0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Garlov
Foto: Thomas Garlov
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Plejehjemsleder: Jeg er på konstant jagt efter sundhedsfagligt personale

Ledende sygeplejersker i sundhedsvæsnet ender næsten dagligt med at måtte acceptere de dårligere næstbedste løsninger, fordi der konstant er mangel på velkvalificerede personale. Det er en helt urimelig udfordring, mener ledende sygeplejerske Mette Færch.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Udfordringen omkring rekruttering af de rette medarbejdere er aktuelt på stort set alle arbejdspladser, hvor ledende sygeplejersker er ansat.

For hvordan leder vi i en virkelighed, som i høj grad er medarbejdernes marked?

Hvor vi som ledere oplever krydspresset mellem at stå i spidsen for en arbejdsplads – i mit eget tilfælde leder jeg et plejecenter – og dermed på samme tid skulle leve op til lovgivningens rammer, skabe kvalitet i hverdagen og naturligvis også sikre patientsikkerhed.

Og så altså samtidig måtte acceptere denne triste virkelighed: At dét personale, som vi hele tiden drømmer om, bare ikke søger de stillinger, vi slår op. Hvordan får vi den virkelighed til at hænge sammen?

Det bliver en trist start på dagen. Der er end ikke en håndfuld ansøgere

Velkommen til et indblik i min hverdag på et mellemstort plejecenter i en sjællandsk kommune: Det er mandag morgen. Som første opgave åbner jeg spændt min computer for at se, hvor mange ansøgninger jeg har modtaget til den seneste ledige social- og sundhedsassistent-stilling. Ansøgningsfristen udløb i går.

Det bliver en trist start på dagen. Der er end ikke en håndfuld ansøgere. Og da jeg kigger nærmere på de få ansøgninger og nærstuderer deres cv, kan jeg skuffet konstatere, at ingen af dem har den faglige baggrund, som jeg ellers tydeligt har bedt om i opslaget. Jeg kan derfor ikke gøre andet end at lave en pæn afvisning til alle ansøgerne.

Dermed startes ugen altså med endnu et nyt problem.

For mine medarbejdere og jeg skal jo klare hverdagen og ugen, uanset om vi kan besætte alle poster i vagtplanen.

De kreative muligheder for løsninger er for længst opbrugt.

Tidligere har vi med stor succes - medarbejdere og ledelsen – samarbejdet om at finde nye løsninger til, hvordan vi klarer opgaverne i dagvagt, aftenvagt, nattevagt og weekender. Hvilke faggrupper løser hvilke opgaver, og er der opgaver, som måske kan løses af ’nye’ faggrupper?

Samarbejdet resulterede i, at der nu er ansat husassistenter i alle afdelinger. Husassistenterne varetager fremover opgaver, som tidligere lå hos plejepersonalet. Den nye opgavefordeling reducerer dermed også kompleksiteten hos plejepersonalet, da opgaverne helt forsvinder fra deres dagligdag.

Ansættelsen af husassistenter reducerede behovet for social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Præcis dér, hvor jeg oplever de største rekrutteringsvanskeligheder. Og samarbejdet illustrerer samtidig hvilken fantastisk medarbejderskare, jeg er heldig at have. Alle er parat til at hjælpe og løfte, når der er brug for det.

Jeg er nærmest i konstant jagt efter sundhedsfagligt personale

Men skal jeg være ærlig? Tja, så er det ikke mit eget førstevalg som leder til at løse de pågældende opgaver. Det løser vores problem i forhold til vanskelighederne med at skaffe det ønskede personale, men det er ikke den bedste løsning.

En trist og ærgerlig konstatering. Men at gennemse opgaverne igen er bare ikke en mulighed. Jeg er nærmest på konstant jagt efter sundhedsfagligt personale. Kompleksiteten stiger hos beboerne og dermed behovet for velkvalificerede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. De muligheder der ligger i kompetenceudvikling og opgaveflytning mellem faggrupper er som sagt allerede brugt udtømte.

Jagten på personale med de rette kompetencer, tror jeg desværre, er kommet for at blive.

Dét på trods af at der er optaget flere studerende på sygeplejestudiet - og at KL har skruet op for antallet af social- og sundhedsassistent-elever. Der går år, inden vi får glæde af de flere uddannede hænder.

Den enkelte leders kamp for at få det velkvalificerede personale, vi hele tiden drømmer om, kan i nogen grad løses ved at tænke kreativt i opgaveløsningen. Ved at slippe drømmen om personale, som alligevel ikke findes. Og ved at forsøge at tegne et nyt billede af vores sundhedsvæsen.

Men kun til en vis grad!

Hvem der skal løse hele denne kæmpe personaleudfordring, tør jeg faktisk næsten ikke at spå om. Måske ligger svaret snarere her: Vi er mange, der skal gøre det meget mere synligt, hvilke konsekvenser det har for vores sundhedsvæsen, at vi som ledere i sundhedsvæsenet er nødt til at vælge dårlige, næstbedste løsninger.

Det er vigtigt, at vi ikke forsøger at skjule problemets omfang. Vi skal fortælle åbent, at det er en daglig udfordring. Og det er en urimelig udfordring, hvis vi som samfund vil have et sundhedsvæsen i verdensklasse!

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.politikensundhed@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden