0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto

Anne Bloch Thomsen, medicinsk direktør i Pfizer Danmark og Lars Møller, administrerende direktør i Pfizer Danmark.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Medicinalvirksomhed om at udvikle ny antibiotika: Danmark skal kæmpe for bedre økonomiske incitamenter

Direktører i Pfizer Danmark efterspørger bedre økonomiske forhold for udviklingen af ny antibiotika, for at fremtidens infektioner kan bekæmpes effektivt. De har samtidig ros til sundhedsministeren.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark er i mange henseender et smørhul. Vi har tillid, velfærd og hygge. Og så har vi været dygtige til at begrænse udviklingen af antibiotikaresistens, én af nutidens største trusler mod den globale folkesundhed. Derfor kan vi danskere stadigvæk sove i tryg forvisning om, at hvis vi får en infektion, så kan den håndteres effektivt med en recept på antibiotika udskrevet af lægen eller på hospitalet. Sådan er det i hvert fald indtil videre.

Men fremtiden kan se anderledes ud, for i andre dele af verden er antibiotikaresistens allerede et stort problem. For eksempel i Italien, hvor en rapport fra det europæiske center for sygdomskontrol fra 2017 beskriver »hyper-endemiske« – det vil sige ekstremt høje – niveauer af resistente bakterier. Skal man have lavet et større indgreb på et italiensk sygehus er risikoen for at få en infektion, som ikke kan behandles nu »en signifikant mulighed«. Det er skræmmende – særligt med tanke på hvor mange danskere der besøger Italien i løbet af et år og vice versa.

Bakterier respekterer nemlig ikke landegrænser, og man kan ikke tage dem i tolden. Antibiotikaresistens er således en verdensomspændende udfordring, der kun kan håndteres af en verdensomspændende indsats. Derfor er det glædeligt at se sundhedsminister Magnus Heunicke (S) gå aktivt ind i det globale samarbejde mod antibiotikaresistens, og se at ministeren lægger kræfter og tid i at skabe et økonomisk fundament for det kommende forskningscenter The International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions (Icars), som skal forske i og rådgive om god brug af antibiotika i især udviklingslande.

Træk på alle gode kræfter

Centret vil få et fantastisk godt hjem i Danmark. Vi har både dygtige forskere, en stærk tradition for engagement i udviklingsarbejde og positive erfaringer med at begrænse overforbrug af antibiotika blandt både dyr og mennesker.

Magnus Heunickes ministerkollega udviklingsminister Rasmus Prehn (S) sagde det for nylig kort og klart til Weekendavisen: »Kan vi sikre, at vores viden og metoder udbredes til udviklingslande, kan vi gøre en forskel.«

Antibiotikaresistens er en sag for os alle, og ingen kan knække koden alene

Det vil vi gerne være med til hos Pfizer. Vi har i mange år været engageret i kampen mod resistente bakterier på flere fronter. Fra udvikling af ny antibiotika og innovative vacciner til at drive overvågningsdatabasen Atlas, som vi stiller til rådighed for myndigheder, virksomheder og offentligheden over hele verden. Vi støtter også en række programmer, der promoverer hensigtsmæssig brug af antibiotika, og så arbejder vi målrettet på at reducere vores eget aftryk på miljøet gennem skarp kontrol med vores antibiotikaproduktion. Vi mener med andre ord, at vi har noget at bidrage med, og at vi – ligesom andre virksomheder, der har erfaring med antibiotikaområdet – kan og skal bidrage. Vi stiller derfor gerne vores erfaringer til rådighed.

Vi har brug for ny antibiotika

Det store fokus på antibiotikaresistens bør også medføre en diskussion af, hvordan vi gør udvikling af ny antibiotika til en bæredygtig forretning.

Som vi tidligere har beskrevet i Altinget, er de økonomiske incitamenter for at udvikle nye antibiotika meget begrænsede. Ny antibiotika bliver gemt på hylden til de allerværste tilfælde, og sådan skal det også være, men det betyder også, at de ikke giver firmaerne nogen indtægt. Og for en industri, hvor det i gennemsnit tager 12 år og koster 10-12 milliarder at udvikle et nyt lægemiddel, er det ikke en bæredygtig forretning.

For en industri, hvor det i gennemsnit tager 12 år og koster 10-12 milliarder at udvikle et nyt lægemiddel, er det ikke en bæredygtig forretning

Det har EU-Kommissionen allerede erkendt og peger i sin ’One Health action plan mod antibiotikaresistens’ på behovet for nye økonomiske modeller, der kan fremme udvikling af nye antibiotika, vacciner og diagnostika til bekæmpelse af antibiotikaresistens.

Vi håber, at Danmark – ligesom det er tilfældet med Icars – vil gå forrest i forhold til at udforske nye modeller, der øger mulighederne for fortsat at investere i udvikling af ny antibiotika.

Antibiotikaresistens er en sag for os alle, og ingen kan knække koden alene, men vi glæder os over, at de danske politikere er så langt fremme i kampen, og vi tror på, at Danmark har en mulighed for at lede verden i den rigtige retning.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden