0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


KL: Danmark skal have politisk forpligtende sundhedsfællesskaber

Danmark skal gå samme vej som Norge, der med sine nye, forpligtende sundhedsfællesskaber skaber bedre sammenhæng og lægger kimen til en fremtidssikring af sundhedsvæsnet, skriver KL’s formand og næstformand, Jacob Bundsgaard (S) og Martin Damm.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I sidste uge blev vi overhalet inden om af vores norske naboer. De har nemlig besluttet en reform, som indfører »Helsefellesskaber« – en organisering, der minder utrolig meget om de sundhedsfællesskaber, vi har talt om så længe herhjemme.

I Norge har de mange af de samme udfordringer, som vi også kæmper med. Hvordan skaber vi sammenhæng for borgerne i et system, hvor hvert fagområde passer sit? Hvordan håndterer vi de mange flere ældre? Er vores sundhedsvæsen indrettet til at håndtere flere og flere borgere med kroniske sygdomme?

Det er ikke nok at lappe på den nuværende struktur med gaffatape

Løsningen i Norge er et strukturelt greb, der skaber bedre sammenhæng for borgerne. Dét har vi også brug for her i Danmark. Det betyder ikke, at vi har brug for præcis den samme model. F.eks. har vi jo regioner herhjemme. Men vi har brug for en reform, der lige som i Norge, ændrer på nogle grundlæggende strukturer og derigennem fremtidssikrer vores sundhedsvæsen.

Politisk forpligtende samarbejde med fælles finansiering

Det er ikke nok med små justeringer. Det er ikke nok at tage det i bidder. Det er på tide med en reform, som for alvor fremtidssikrer vores sundhedsvæsen. En reform, som ser mange år frem, og som sikrer den ro omkring sundhedsvæsenet, som virkelig er tiltrængt. Ikke mindst af hensyn til borgere og medarbejdere.

Nogen skal have ansvaret for sammenhængen. Ansvar for at gøre borgernes rejse rundt i sundhedsvæsnet tryg og god. Derfor peger vi fra kommunernes side på, at man – lige som i Norge – indfører politisk forpligtende sundhedssamarbejder omkring de 21 akutsygehuse. Vi ønsker et stærkt politisk samarbejde mellem kommuner og regioner, som skal have det forpligtende ansvar for de patientforløb, som går på tværs af sundhedsvæsenet. Der kan lægges fælles finansiering ind i samarbejderne, når der er tale om nye penge til afgrænsede opgaver, f.eks. til fordel for bedre forløb for ældre borgere.

Regeringen må træde i karakter

Sundhedssamarbejderne skal også gennemføre nationalt aftalte omlægninger af behandlingen af borgere med kronisk sygdom og med lettere psykiske lidelser, tilpasset lokale forhold og med andre metoder end i dag. Det kan f.eks. være med endnu mere fokus på træning, sygdomsmestring og recovery. Det vil frigøre tid på sygehusene til den specialiserede behandling.

Politisk forpligtende samarbejder omkring akutsygehusene vil betyde, at vi får sat form på samarbejdet

Vi har i dag mange gode samarbejder mellem kommuner og regioner, men det går lidt fra tue til tue. Samtidig glider flere og flere opgaver ud fra sygehusene til kommunerne, uden at aftaler og økonomi følger med. Det er ikke nok at lappe på den nuværende struktur med gaffatape. Politisk forpligtende samarbejder omkring akutsygehusene vil betyde, at vi får sat form på samarbejdet. Den form skal komme fra regeringen og Folketinget, som må træde i karakter, så vi får et sundhedsvæsen baseret på et bredt flertal, så det også er bæredygtig mange år ud i fremtiden.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden