«.

Denne tekst har noget nær bibelstatus inden for sundhedsfremmeforskningen, og derfor er det også næsten kættersk at stille spørgsmålstegn ved den. Men helt ærligt: Er en tilstand af fuldstændigt velbefindende opnåelig? Og er den overhovedet værd at stræbe efter?

Sundhed er, når folk er i stand til at leve det liv, som de selv gerne vil – afstemt med deres omgivelser og kroppens tilstand i øvrigt

Overordnet mener jeg, at det er positivt, at mental sundhed er kommet højt på dagsordenen, særligt når det handler om at styrke indsatsen over for psykiske lidelser. Og det har været helt nødvendigt at bryde med det rene KRAM-fokus.

Men jeg er ikke sikker på, at det brede sundhedsbegreb er kommet for at blive. Faren er i hvert fald, at vi øger presset på folk for at leve op til uopnåelige idealer. Måske er det på tide, at vi bevæger os et nyt sted hen – og som sædvanligt i den slags situationer kan det være en god ide at kigge efter i historiske værker.

En sund verden

Den medicinske filosof og læge Georges Canguilhem skrev i 1940erne om sundhed, som noget der ikke kan defineres objektivt på baggrund af bestemte biologiske parametre. Sundhed opstår for en person, når denne er i stand til at tilpasse sig omgivelserne og sin konkrete livssituation – hvor vanskelig den end måtte være.

Styrken ved dette sundhedsbegreb er, at det er relationelt. Kilden til sundhed findes ikke i individet alene, men i forholdet mellem mennesker og omgivelser. Som sundhedsperson må man derfor interessere sig mindst lige så meget for omgivelserne – både de sociale og de fysiske – som for den enkelte person. Det fritager ikke folk fra et personligt ansvar for deres egen sundhed, men det understreger, at der hverken er grund til skyldfølelse eller dårlig samvittighed, hvis man er et almindeligt uperfekt menneske i en uperfekt verden.

Sundhed er, når folk er i stand til at leve det liv, som de selv gerne vil – afstemt med deres omgivelser og kroppens tilstand i øvrigt.

Derfor må vi som sundhedsfolk også fokusere vores indsats på at skabe en sund verden, mens vi bevarer en åbenhed over for, hvad sundhed måtte indebære for den enkelte person.

Godt nytår!

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden