0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dorthe Boe Danbjørg,næstformand for Dansk Sygeplejeråd, og Annette Bendixen, formand for Fagligt Selskab for Konsultation- og Infirmerisygeplejersker.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.politikensundhed@pol.dk


Sygeplejersker: Avancerede praksis-sygeplejersker kan give kortere ventetider i almen praksis

Allerede i dag kan sygeplejersker med fordel aflaste praktiserende læger, og mulighederne bliver blot endnu større de kommende år, når en ny type praksis-sygeplejersker bliver udklækket. Det skriver en formand og næstformand fra sygeplejerskeområdet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Antallet af sygeplejersker i almen praksis er steget med cirka otte procent siden 2011, og i dag er cirka hver femte medarbejder i almen praksis en sygeplejerske. Det giver god mening. Mange steder er der mangel på praktiserende læger, og samtidig skal flere og flere opgaver varetages i det nære sundhedsvæsen. Sygeplejersker kan være med til at frigive noget af den tid, lægerne lige nu mangler.

En af de opgaver, som ikke længere skal varetages på sygehusene, men i stedet flyttes tættere på borgerne, er behandlingen og kontrollen af et stort antal patienter med KOL og diabetes.

Den udvikling er allerede godt i gang. I en undersøgelse blandt sygeplejersker ansat i almen praksis, svarer 70 procent, at de i større grad varetager selvstændige årskontroller af borgere med kronisk sygdom som KOL, diabetes og astma i 2019 sammenlignet med i 2018.

Ny type sygeplejersker kan løse mange opgaver

Også en lang række andre opgaver vil i større eller mindre omfang kunne varetages af sygeplejersker. Ud over kontrol og undervisning til patienter med kroniske sygdomme i velkendte forløb, vil sygeplejersker også kunne have en del af kontakten til de borgere, som er på den anden side af sygdom og skal videre med livet igen. Det ved vi, at de er rigtig gode til.

De kan også tage sig af for eksempel behandling af borgere med lettere psykiske lidelser, som for eksempel angst og depression, og behandling af akutte infektioner som halsbetændelse, øjenbetændelse og urinvejsinfektioner samt flere andre opgaver.

Der er altså masser af muligheder for at lette presset på almen praksis, hvis vi tør udnytte sygeplejerskernes potentiale

Og rækken af opgaver bliver endnu længere, når de første danske APN-sygeplejersker (Advance Practice Nurse) får eksamensbeviset i hånden i 2021. Kandidatuddannelsen i avanceret klinisk sygepleje findes allerede i lande som Holland, USA, Australien, Canada og England. Her kan APN-sygeplejerskerne inden for et afgrænset område blandt andet vurdere symptomer samt justere eller igangsætte behandling inden for akutte eller kroniske sygdomme, lige som de kan give den vejledning og sygepleje, som mange borgere med komplekse problemstillinger har brug for. Blandt andet fordi de har større viden om farmakologi.

Kan lette presset på almen praksis

Det er alt sammen kompetencer, der giver APN-sygeplejersker mulighed for at arbejde på et mere avanceret niveau. Sådan vil det også være for de nye APN-sygeplejersker i Danmark, som også vil kunne bidrage med særlige kompetencer i forhold til det vigtige samarbejde mellem kommune, almen praksis og sygehus.

Der er altså masser af muligheder for at lette presset på almen praksis, hvis vi tør udnytte sygeplejerskernes potentiale. Og gevinsterne er mange. Undersøgelser viser, at APN-sygeplejersker opnår lige så gode eller bedre resultater sammenlignet med læger for den type opgaver, som APN-sygeplejerskerne har fået ansvaret for. Og ikke mindst viser forskningsresultater, at det for patienterne betyder samme eller højere patienttilfredshed.

Vigtigt skridt

Almen praksis er presset på antallet af opgaver, og det kan give ventetid for borgerne, som også kan opleve, at det er svært at få akut hjælp i dagtimerne eller besøg, hvis de ikke selv kan komme til lægen. Her kan APN-sygeplejersker være med til at aflaste, og selvom det kun er et par stykker af de nuværende APN-studerende, der kommer fra almen praksis, svarer cirka 40 procent i en mindre ikke-offentliggjort undersøgelse fra DSR, at det er et af de steder, de godt kunne tænke sig at arbejde efterfølgende.

Med et sundhedsvæsen, der bliver stadig mere komplekst, og med flere ældre og flere, der lever med kroniske sygdomme, er der brug for, at vi hele tiden sikrer nok medarbejdere og de rette kompetencer, også i almen praksis. Det er vigtigt, at vi åbner blikket for, hvad det er for nogle opgaver, sygeplejersker kan varetage, men også at vi sikrer den nødvendige videre- og efteruddannelse. Her er APN-sygeplejersker et vigtigt skridt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden