0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sara Gry Striegler tv. og Randi Brinckmann.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Randi Brinckmann og Sara Gry Striegler: Politikerne skal turde nytænke fremtidens sundhedsvæsen

1.000, 2.000 eller 5.000 sygeplejersker gør det ikke alene. Hvis vi skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen på en meningsfuld måde, kræver det politikere med visioner og mod til at vise den nye vej, skriver Randi Brinckmann og Sara Gry Striegler fra hhv. Københavns Professionshøjskole og Dansk Design Center.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning


Der skal uddannes flere sygeplejersker til det danske sundhedsvæsen. Budskabet gentages med jævne mellemrum på Christiansborg, og det er helt korrekt, at sundhedspersonalet på de danske hospitaler har rasende travlt og trænger til flere hænder. Ikke mindst i takt med at demografien presser os på flere fronter.

Men vi vil gerne udfordre politikerne til at tænke længere end en enkelt valgperiode eller to. Længere end 2025-planer og indfrielse af valgløfter. Politikerne skal turde stille sig selv spørgsmålet, om de klamrer sig fast til forestillingen om et sundhedsvæsen, der ikke matcher fremtiden? For vi kan ikke nøjes med at forlænge vores nuværende sundhedsvæsen på brædder år efter år.

Vi vil gerne udfordre politikerne til at tænke længere end en enkelt valgperiode eller to

På Københavns Professionshøjskole og i Dansk Design Center arbejder vi med at forme fremtidens sundhedsvæsen ved at uddanne kompetente og nytænkende sundhedsprofessionelle og designe og udvikle et sundhedsvæsen, der matcher fremtidens behov – med mennesket i centrum. Og der er allerede både viden og værktøjer til at handle for fremtiden nu.

Vi ved, at der frem mod 2050 vil ske en tredobling af sundhedsudgifterne, alene fordi middellevetiden stiger fra 81 til 86 år. Der vil være flere mennesker, der har kroniske sygdomme og dertil mere komplekse sygdomsmønstre. Borgerne vil have andre og højere forventninger til sundhedsvæsnet end i dag.

Allerede i dag ser vi begyndelsen på en tendens til, at borgerne bliver ’sundhedsforbrugere’, der selv søger information om og tager en aktiv rolle i deres eget sygdomsforløb. Nye teknologiske paradigmer vil skabe forandringer i vores måde at arbejde og arbejde sammen på. Det vil for eksempel kunne ses i patientens møde med sygeplejersken, men også mere overordnet i relationen og samarbejdet mellem det offentlige og det private.

Som uddannelsesinstitution er Københavns Professionshøjskole optaget af, hvad den stigende interesse for sundhed betyder for fremtidens sundhedsvæsen. Vi uddanner fremtidens sundhedsprofessionelle, og derfor er det vigtigt at vide, hvad der sker, når flere søger mere viden om sundhed. Når flere patienter selv er villige til at spendere flere private kroner på sundhed.

Det bliver mere normalt, at patienterne kan rejse derhen, hvor de kan få lige præcis den behandling, som de ønsker – i Danmark eller i udlandet. Hvis de da har råd til det. Betyder det ikke, at grænserne mellem offentlige og private aktører udviskes fremadrettet? Og kommer vi til at se en øget ulighed i samfundet i noget så grundlæggende som vores sundhed og ret til behandling? Det er svære, men vigtige spørgsmål, som politikerne skal turde stille og afsøge svar på.

Det bliver mere normalt, at patienterne kan rejse derhen, hvor de kan få lige præcis den behandling, som de ønsker

Dansk Design Center har i vores arbejde med at forme og udvikle fremtidens velfærd sammen med Københavns Professionshøjskole og en række andre aktører på sundhedsområdet set på mulige scenarier for fremtidens sundhedsvæsen. Mere end 4.000 sundhedsfaglige, innovatører og beslutningstagere fra ind- og udland har allerede oplevet og udforsket de fire forskellige retninger:

  1. Det meste for de fleste. På mange måder ser vi ind i det sundhedsvæsen, som vi kender. Men den store forskel er, at Danmark ikke er på forkant og i førertrøjen nogen steder. Vi bliver nødt til at prioritere, at de fleste kan få behandlet det meste – men vi får ikke råd til at behandle specielle sygdomme.
  2. Forebyggelse sætter dagsordenen. Det handler om at skabe et sundt samfund. Vi begrænser alt, der kan fremme sygdom og hæmme det gode lange liv. Og et nyt, stort Forebyggelsesministerium kommer til at definere, hvad det gode liv egentlig er.
  3. Det sunde menneske. Vi kan ikke komme uden om det. En sund krop er vigtig, og de fleste bliver mere og mere optaget af deres personlige fysiske og psykiske sundhed. En stor del af befolkningen vil købe sig til ydelser i det private marked, mens det offentlige sundhedsvæsen mere bliver en forsyningsvirksomhed, der løfter bunden af samfundet.
  4. Sundhedsbazar. I virkeligheden er sundhed meget mere end det fysiske – kroppen. Sundhed handler om livet selv og en søgen efter mening. Fra mange sider gøres der op med det snævre og lukkede syn på sygdom, og der åbnes en larmende sundhedsbazar af divergerende og rivaliserende tilgange. Vi kombinerer medicin med hypnose og mental træning. Det offentlige er stadig en aktør på området, men nok mest af alt til at binde sundhedslandskabet sammen.

1.000 sygeplejersker gør det ikke alene

Det bliver nok ikke et af disse scenarier alene – men en kombination. Men de fire scenarier tegner et samlet billede af de mulige fremtider og ikke mindst de potentialer, udfordringer og dilemmaer, som de vil bringe med sig. Det er såvel politikere som aktører på tværs af sundhedssektoren nødt til at forholde sig til.

En ting er sikkert. 1.000, 2.000 eller for den sags skyld 5.000 sygeplejersker gør det ikke alene. Hvis vi skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen på en meningsfuld måde, kræver det politikere med visioner og mod til at vise den nye vej. Vi må være nysgerrige, åbne og eksperimenterende – og arbejde på tværs af offentlige institutioner og private virksomheder - for opgaven bliver ikke nem. Teknologi bliver et afgørende værktøj – men det skal være aktørerne i sundhedssektoren, som kender de menneskelige behov, der sætter retningen – ikke de magtfulde tech-giganter.

Hvis vi skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen på en meningsfuld måde, kræver det politikere med visioner

Vi kender begrebet frikommuner i Danmark, hvor udvalgte kommuner undtages statslige regler for af afprøve nye og mere effektive løsninger. Måske skulle man overveje ’frisundhedsvæsener’. I Danmark har vi alle forudsætninger for at skabe et førende sundhedsvæsen – kompetente medarbejdere, adgang til teknologi og kvalitetsdata og en grundlæggende etos for vores sundhedsvæsen, der sætter mennesket i centrum.

Mon ikke vores politikere generelt og vores sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i særdeleshed, kunne tænke sig en dialog der går ud over ressourcedrøftelserne. En dialog hvor vi overvejer, hvilke nye værktøjer vi kan tage i brug, så vi sammen kan fremtidssikre vores fælles sundhed. Vi vil gerne bidrage i den dialog.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden