0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lizette Kabré, SDCC
Foto: Lizette Kabré, SDCC
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Sundhedsfremmechef: Overvægt er ikke ’det nye tobak’

Hvis vi skal forebygge overvægt, er det nødvendigt at gribe til andre midler end dem, vi kender fra tobaksområdet. Svær overvægt er nemlig ikke blot et spørgsmål om livsstil, skriver sundhedsfremmechef Morten Hulvej Rod.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politikere og fagfolk på forebyggelsesområdet retter i stigende grad opmærksomheden mod overvægt – ikke mindst børneovervægt – som en af tidens helt store udfordringer for folkesundheden. Måske er overvægt endda ved at overtage tobakkens rolle som hovedfokus for forebyggelsen. Men hvis vi skal forebygge overvægt, er det nødvendigt at gribe til andre midler end dem, vi kender fra tobaksområdet.

Svær overvægt er nemlig ikke blot et spørgsmål om livsstil.

Politikens forside kunne man for nyligt læse, at svært overvægtige oftere rammes af sygdomme end rygere. I artiklen blev svær overvægt omtalt som en ’livsstilsfaktor’, der blev holdt op imod de traditionelle KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion).

Svær overvægt er et alvorligt sundhedsmæssigt problem, og det er helt nødvendigt med en forebyggende indsats

Svær overvægt er et alvorligt sundhedsmæssigt problem, og det er helt nødvendigt med en forebyggende indsats. Det er imidlertid uheldigt at benævne svær overvægt som netop en livsstilsfaktor. Forfatterne til den rapport, der dannede grundlag for artiklen, bruger da også det lidt mere neutrale ’risikofaktor’, mens andre argumenterer for, at svær overvægt i sig selv bør betragtes som en sygdom. Det er værd at hæfte sig ved sprogbrugen, fordi forskellige begreber peger på forskellige former for løsninger.

Hvis vi betragter svær overvægt som en livsstilsfaktor på linje med rygning, må indsatserne nødvendigvis rette sig primært mod de overvægtiges livsførelse – mod deres kostvaner og fysiske aktivitet. Vi ved imidlertid fra forskningen, at individrettede livsstilsinterventioner har begrænset effekt og ikke kan stå alene. Vi ved også, at denne form for indsatser ofte ledsages af følelser af skyld og utilstrækkelighed hos de personer, der deltager i dem uden at opnå, endsige være i stand til at bevare, det ønskede vægttab. Og at man dermed kan forstærke en negativ spiral af stress og stigma hos dem, man ellers forsøger at hjælpe.

Skal vi for alvor forebygge overvægt, må vi styre uden om følgende tre faldgruber:

1. At se overvægt som et individuelt ansvar

Hvis vi ser overvægt – og svær overvægt - som et spørgsmål om livsstil, kommer vi let til at placere ansvaret hos det enkelte individ. Dermed kommer vi også til at ramme forkert i vores bestræbelser på at skabe forandring.

En effektiv forebyggelsesindsats må adressere de sociale sammenhænge, der er med til at forme vores liv: Vores familier, vores netværk, vores lokalmiljøer.

Ansvaret for at skabe forandring er i sidste ende politisk, fordi det handler om, hvordan vi indretter vores samfund; herunder ikke mindst hvordan vi regulerer fødevareindustri og detailhandel.

2. At se overvægt som et isoleret problem

Overvægt må ses i lyset af – og forandres via – de generelle sociale og sundhedsmæssige forhold i menneskers liv. Selvom vi ved, at kost og fysisk aktivitet spiller en væsentlig rolle for vægtudviklingen, er det vigtigt at anerkende, at de bagvedliggende årsagssammenhænge er langt mere komplekse.

Genetiske forhold spiller en rolle, men der er også meget, der tyder på, at miljømæssige påvirkninger og stressorer har afgørende betydning. Der er en betydelig social ulighed i overvægt, og derfor må forebyggelsen tage højde for de sociale forskelle i folks levevilkår og ressourcer, der ikke kun har betydning for deres vægt, men for deres sundhed og livschancer generelt. Derfor kan overvægt heller ikke løses gennem enkeltstående snuptag i form af medicinsk eller kirurgisk behandling.

3. At fokusere forebyggelsen gennem enkeltstående indsatser

Det betyder, at forebyggelsen ikke kan lykkes, hvis vi fokuserer på enkeltstående indsatser, der alene adresserer vægt. I familierne finder forebyggelse af overvægt for eksempel sted, når sundhedsplejersker rådgiver om amning og samtidig forsøger at fremme en sund tilknytning mellem børn og forældre.

Forebyggelse af overvægt foregår også i skolerne, hvor sund og billig skolemad, fysisk aktivitet og trivselsfremmende indsatser i første omgang understøtter børnenes læring og fællesskaber.

Og i vores byer kan trafikplanlægning og boligpolitik være med til at fremme aktiv transport og bevægelse i byrummet, der er godt for klimaet, skaber tryghed i nærmiljøerne, og som samtidig fremmer borgernes muligheder for fysisk aktivitet.

At forebygge overvægt er en særdeles kompleks opgave

I ingen af disse eksempler er forebyggelse af overvægt det primære rationale – det er snarere en sekundær gevinst. Ikke desto mindre er det strukturelle og generelt sundhedsfremmende tiltag som disse, der har potentiale til reelt at forebygge – og ikke blot symptombehandle – svær overvægt.

Derfor er det også afgørende, at vi ikke betragter overvægt som ’det nye tobak’ og blot viderefører det individrettede fokus, der følger med KRAM-tænkningen.

At forebygge overvægt er en særdeles kompleks opgave, der rækker langt ud over sundhedsområdet, og som kalder på partnerskaber og samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer om en bred sundhedsfremmende dagsorden.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden